Dødsspillet – Demokrati og diktatur for »dummies«

Af Stefan Dahl
Bibliotekar ved Esbjerg Bibliotekerne
17.02.2017

 

Hvordan får man en niende klasse til at forholde sig til demokratiet, lokalhistorien og censur? I Esbjerg prøver biblioteket at nå de unge gennem litteraturen ved at tage udgangspunkt i en ret populær ungdomsbog – nemlig The Hunger Games af Suzanne Collins. Med bogen som springbræt besøger vi, sammen med eleverne, nogle af de steder, som er en central del af det danske demokrati – og som netop mangler i den dystopiske verden.

Projektets formål er at sætte fokus på demokrati og frihedsrettigheder.
For at få en litterær vinkel på projektet valgte vi The Hunger Games som »vindue«.
For via skønlitteraturen kan vi opleve ting, som vi ellers ikke har mulighed for at opleve, og se historien fra nye og uvante vinkler.

Ved at dykke ned i en dystopisk fortælling kan vi både sætte fokus på en litterær genre og samtidig drage paralleller til den virkelige verden og snakke om bogens verden kontra vores egen virkelighed. For hvad definerer det danske samfund, og hvordan er det anderledes end det fiktive »Panem«?

Projektet blev testet i efteråret 2016 sammen med to 9. klasser fra Signaturskolen – Afdeling Tjæreborg. Det løb over fem dage fordelt på fem forskellige uger.

Dag 1: The Hunger Games – Turen går til Panem

Første dag er vi på besøg i Tjæreborg. Først på det lokale bibliotek, hvor vi indleder med de lidt diffuse spørgsmål: »Hvad er biblioteket?« og »Hvad får kommunen/borgerne ud af et bibliotek?«

Resten af dagen foregår på skolen. For hvad er The Hunger Games egentlig for en størrelse? Formålet første dag er at gøre det tydeligt, hvad litteratur kan – især i forhold til indlevelse og som et vindue til andre verdener.

Da snakken først er kommet i gang, er det interessant at høre elevernes egne bud på bogen kontra den virkelige verden.
Når Panem-verdenen er delt op i 12 distrikter, hvad kan det så svare til i Danmark? Er Tjæreborg Distrikt 1 med alle privilegierne? Eller Distrikt 11, der har landbrugsproduktion? Eller er Tjæreborg, som en elev mener, Distrikt 17, fordi »de ikke er gode til noget«!?

Dag 2: Frivillige og demokrati

Vi har inviteret fire ungdomspolitikere med på dagen ud fra ideen om, at mindst en af personerne fra Hunger Games nok ville have været ungdomspolitiker (især Gale, som har sin egen mening om tingene).
Men i modsætning til Panem, så kan man jo netop stå frem med sine holdninger i Danmark.
Ungdomspolitikerne havde også et andet formål, nemlig at vise, at politik ikke kun er for de voksne, men også noget, som kan være værd at involvere sig i allerede som ung.

Når vi snakker demokrati, så kommer vi heller ikke uden om nærdemokratiet.
Vi besøger derfor rådhuset for at komme helt ind på magtcenteret i Esbjerg.
Sammen med viceborgmesteren, som tager imod alle eleverne i byrådssalen, kommer eleverne på et lynkursus i, hvordan politik fungerer i Danmark.

Både på det kommunale niveau, hvad man kan i byrådet, på den enkelte skole eller som privat. Men også i en større sammenhæng.

Rådhuset var med på ideen, allerede da biblioteket henvendte sig første gang, for de kunne godt se det sjove i at referere til et fiktivt værk og derudfra »opdage« virkeligheden.

Dag 3: Besættelse

Første punkt i dag er et besøg på Mindelunden i Esbjerg, hvor ca. 1.300 faldne fra 2. Verdenskrig ligger begravet.

Selv om eleverne selvfølgelig har hørt om 2. verdenskrig, så er det alligevel imponerende og noget af en øjenåbner at se gravsten for soldater fra New Zealand, Polen, England, Tyskland mm. Unge mænd fra hele verden har kæmpet i en krig lige her på stedet – og mange af soldaterne er jo blot få år ældre end eleverne.

Herefter er vi på byvandring med Byhistorisk Arkiv. Vi kommer tæt på steder i Esbjerg, hvor tyskerne holdt til under krigen; hvor der er sket bombninger, nedskydninger eller andet »spændende«. Vi slutter af på arkivet, hvor eleverne hører om, hvad et arkiv kan.

Dag 4: Fordomme

Nu skal eleverne møde repræsentanter fra et andet distrikt. Vi mødes på biblioteket i Kvaglund – et område, som tidligere har stået på ghettolisten – for at snakke om fordomme.

Biblioteket har inviteret to muslimske piger forbi. To piger, som er vant til at bruge biblioteket, og som bibliotekarerne kender.
Pigerne fortæller deres egne historier om, hvor de stammer fra, og hvordan deres familier kom til landet, men også hvordan det er at vokse op i Kvaglund, og hvad deres fremtidsdrømme er. Eleverne kan spørge dem om alt.

Pointen med dagen er at lære »de andre« at kende. Ligesom man i The Hunger Games hører, at folk fra distrikt 12 kun arbejder i minerne, så er der alligevel undtagelser. Vi tror, at når man møder sine fordomme, så er der også nogle, som bliver afkræftet.

Dagens anden halvdel foregår i samarbejde med Esbjerg Museum. Esbjerg er en ganske ny by skabt af tilflyttere. I forlængelse af formiddagens fokus på indvandrere snakker vi om pionerer, om at rykke op og bosætte sig et nyt og ukendt sted. Museets udstilling om byens historie sætter det i perspektiv. Som mennesker er vi tilbøjelige til at møde fremmede med skepsis. Men måske kommer de med nye impulser?

Dagen afsluttes med satire-klip om fordomme, for eksempel »Det Slører Stadig«, »Adam & Noah« og Niels Hausgaard.

Dag 5: Modstand og censur

På Esbjerg Museum er Besættelsessamlingen placeret. Det er skoletjenestens historiske værksted om modstandskampen i Esbjerg og omegn. Her drages paralleller fra det lurende oprør i Hunger Games-verdenen til besættelsestidens Esbjerg. Rundvisningen er rigtig spændende – elevernes største »kritik« går på, at besøget var alt, alt for kort.

Resten af dagen foregår på biblioteket, og emnet er censur. Hvem skal bestemme, hvad vi må se, høre og læse? Musik, sang og symboler – spiller de en rolle i dag, som de gjorde under besættelsen?

Herman Bang kommer til at spille en rolle i dagens program. I 190.. blev borgerskabet i Esbjerg enige om, at hans bøger var »noget værre noget«, og de fik med politiets hjælp samlet Bangs værker sammen, så de kunne bortskaffes forsvarligt. Der blev simpelthen arrangeret en bogafbrænding i byen.

Evaluering

Det gode ved at lave et forsøg som det her er, at det ikke behøver at være vellykket. Uanset hvordan det går, så kan det give gode erfaringer.

Og lige så uperfekt, det har været, lige så gode erfaringer har det givet.

Både med hensyn til samarbejde om den åbne skole, konceptet »biblioteket som en del af det danske demokrati«, og hvilken type biblioteksorientering der kan bruges til de unge.

Selve ideen bag projektet er helt i tråd med bibliotekets formål om »at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet«.
Det egnede materiale, som vi har stillet til rådighed, består dog mest af levende mennesker og besøg på museum og arkiv. Hvilket passer meget godt i forhold til Esbjerg Biblioteks vision om at vægte Connection og ikke kun Collection. Biblioteket skal skabe rum for mødet mellem mennesker frem for blot at stille materiale til rådighed.

Både biblioteket og skolen var enige om, at fem hele dage er alt for meget. Heldigvis var lærerne overvejende positive og vil klart lægge et godt ord ind for forløbet, hvis/når vi prøver igen. Som én af lærerne selv sagde:

- Hvis I havde kaldt det »besøg biblioteket, arkivet og museet«, så havde vi nok ikke set nogen grund til at tilmelde os. Men nu, hvor vi har prøvet det, så giver det jo god mening at bruge de steder, når vi snakker demokrati med eleverne – så vi fik udvidet horisonten.

Ordene »demokrati« og »frihedsrettigheder« sælger varen. Vi kan som bibliotek være det bindeled, der kobler litteraturen og gode fortællinger til mere viden. Vi skal vælge de mest relevante og vellykkede temaer ud og samle sammen til et antal kortere forløb.

I samarbejde med skoletjenesten, museet, arkivet og en skole er vi nu i færd med at koge de fem dage ned til noget mindre tidskrævende, så det bliver et koncept, som vi kan tilbyde skolerne i en mere overskuelig størrelse, der kan komme i drift på linje med vores biblioteksorienteringstilbud.

 

Skriv en kommentar