Unge bygger eget læringsrum på Herlev Bibliotek

Af Projektleder for CreaTown Mia Nadia Lippert & digital formidler Cecilie Lyneborg
Herlev Bibliotek
06.02.2017

 

De unge. Deres læring. Danmarks fremtid. Der er bred enighed om, at vores børn og unge
skal udvikle kompetencer, der matcher det 21. århundredes krav. Men hvordan bringer
bibliotekerne sig i spil for denne velfærdsopgave? Hvordan skaber vi lyst til den nødvendige
læring? For at skabe ny erfaring på området har Herlev Bibliotek udviklet åben skole-tiltaget
CreaTown - et læringsforløb med fokus på produktion, samskabelse og de unges stemme.

En typisk camp-dag – eleverne observerer rummets muligheder for at kunne tilpasse deres design  

Det er mandag morgen i starten af september, og duften af nybrygget kaffe spreder sig i det rå kælderrum under Biblioteket Kilden på Kildegårdskolen i Herlev. Unge slentrer i små grupper ind i rummet på størrelse med en basket ball-bane. Smartphones er fremme, og småsnakken summer, indtil de afbrydes af en af bibliotekets medarbejdere: ”Godmorgen og velkommen til CreaTown. I denne uge skal I omdanne kælderen her, så det bliver et rum, hvor I både kan blive undervist på nye måder og skabe jeres egne aktiviteter. I får hjælp af arkitekter, kommunikationsfolk og designere, men det er jeres rum, så I skal designe og bygge det!”

Motivation 

Det er en udfordring, at vi blandt udskolingselever finder den største grad af demotivation. Den teknologiske udvikling går så stærkt, at det eneste, vi med sikkerhed ved om kravene til de unge, er, at de skal kunne motivere sig selv til at lære, så de løbende kan tilpasse sig de omskiftelige krav på det arbejdsmarked, de til sin tid skal navigere i. Med CreaTown ville vi netop udvikle et åben skole-tiltag, der skulle geare de unges motivation for at lære ved at give dem en stemme i at skabe et blivende rum. Ikke bare for skolens elever, men også for unge uden for skolen. Et rum, som understøtter visionen for Herlev Bibliotek: At skabe lyst til læring. Som middel til at opnå det så vi den produktive læringsproces som det ideelle greb. Over for den reproduktive læring, som er viden om forhold og fakta, der allerede eksisterer, tilbyder den produktive læring nemlig eleverne selv at skabe udtryk og produkter. Til at inspirere og facilitere design- og byggeprocessen inviterede vi arkitekter, kommunikationsfolk og designere ind i to ugers intensive camps, der brød med de unges sædvanlige skoleskema. Mens de designede rummet i camp 1 (uge 36), byggede de det i camp 2 (uge 45), hvor rummet blev indviet som Crealab.

For at realisere ønsket om et green screen startede de unge med at skære det i en miniversion i skum 

Spørgsmålet var, hvordan de i alt 63 unge fra Ballerup Herlev Produktionshøjskole og udskolingen på Kildegårdskolen ville deltage i en undervisningsproces, hvor ide-generering, kreativitet, praksisbaseret arbejde, samskabelse og formidling var nøgleordene?

Fra tanke til virkelighed 

Høje borde er sat sammen, og ovenpå ligger skitser af rummet i mindre målestoksforhold. Rundtom står piger og drenge med korslagte arme og afventende blikke. ”OK, flere af jeres kammerater har sagt, at de vil have et rum, hvor man kan være sig selv,” starter arkitekten, mens hun kigger rundt for at få øjenkontakt med alle, inden hun fortsætter: ”Hvilke funktioner mener I, der skal være i rummet, for at I kan få en oplevelse af at være jer selv?”. Tavsheden blandt eleverne er udtalt, mens de kigger søgende tilbage på arkitekten, som om de tænker, hvad det rette svar mon kan være?

Ide-generering var en aktivitet, de unge deltog i flere gange, for eksempel for at finde ud af, hvilke funktioner rummet skulle besidde, og hvordan rummet skulle se ud. Til at starte med var de fleste tøvende med at byde ind, men efter et par dage blev flere af de unge mere trygge ved at deltage i de kreative processer. I stedet for at lede efter korrekte svar begyndte de at stole mere på at udvikle deres egne vilde ideer uden hensyn til, om de var realistiske. ’En brandstang fra biblioteket ned til Crealab’ og ’en ubåd med et interaktivt bord i mørket’ var nogle af ideerne. I udvælgelsesprocessen omformede de unge så ideerne, så de blev tilpasset brandkrav og økonomi, og heraf udsprang ideerne om et mødested i form af en bar med grønne træer op til loftet, en vær sig selv-båd midt i lokalet og en filmzone med green screen.

Stolte elever viser den færdige designmodel frem: Biograf, green screen og lydstudie er nogle af funktionerne

For at designe og bygge deres rum har eleverne både taget deres reproduktive og produktive kompetencer i brug. De skulle i camp 1 udarbejde en arkitektmodel for rummet i korrekte målestoksforhold. Og her noterede matematiklæreren sig: ”Mine elever har brugt matematik på en ny måde for at kunne designe deres ideer, og det gør en gammel matematiklærer glad.”

På et tidspunkt brokkede en dreng sig over, hvor ufedt det var at lave små modeller af møblerne i skum, for ”det gør man jo heller ikke på en tegnestue”. Men jo, det gør man lige præcis på en tegnestue, kunne arkitekten fortælle ham. 

De unges engagement kastede resultater af sig, og flere af deltagerne udtrykte også tilfredshed med at opleve deres idéer tage form, og efterfølgende sagde en af eleverne: ”Man kunne se en udvikling – det, man havde tænkt, blev til virkelighed.” Hertil supplerede en anden: ”Jeg fandt ud af, hvor let det var at lave ting, såsom lydboksen - det er ikke helt nemt, men heller ikke super svært!”.

Samarbejde, samskabelse og selvorganisering 

Fordi målet var at skabe et fælles læringsrum, kunne ingen af de unge arbejde alene om en produktionsproces. De var nødt til at interagere med deres kammeraters arbejde, få ideer og designs til at spille sammen – skabe rummet i fællesskab. På tværs af klasser og skoler fortæller eleverne, at det har været sjovt at møde nye mennesker og at samarbejde med elever fra andre klasser i forskellige aldre.

For at understøtte de unge i den anderledes arbejdsproces ændrede vi på nogle elementer fra deres vanlige skoledage. Der var fælles morgenmad, frokost, snacks og kaffe i løbet af dagen. Vi forventede, at de kunne arbejde selvorganiserende; de fik ansvarsområder og deadlines, der skulle overholdes, og de kunne spille musik og arbejde, hvor i rummet eller på skolen det passede dem bedst. Det var vigtigt at vise de unge, at vi tog dem seriøst, og at de var i centrum for rummets forandring.

En typisk byggedag – her lakerer elever skillevægge 

Dannelse til livet 

Den professionelle opbakning til de to camps var solid. Her deltog skolens og produktionsskolens lærere, medarbejdere fra biblioteket samt eksterne fagpersoner såsom arkitekter, kommunikationsfolk og designere. Rollefordelingen var klar. Mens de eksterne fagpersoner var ansvarlige for at facilitere de unges produktionsproces, var lærerne klar til at støtte de unge i deres opgaver og via deres indgående kendskab til eleverne give sparring til fagpersonerne for at drive forløbet optimalt. Vi, biblioteksansatte, understøttede som medfacilitatorer, videnressourcer og logistikere.

I mødet med de eksterne fagpersoner og bibliotekets medarbejdere fik de unge udvidet deres horisont, praktisk såvel som teoretisk. Nye verdener foldede sig ud for de unge, når de mødte fagpersonernes og biblioteksmedarbejderens sprog og arbejdskultur. Og det krævede, at de skulle forholde sig til sig selv og forstå sig selv i nye sammenhænge. Det oplevede flere af de unge, der efter de to camps gav udtryk for, at det var spændende at møde fagpersonerne og lære, hvordan man designer. En af drengene fortalte, at det mest anderledes for ham havde været at interviewe en af designerne, der kom fra Australien. ”Sådan en person har jeg aldrig mødt før,” konstaterede han. 

For Herlev Bibliotek har processen givet en hands on-erfaring i, hvordan biblioteket i samspil med eksterne aktører og lærere kan udvikle produktive læringskompetencer hos unge. Sammen har vi formået at sætte en scene for at udfordre eleverne på deres evne til at skabe ud fra egne ideer, bidrage konstruktivt til et nyt fællesskab og være åbne for nye verdener. Disse tre kompetencer er nødvendige for at kunne mestre livet.

Fakta om læringsforløbet CreaTown


Læringsforløbet CreaTown var en del af undervisningsindsatsen åben skole og blev fordelt på to adskilte uger, hvor de i alt 63 unge havde CreaTown på skoleskemaet. Camp 1, designcampen, fandt sted i uge 36, 2016, og CAMP 2, byggecampen, fandt sted i uge 45, 2016.

I Camp 1 mødte eleverne hinanden og fagfolk for første gang. Eleverne blev delt ind i tre teams efter eget valg: Medie, Design og Interaktion. Hvert team havde sit unikke faglige fokus. Medieholdet arbejdede med formidling, blandt andet via sociale medier, designholdet udviklede idéer og byggede modeller af rummet og dets funktioner. Interaktionsporet trådte deres første skridt som spiludviklere, trænede digitale færdigheder og fandt på interaktive installationer, som supplerede de designs, designholdet udformede. 

Bif og Musikområde: Udsnit af de unges færdige rum – her dj lounge (forrest) og biograf (bagerst)

8 uger efter mødtes alle igen til CAMP 2, hvor idéerne i løbet af fire travle dage blev realiseret af eleverne, så rummet kunne indvies om fredagen. Her dekorerede medieteamet rummet med grafisk design, designteamet byggede rummet op, og interaktionsholdet udviklede interaktive digitale funktioner og detaljer såsom lyd og lys.

Fakta om læringsrummet Crealab

Hvad: Crealab er et kombi-rum, der knytter sig til både Biblioteket Kilden og Kildegårdskolen. I skoletiden er det et læringsrum, der tilbyder lærerne mulighed for at skabe varieret undervisning. I fritiden er det et tilbud til byens unge i alderen 14-24 år. Med hjælp fra bibliotekets ansatte kan de her forfølge deres lyst til at realisere deres egne aktiviteter og events, som de brænder for. 

Hvor: Crealab er beliggende på Kildegårdskolen i kælderen under Biblioteket Kilden og drives i samarbejde mellem Herlev Bibliotek og Kildegårdskolen. 

Hvem: Crealab er skabt i samarbejde med tegnestuen Rosan Bosch Studio, Copenhagen Game Collective, Herlev Bibliotek, Kildegårdskolen og Ballerup Herlev Produktionshøjskole. Projektet er støttet af Fonden Herlev Bladet samt Slots- og kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

Få mere viden

Få erfaringer fra projektet og inspiration til selv at gå i gang med lignende tiltag, når Herlev Bibliotek afholder konference om projektet den 29. marts. Tilmelding foregår via dette link.

I Slots- og kulturstyrelsens projektbank for bibliotekets udviklingsprojekter kan du læse mere om projektet, se projekter.kulturstyrelsen.dk.

 

Skriv en kommentar