Highlights fra REN Research – Nordisk Researchkonference 2017

Af Lotte Thing Rasmussen, bestyrelsesmedlem af Mediegruppen Danmark og forskningsbibliotekar i medier og journalistik på Syddansk Universitetsbibliotek
31.01.2018

 

Tre medlemmer af Mediegruppens bestyrelse har været tre dage i Oslo til konference om research set fra journalister og bibliotekarers vinkel. Med hjem fik de søgetips, ny inspiration og et indblik i, hvor forskelligt man arbejder med eksempelvis metadata i de forskellige nordiske mediehuse.

Mediegruppen tog i november sidste år til Oslo til Nordisk Researchkonference, hvor bibliotekarer ansat i mediebranchen udveksler viden. Selve konferencen varede i to dage, og dagen inden var vi på besøg på NRK’s Researchcenter. NRK har 25 medarbejdere ansat i Researchcenteret og derudover 25 ansatte i Arkiv. 17 af dem indgår i skrankevagt (åbent 8-17 på hverdage) og resten arbejder med musik. Modsat DR og TV2 registrerer bibliotekarerne ikke metadata – det gør journalisterne selv, og de skal også selv søge og hente materiale frem. Systemet har også nogle markører for ophavsret, som journalisterne selv skal registrere, så det er alt i alt journalisternes eget ansvar, og medarbejderne i Researchcenteret oplærer løbende journalister i at metadatere. 

På TV2 registrerer bibliotekarerne det hele og har styr på ophavsretten, og de TV2-bibliotekarer, som var med på besøget tog sig til hovedet i én fælles bevægelse af mistillid til journalisternes evner til at administrere dette. Det skal hertil siges, at detaljeringsgraden og grundigheden er væsentlig højere på TV2, som dermed også må have en langt højere genfinding. De registrerer for eksempel også bygninger til dækbilleder og metadaterer detaljer omkring vejr/årstider, personers påklædning, særkender med mere, hvor NRK kun registrerer personer og helt eksplicit kører efter kvantitet frem for kvalitet. Det må alt andet lige give nogle merudgifter hos NRK, som enten skal filme/fotografere de samme dækbilleder, hver gang de skal bruges eller købe fra billedbureauer, hvilket de ofte gør. TV2 bruger desuden Ritzaus landeliste, når landeinfo skal metadateres, men derudover arbejder de ikke efter kontrollerede emneord.

Bibliotekarerne i Researchcenteret arbejder i høj grad på at gøre journalisterne selvhjulpne på de mere rutineprægede dag-til-dag-opgaver. De har et ønske om at være mere involverede i blandt andet graverjournalistik og har en del specialiserede opgaver udover det klassisk bibliotekariske, for eksempel hjælper de til med at udarbejde spørgeskemaundersøgelser, og de arbejder med udvikling af forskellige tekniske hjælpemidler såsom tale-til-tekst og ansigtsgenkendelse. De leverer også it-support til metadatasystemerne og driver en NRK-facebookside som en slags intranet med »Metadata – Tips og hjelp«, hvor journalister for eksempel kan finde NRK’s »dataordbok«, for når alle kan redigere i metadata, er det åbenlyst vigtigt at arbejde med en nogenlunde fælles terminologi. 

Både besøget på Researchcenteret og konferencen efterlod indtrykket af en branche med ressourcer, som vi nok skal årtier tilbage for at kunne matche i Danmark. Vi konstaterede, muligvis lettere nostalgisk, en stor forskel i diskursen på området i de danske medie- og biblioteksverdener og det danske arbejdsmarked i det hele taget. På intet tidspunkt i løbet af de tre dage talte nogen om besparelser, manglende ressourcer, fravalg, serviceforringelser, tidspres eller stress. Det var befriende at høre folk fra både medie- og biblioteksbranchen fortælle om deres arbejde – og ikke mindst samarbejde – med kvalitet, grundighed og dybde i fokus i forhold til både kerneopgaver og udviklingspotentialer. 

Nedslag fra konferencen

Graph Search på Facebook er som sådan ikke nyt, da det blev lanceret i USA i 2013, men det findes endnu ikke i en dansk version, så hvis du vil teste søgefunktionen, skal du ændre sproget i din fb-profil til US. Men så kan man til gengæld også søge alle mulige kombinationer frem, for eksempel »People who work at [arbejdssted] and like [enhed]«, hvilket jo kan være ganske nyttigt, hvis man som journalist leder efter en kilde, der arbejder for Danish Crown og som har liket gruppen Vegansk Livsfilosofi. Man kan også være lidt mere creepy og med lidt snilde for eksempel søge en profil frem, selvom personen har anonymiseret den. Masser af tips og tricks udi Graph Search kan fremgoogles, hvis man føler sig nysgerrig. 

Personsøg i nordiske lande fik mange af deltagerne helt frem i stolen. Her gennemgik tre journalister fra henholdsvis Norge (NRK), Sverige (Aftonbladet) og Danmark (DR) mulighederne for at personsøge inden for de respektive landes lovgivning. Der er meget store forskelle de nordiske lande imellem i forhold til, hvor mange oplysninger, der ligger offentligt på private personer, for eksempel omkring tvangsauktioner, billån, gæld, domme eller roller i virksomheder. Sverige vinder ubetinget som det absolut mest åbne land, hvor cpr-numre nemt kan findes og give adgang til en masse oplysninger om enkeltindivider. I Norge anses cpr-nummeret som noget privat ligesom i Danmark (hvor cpr-numre ikke udleveres fra nogen offentlig myndighed), men journalister i Norge, som bedriver undersøgende journalistik, har krav på at få oplyst cpr-numre i forbindelse med research. Derudover dryssede de tre journalister om sig med relevante websites og søgetips. 

Visual storytelling
Fra Polygraph/The Pudding, San Fransisco, havde konferencen besøg af Matt Daniels, som arbejder med at visualisere forskellige typer af data. Det er næsten synd at beskrive visualisering med ord, så se eksempler på de såkaldte »visual essays« her (brug Firefox eller Chrome). Men for at nævne et enkelt eksempel, så har The Pudding visualiseret Bechdel-testen, som er en kvantitativ test til at vurdere kvinders repræsentation i film, skuespil og romaner ud fra intet mindre end 2000 film, heriblandt Disney-film. Det er ganske afslørende, se her. Meget peger på, at visualisering af data og visuel storytelling kun vil vokse sig større fremover, så det er nok værd at bide mærke i og eventuelt forsøge at gafle sig noget efteruddannelse inden for dette område.

SKAM
Og så var der oplægget, som de norske arrangører ikke kunne komme udenom. Journalist, programleder og manuskriptforfatter Marianne Furevold-Boland fra NRK Drama, som er en af hovedaktørerne bag den verdensomspændende successerie Skam om teenageres hverdag, fortalte om arbejdet frem mod, at serien blev til. Forud for skabelsen er der udarbejdet en imponerende mængde research i forhold til målgruppen for at skabe karaktererne og tematikkerne, blandt andet spørgeskemaundersøgelser, dybdeinterviews, interaktion på Instagram og andre some-platforme, og man har anvendt NABC-modellen (Need, Approach, Benefit, Competition) til at identificere og inddrage brugerbehov og værdiskabelse.  

Om Nordisk Medie- og Researchkonference

Hvert andet år afholdes Nordisk Medie- og Researchkonference med skiftende værtsskab mellem Danmark, Norge, Sverige og Finland. Rygtet lyder, at Finland har budt ind som vært i 2019. Konferencen er den mest håndgribelige manifestation af det netværkssamarbejde, der eksisterer mellem de nordiske lande for bibliotekarer ansat på mediearbejdspladser. Den danske afdeling hedder Mediegruppen Danmark, hvorfra tre bestyrelsesmedlemmer deltog i konferencen. Bestyrelsen havde derudover ved lodtrækning foræret billetter til to medlemmer. I den danske delegation var vi i alt otte.


Om Mediegruppen Danmark

Mediegruppen samler bibliotekarer, researchere og andre specialister i mediebranchen med det formål at fungere som netværk for medlemmerne. Interesserede kan læse mere om Mediegruppen Danmark og eventuelt melde sig ind her. Gruppen er også at finde på Twitter, LinkedIn og Facebook. 

Næste arrangement fra Mediegruppen Danmark bliver et oplæg tirsdag den 22. maj kl 17 om Fake News af Pierre Collignon, som i øjeblikket er fellow på Center for Journalistik på SDU.
Læs om Pierres fellowship her. Oplægget kommer, efter aftale med Pierre, til at korrelere med udgivelsen af den bog om Fake News, han skriver på i sit fellowship. 



 

Skriv en kommentar