De rullende biblioteker – gør de en forskel?

Af Laurits Thomas Rasmussen, cand.scient.bibl. og bestyrelsesmedlem i Filibussen
29.08.2017

 

Kært barn har mange navne: bogbusser, mobile biblioteker eller biblioteksbusser. De rullende filialer, der betjener store områder i såvel by som på land, bliver af mange betragtet som en institution, hvilket også kan ses på deres tilbagegang i både Danmark og Norge. I min tid som bestyrelsesmedlem i Filibussen har jeg dog oplevet en anden side. På grund af deres fleksibilitet kan disse rullende kulturarenaer være der, hvor brugerne er – hvad end det er i byens ghettoområde eller på landsbyens sidste samlingssted. 


Bogbustræf i Rebild

Biblioteksbusserne i Danmark og Norge

Der er vældig stor forskel på, hvordan de nordiske lande prioriterer de mobile kulturarenaer, hvad angår både antal og brug. I Danmark og Norge går man generelt i retning af afvikling med den begrundelse, at busserne er for dyre i drift pr. udlån, men biblioteksfolket melder om stor tilstrømning til de mobile biblioteker på deres sædvanlige ruter til skoler, plejehjem og rundt omkring på holdepladserne i det ganske land. Især de seneste år, hvor mange af busserne i stigende grad kører med booking-koncept (det vil sige, at lokale ildsjæle kan booke bogbussen efter behov) i stedet for at bruge tiden på faste holdesteder. Med wifi i bussen, moderne udstyr som iPads og WR og et stærkt udvalg af materialer er selve »filialen« godt kørende, men det, der gør disse enheder særligt eftertragtede i et mere og mere digitalt samfund, er den personlige betjening. Selvom man også her mærker tendensen for det selvbetjente bibliotek, så fastholdes den faglige og personlige betjening og service i vid udstrækning, for erfaringen fortæller os, at det er dét, der fastholder den store interesse for den rullende filial – sammen med et bredt udvalg af arrangementer for både børn og voksne.

Biblioteksbusserne Sverige og Finland


Bogbustræf i Randers og Aalborg

I modsætning til Danmark og Norge har Sverige og Finland et større fokus på at fastholde og udvikle brugen af biblioteksbusserne. Man arbejder tættere sammen med skoler, børnehaver og andre institutioner for at nå ud til dem som målgruppe. Det betyder ikke, at man i Danmark og Norge mangler fokus på dette område, men min oplevelse er, at man i Sverige og Finland er endnu bedre. Samtidig har jeg indtryk af, at man i disse lande er bedre til at »sætte sig på skødet af Borgmesteren«, hvilket vil sige: Man er bedre til at sælge biblioteksbusserne som en vigtig del af kulturvirksomheden.

Erfaringer fra bogarbejde

Under forberedelserne til de to coffee table-bøger, jeg har udgivet, om de mobile biblioteker, har jeg haft kontakt med det rullende biblioteksfolk i Danmark, Norge og Sverige. Det har været spændende, og der er sket en stor udvikling. Alligevel er det den personlige betjening med høj faglighed og et smil, der fortsat bliver fremhævet som afgørende. Fælles for brugerne er glæden over, at biblioteket kommer ud lokalt, og at det faste personale, der betjener de mobile biblioteker, kender brugerne og er vant til det lidt særlige job at køre en moderne biblioteksbus. Et job, der kræver, at man er allround og kan lide at være på hele tiden i bussens åbningstid, for her kommer brugerne også i høj grad for at mødes og få en snak, gerne med bibliotekaren og chaufføren. Biblioteksbussen fungerer både som lokalt mødested, kulturbus... åh, kulturhus, bibliotek og udflugtsmål for alle aldersgrupper og samfundslag.

Den rullende kulturarena – i en bogbus?


Bogbustræf i Skive 2016

Ja, bogbussen er ikke bare en bus, der kører ud til lokalområdet og låner de medbragte materialer ud. Det rullende bibliotek er i dag meget mere end det. Det er en kulturarena helt på linje med hovedbiblioteket, hvor der er arrangementer, formidling og undervisning for både børn og voksne. Læsekredse mødes i biblioteksbussen, der afholdes forfatterarrangementer, og der kommer løbende nyt på hylderne. Meget mere udspiller sig, det kan være det tværkulturelle møde eller integrationsmødet, og det kan være kulturkaffen, biblioteksintroduktionen, VR-demonstrationen eller aktiviteter som mobile e-sport og gaming for de yngre brugere – i biblioteksbussen er der liv og glade dage.

Er alt så lutter lagkage?

Selv om det er hændt, at der er blevet spist lagkage i en biblioteksbus, er alt slet ikke lutter lagkage. Det er dyrt pr. udlån at drive en bogbus og endnu dyrere for de biblioteker, der prioriterer at have flere. Når lokalpolitikerne skal gøre op, hvad der bedst kan »betale sig«, ser de ofte på, hvad det koster pr. udlån at drive en filial, sammenlignet med hvad det koster at drive en bogbus pr. udlån. De mobile biblioteksfolk og vi, der arbejder i Filibussen, får ikke altid solgt os selv godt nok, til at politikerne og brugerne kan se værdien af denne mulighed for et lokalt folkebibliotek.


Laurits Thomas Rasmussen er cand.scient.bibl. og bestyrelsesmedlem i Filibussen. Han er forfatter til to coffee table-bøger, den første er om de mobile biblioteker og bogbussernes liv i Danmark, mens den anden omhandler bogbusser fra Norge og Sverige. Den første er udgivet i både Danmark og Sverige, den anden kun i Sverige.



 

Skriv en kommentar