Der lyttes til klassisk på Gladsaxe Hovedbibliotek – og i en selvkørende lytteklub

Af Gitte Lose, Gladsaxe Bibliotekerne
04.01.2018

 

Har du ikke allerede oprettet en klassisk lytteklub, så overvej at gøre det. Medlemmerne holder utroligt meget af at deltage.

Klassiske lytteklubber kan have mange former alt efter lokale forhold, muligheder og valg.

Gladsaxe-modellen

Gladsaxe Bibliotekerne startede i januar 2012 med at oprette en klub på 15 deltagere. Vi valgte en lukket klub for at fremme musiksnakken og styrke samhørigheden medlemmerne imellem. Klubben løb i et år. Vi mødtes seks gange a to en halv time den sidste onsdag i vintermånederne. Deltagerne lånte en CD og fik informationspakken fra BibZoom.dk tilsendt. De fik kaffe og the. Vi var to tovholdere på for at stimulere snakken, og fordi vi fra internetundervisning vidste, at det gør seancen mere levende, når man ikke både skal styre teknik og holde oplæg samtidig. Desuden kan skiftende stemmer og indspark fra to være en fordel for den, der lytter.

Et par måneder inde i forløbet blev holdet tilbudt undervisning i klassisk musik med hands-on opgaver med og uden løsningsforslag. På den måde kunne deltagerne være mere opsøgende med hensyn til klubbens indhold, og samtidig kunne de efter det første år være klædt på til at køre en selvkørende lytteklub med det indhold, de nu måtte foretrække.

Det lykkedes til fulde.

Vi har nu kørt på den måde i fem år. Hver januar starter vi et nyt hold på hovedbiblioteket. Hvis nogen har meldt sig ud i løbet af året, har vi optaget nye medlemmer fra ventelisten – og så givet dem en chance for at deltage i det efterfølgende år, så de minimum har haft ét år med tovholder og mulighed for deltagelse i introkurset. Resten tilbydes medlemskab af den selvkørende klub.

Selvkørende klassisk lytteklub

Den selvkørende klub får tilsendt infopakken, den har en kontaktperson til musikbibliotekartovholderen på hovedbiblioteket. Klubben låner lokale ude på en af filialerne, men klarer selv alle de praktiske ting. Af og til har medlemmerne været ude til koncert sammen, og de har hyppigere lytteklubaften end årets aktuelle lytteklub på hovedbiblioteket. Biblioteket forsøger at servicere dem med hensyn til oplysninger og har samtidig en klangbund, når der er klassiske tiltag. Biblioteket afholder hvert år et fællesmøde med et glas vin og lidt til munden først i december, hvor den selvkørende klub kan præsentere sig og friste interesserede deltagere fra klubben på hovedbiblioteket til at blive medlemmer af den selvkørende klub.

Medlem skriver om lytteklubberne

Da den selvkørende klub havde eksisteret et år, bad vi om et par ord til årsberetningen for biblioteket fra et af medlemmerne. Thorkild Frandsen, som stadig er medlem i den selvkørende klub, skrev:

»Da Danmarks Radios P2 etablerede et lytteklubsystem var vi så heldige, at Gladsaxe var et af de steder i dette land, der bød de omkringboende borgere ind til dette spændende projekt. Vi startede i 2012 – en lille forsamling mennesker, der alle var glade for den klassiske musik – med det ønske at dyrke musikken sammen med andre, og ikke mindst håbede vi på at komme længere ind i musikken og blive klogere på den mægtige verden, som den klassiske musik repræsenterer.

På biblioteket blev vi mødt af to entusiastiske bibliotekarer, som fortalte om både musikken og komponisterne, og de gjorde det på en spændende og engageret måde, der viste os, at det var den helt rigtige klub, vi var landet i – en klub, som gav aftenerne det indhold, vi medlemmer ønskede og efterspurgte.

Da det første år var gået blev klubmedlemmerne mødt af den overraskende oplysning, at vi skulle udfases, for biblioteket måtte jo tilbyde nye interesserede at blive medlemmer, og dermed lægge beslag på både musikbibliotekarer og faciliteter.

Til gengæld stillede Gladsaxe Bibliotekerne et lokale til rådighed i Bibliografen, hvis vi ville fortsætte som selvstændig lytteklub og køre klubben uden musikbibliotekarernes deltagelse.
Det valgte vi. Det skulle vise sig, at det gav nogle udfordringer at stå på egne ben, men ikke større end de hurtigt blev løst.

Vi har nu været selvkørende i over et år, klubben fungerer fint, vi skiftes til at være »vært for en aften«. Værten indleder aftenens emne, og står i øvrigt for et hyggeligt arrangement med kaffe, te, cookies og andet godt, inklusive levende lys og et lille glas portvin. De øvrige klubmedlemmer byder ind med deres oplevelse, viden, fornemmelse for musikken med mere og snakken går livligt.

Efter det første år blev vi spurgt, om der var plads til flere medlemmer, såfremt deltagere fra bibliotekets nye lytteklub, som nu stod for udfasning, måtte ønske at blive medlem hos os. Efter en fællesaften på biblioteket blev det sådan, og vores klub har med fornøjelse budt velkommen til flere deltagere.

Vi har i klubben flere gange talt om, at det ikke alene er rart at dele den klassiske musikoplevelse med ligesindede, men at vi – når vi benytter BibZoom.dk, DR's materiale og forslag til månedens værk – både møder musik, som vi normalt gerne lytter til, men også musik, som vi sædvanligvis ikke lytter til. Sidstnævnte betyder, at vi får udvidet den musiske horisont, og det har givet nogle spændende og lærerige oplevelser.

Tak til Gladsaxe Bibliotek, Gitte og Birgit, I er altid velkomne, hvis jeres vej skulle falde forbi den selvstændige lytteklub.«

En form for efteruddannese

Arbejdet med lytteklubberne er utroligt givende. Jeg var betænkelig overfor opgaven inden vi startede, men i dag opfatter jeg det som en form for efteruddannelse i en tid, hvor det skorter på kurser. Forberedelsen til de klassiske lytteklubaftener udvider den musikalske horisont, ikke kun hos deltagerne, men absolut også hos tovholderen, der skal fortælle om komponist og værk. Desuden er det godt at have nær kontakt til brugerne af biblioteket, og det får man gennem klubberne.

En gang i mellem tænker jeg på, hvorfor jeg ikke har tænkt på at lave lytteklubaftener for mange år siden. Som nyuddannet i midthalvfjerdserne oplevede jeg jo, hvordan musikbibliotekarerne i Lyngby forberedte og afholdt klassiske grammofonpladekoncerter i udlånet, og her er de klassiske lytteklubber jo stort set en moderniseret og mere effektiv form grundet det landsdækkende samarbejde. For sikke en masse herlig viden man opbygger, som også kommer formidlingen i musikudlånet til gode. Årsagen til at jeg ikke gjorde det dengang, var måske de mange andre områder, jeg arbejdede med som for eksempel kunst, rock og jazz.

Bliv tovholder for en lytteklub

Udover præsentation af komponist og værk samt lytning til værket, bryder vi tovholderens indlæg op med anden relevant musik af komponisten med relation til aftenens hovedværk – og så snakker vi naturligvis løbende. Oprindeligt skruede Birgit Hald og jeg aftenens program sammen, og Birgit bidrog med oplysninger om udøvere, dirigenter med mere, og vi lavede en spilleliste sammen. I dag laver jeg stort set selv spillelisten og sender den til mine tre skiftende medtovholdere i god tid. Jeg vil tro, at andre tovholdere som jeg selv er villige til at hjælpe, hvis du vil starte en klub. Tænk ud af boksen – måske er der en kollega med interesse for klassisk musik, som vil være medtovholder.


Se hvilke værker, der har været behandlet gennem årene siden 2012 her.


 

Skriv en kommentar