Hillerød – en by, hvor vi kender hinanden

Af Sarah Elizabeth Hvidberg, bibliotekar, Hillerød Bibliotekerne
03.08.2017

 

Hver anden onsdag fyldes Vandrehallen på Hillerød Bibliotek af spisende og snakkende gæster i alle aldersgrupper. Det har de gjort i over et år, og langbordet bliver længere og længere.

Hvad går det ud på? Det spørgsmål får vi ofte, og det er måske også lidt specielt at holde fællesspisning på et folkebibliotek. Helt enkelt er formålet, at Hillerød skal være en by, hvor man kender hinanden. Og hvorfor ikke bruge biblioteket som base for det gode medborgerskab?

Vandrehallen på Hillerød Bibliotek en onsdag aften i februar 2017.

Kan man spise på et bibliotek?
Inspireret af initiativet »Danmark spiser sammen« har en gruppe frivillige borgere sammen med biblioteket arrangeret fællesspisning hver anden onsdag siden foråret 2016. Det foregår i Vandrehallen – bibliotekets centrale rum, som er 70 meter langt og perfekt til et langbord.

De første gange dukkede der 20-30 spisende gæster op, men på blot et par måneder steg antallet til 200. Markedsføring af arrangementet foregår via Facebook, bibliotekets hjemmeside, flyers og presseomtale i lokalavisen. Viden om arrangementet har hurtigt spredt sig i lokalområdet, og hver gang dukker nye nysgerrige ansigter op. Faktisk fortæller de fleste deltagere, at de har hørt om arrangementet fra en bekendt.

Helt fra start var tanken, at fællesspisningerne skulle være åbne for alle, de skulle være gratis og uden tilmelding for at fange alle slags borgere. Initiativet udsprang af bibliotekets bestræbelse på at spille en mere aktiv rolle i lokalsamfundet. Med samskabelse som metode blev det koncept, som nu fylder Vandrehallen måned efter måned, udviklet.

Vores første tanke var at skabe nogle tiltag på biblioteket for de mange nye flygtninge, som kommunen modtog i løbet af 2015. Derfor afsøgte vi samarbejdspartnere, der arbejdede frivilligt med flygtninge. Gennem givtige møder stod det hurtigt klart, at der skulle skabes en platform for møder mellem mennesker – alle slags mennesker. Skulle indsatsen have en integrerende effekt, var det vigtigt, at vores tilbud ikke kun henvendte sig til flygtninge. Vi ønskede at tiltrække både flygtninge og danskere og skabe rammerne for et ligeværdigt møde i neutrale omgivelser.

Måltidet blev en vej til at tiltrække gæster, som intet andet har til fælles, end at de bor i samme by. Det ubrudte langbord sikrer, at deltagerne sidder ved siden af eller over for nogen, de ikke kender, og understreger, at mens vi sidder samlet om bordet, er vi alle del af det samme fællesskab.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Da biblioteket ikke har et industrikøkken, bliver maden lavet hos vores samarbejdspartner Grundtvigs Højskole. Indkøb, madlavning, transport, servering og opvask tager en blanding af højskoleelever og frivillige sig af. Samarbejdet er kommet i stand via en højskolelærer, som har været med helt fra start. Biblioteket stiller borde op og har indkøbt service til 200 personer. 

Køkkenholdet i fuld gang med madlavningen.

Maden er gratis for deltagerne og finansieres af et lille tilskud fra biblioteket og af støttekroner fra kommunens fritidspulje samt andre sponsorer. Budgettet er på 3.000 kroner pr. gang, hvilket kræver stor kreativitet i køkkenet. 

Biblioteket har primært en faciliterende rolle i arrangementet, og det koster derfor ikke tungt i medarbejderressourcer. Udover det rent praktiske i forbindelse med afviklingen og markedsføring af arrangementet, planlægger biblioteket små aktiviteter for børnene – stiller spil frem, sætter film på, lægger tegnesager på bordene eller hænger en piñata op til fastelavn. Derudover laver vi målrettede materialeudstillinger af for eksempel arabiske materialer og gør på forskellig vis opmærksom på fordelene ved at benytte bibliotekets mange andre tilbud.

Vi har hele vejen forsøgt at opnå en varieret borgersammensætning til fællesspisningerne, både ved hjælp af målrettede invitationer og via samarbejdspartnere. Vi har blandt andet inviteret Sprogskolen og Byrådet. Ved at samarbejde med andre institutioner i planlægningen såsom højskolen, en lokal efterskole eller Street Lab – et frivilligt drevet mødested for skater-interesserede unge – har vi kunnet tiltrække flere børn og unge. Street Lab har velvilligt udlånt skaterudstyr og ramper, hvilket er særlig populært blandt de 8-14-årige drenge. Højskoleelever fra Grundtvigs Højskole har også flere gange stået for planlægningen af aktiviteter til fællesspisningerne.   

Venskaber og nye biblioteksgæster

Der er kommet meget godt ud af fællesspisningerne. Både for de deltagende gæster og for biblioteket som institution.

I snit deltager 150-180 mennesker i fællesspisningerne. Det er godt for besøgstallet, men det allerbedste er, at vi når målgrupper, vi ellers har svært ved at nå: mænd, unge, flygtninge og indvandrere samt børnefamilier. Knap halvdelen af de adspurgte i en brugerundersøgelse, udført i januar 2016, svarede, at det var første gang, de deltog i et arrangement på biblioteket. Hele 85 procent af deltagerne skrev, at de havde talt med nogen, de ikke kendte i forvejen.

Flere af de frivillige, som deltager i arbejdet omkring afviklingen, har fortalt, at arbejdet har givet dem mere netværk i byen og gjort dem mindre ensomme. Nogle af flygtningene har fundet lektiehjælpere og skabt nye venskaber. De hjemløse, som benytter biblioteket dagligt, deltager også hyppigt i fællesspisningerne på lige fod med alle andre. Mange ældre har udtrykt glæde og begejstring over konceptet. Nytilflyttede unge finder også vej herned. Mange kommer alene, andre med en nabo og andre igen med familien. Fællesspisningerne er blevet noget, folk i byen taler om, og opbakningen til idéen er stor. Der er ingen tvivl om, at fællesspisningerne er med til at gøre Hillerød til en hyggeligere by.

En gæst opsummerer her helt enkelt essensen af arrangementet: »Det var rigtig godt, man kom i snak med mange mennesker fra forskellige kulturer. God mad. Folk er glade.«

Sarah Elizabeth Hvidberg


 

Skriv en kommentar