Tryk på Sproget

Af Rikke Østergaard Hansen, projektleder, Herning Bibliotekerne
22.01.2018

 

Herning Bibliotekerne har siden 2016 haft tryk på både sproget og relationerne i et tværprofessionelt samarbejde om at styrke de 0-3 åriges sprogudvikling. Omdrejningspunktet i projektet har været at koordinere og nytænke den kommunale indsats med et klubtilbud og samtidig tilføre et digitalt aspekt. Godt 40 procent af hele årgangen har valgt at deltage i Tryk på Sproget i Herning Kommune. Ambitionen er nu at brede erfaringerne ud i national skala via det kommende program for understøttelse af sprog og læsning i de danske folkebiblioteker – SprogStavLæs.

Sprogstimulering er i dag et stort indsatsområde, og de seneste års undersøgelser på området viser bekymrende store udsving i den sproglige udvikling blandt børnehavebørn; sproglige skel som er svære at udligne sidenhen. Men det er heldigvis også blandt de mindste børn, at effekten af sprogstimulerende indsatser er størst – og allerbedst virker det, når indsatsen involverer mor, far eller andre af barnets nære voksne.

Derfor valgte Herning Bibliotekerne at tage initiativ til et kommunalt samarbejdsprojekt med udgangspunkt i relationen mellem forældre og barn. Samarbejdet bygger på den præmis, at sproget opstår i relationer. I relationen kan det enkelte barn støttes i at udvikle sine udtryksformer og sin selvdannelse på vejen til at opnå et nuanceret verbalsprog og skabe indhold i ordene.

Partnere i projektet er sundhedsplejen, dagtilbuddene, talehørelærerne og musikskolen, og projektet har haft tre formål:

  • At etablere et samarbejde omkring sprogstimulering mellem de kommunale institutioner
  • At udvikle og udbrede et klubtilbud til en bred gruppe af forældre
  • At inddrage de nye, digitale muligheder i sprogstimuleringen

Målgruppen er forældrene til de 0-3 årige, og der er i projektet udviklet et sammenhængende forebyggende forløb som et klubtilbud for alle forældre. Tilbuddet omfatter et månedligt nyhedsbrev, hjemmeside og aktiviteter for forældre og børn. Projektet er testet og evalueret i det østlige område af Herning i perioden september-november 2016 og er siden bredt ud til hele Herning Kommune. Projektet er overgået til drift den 1. januar 2018, og mere end 40 procent af en årgang har tilmeldt sig klubben.

I projektgruppen har vi arbejdet med sproget som en evne, der tilegnes og tillægges betydning i relationen mellem individer. I børnebiblioteket har vi i flere år arbejdet med relationskompetence-begrebet hentet fra International Child Development Program (ICDP) og introduceret i den danske biblioteksverden af psykolog Anne Linder. Her placeres ansvaret for relationen entydigt hos den voksne, og en række såkaldte samspilstemaer ses som de relationelle virkemidler, der kan justeres i samværet med barnet. Linder arbejder også med begrebet »det fælles tredje« som omdrejningspunkt for relationen mellem børneformidler og det gæstende barn i biblioteksrummet.

Det fælles tredje kan være en ting, en sang eller en historie – alt som kan gøres til genstand for en fælles oplevelse og dialog. De forskellige faggrupper understøtter relationen mellem forældre og barn på forskellig vis, men læsning og sang går ofte igen som bud på et fælles tredje i sprogstimuleringen.

I løbet af halvandet års projektperiode har vi i projektgruppen haft et tæt samarbejde mellem faggrupperne og skabt professionelle relationer, hvilket har givet stor synergi i arbejdet med sprogstimulering. Ikke mindst har den tilknyttede talehørelærer sammen med musiklæreren udviklet spændende tilbud som for eksempel et arrangement på en legeplads, hvor de to fagpersoner sammen underviste forældre i sprogstimulering i praksis med udgangspunkt i lyd og bevægelser i legen.

Det tværfaglige samarbejde har også været en gevinst i forhold til formidlingen af klubtilbuddet. Sundhedsplejen kommer i næsten alle hjem under barnets første leveår, og de andre faggrupper møder forældre og barn i varierende sammenhænge og på forskellige tidspunkter. Dette giver mulighed for at formidle tilbuddet personligt til praktisk talt alle mindst én gang. Også her er relationen vigtig, idet formidlingen virker bedst i en kendt og tryg relation, særligt når det gælder udsatte familier eller familier med sproglige barrierer.

I forhold til disse grupper af familier erfarede vi også hurtigt, at de foretrak at komme til klubbens aktiviteter, når vi placerede dem i familiens lokalområde og helst i forbindelse med et kendt tilbud, som for eksempel en familieklub i et af de lokale boligselskaber. Vi skulle møde folk, hvor de var. I alt deltog 700 mennesker i aktiviteterne – heraf halvdelen børn.

Det digitale aspekt

Biblioteket udgør et uformelt læringsrum med fri og lige adgang for alle, og bibliotekets rolle i forhold til sprogstimulering har ofte været at levere det fælles tredje i form af blandt andet pegebøger, apps og børneteater, som vi har en stærk tradition for at formidle for alle uanset social status og etnicitet. Med projekt Tryk på Sproget ønskede vi i højere grad at udnytte de digitale muligheder. Ikke alene med en hjemmeside til en mere visuelt orienteret formidling, men også ved at bringe digitale værktøjer i spil. Vores greb var her at flytte den treleddede relation fra bibliotek til hjem med udlån af digitale lege- og læreredskaber til klubmedlemmerne og herved sætte tryk på både relation og sprog i hjemmet.

Den relationelle trekant danner rum for indtryk og udtryk, det vil sige potentielt rum for æstetiske læreprocesser. En refleksiv proces, hvor barnet skaber et udtryk – verbalt eller nonverbalt. Dette styrker sprogstimuleringen på flere måder. Dels trænes verbalsproget direkte i den fælles proces, og dels kan barnet skyde genvej til sproget ved at arbejde med andre udtryksformer eller »modaliteter« (betydningsbærende tegnsystemer). Endelig kan æstetiske læreprocesser medvirke til, at der etableres kontakt mellem barnets tidlige, amodale oplevelse af verden og den verbale repræsentation.

Ved at etablere udlån af digitale lege- og læreredskaber knyttes bibliotekets sprogstimulerende indsats an til vores understøttelse af barnets digitale dannelse, idet multimodale kompetencer – forstået som udtryks- og tolkningskompetencer på forskellige modaliteter – er en del af denne dannelsesforståelse og peger frem mod udviklingen af en tidlig literacy.

Et barn, som behersker flere udtryksformer, vil hermed klare sig bedre – ikke alene i sine nære relationer og i det børnekulturelle fællesskab, men også senere i skole og samfund.

Perspektiver

Klubtilbuddet som form tænkes ind i det kommende program for understøttelse af sprog og læsning i de danske folkebiblioteker, som i øjeblikket konceptualiseres under projekttitlen SprogStavLæs. Projektgruppen her ønsker at nationalisere og videreudvikle klubtilbuddet; herunder udvide alders- og målgruppe, således at de 3-6 årige også kommer med i form af tilbud rettet mod dem, deres forældre og professionelle voksne.

I Tryk på Sproget kom vi på sporet af det multimodale, men nåede ikke at udforske potentialet. Det er intentionen for SprogStavLæs at arbejde det multimodale perspektiv ind i programmet, således at barnets kompetencer fra den amodale tilstand fastholdes og udvikles frem mod en tidlig »literacy«, det vil sige det udvidede læsebegreb, som man arbejder med i folkeskolen i dag.

Formålet med dette greb er at understøtte udviklingen af verbalsproget og sprogforståelsen via æstetiske læreprocesser og dermed opøve kompetencer, som hjælper barnet både nu, i skolen og som borger i fremtidens samfund.

I en senmoderne virkelighed omfatter æstetiske udtryks- og tolkningskompetencer også digitale tegnsystemer eller modaliteter og knytter sig dermed til en digital dannelsesforståelse, hvorfor bibliotekerne har en indlysende rolle at spille.

At selektere og stille værktøjer til rådighed for at understøtte barnets multimodale kompetencer er en opgave, som ligger inden for de bibliotekariske kerneopgaver i et moderne videnssamfund og dermed oplagt hører hjemme i de sprogstimuleringstiltag, som bibliotekerne involveres i.

Kravene til barnet ændrer sig, men med et tværprofessionelt samarbejde kan vi tilpasse os og udvikle vores tilbud tilsvarende. Og samtidig holde fast i vores faglige kerne og fælles mål: at skænke barnet et rigt og nuanceret sprog og dermed bedre livsbetingelser.


Projektet er gennemført med tilskud fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen.

Find hele rapporten her: Trykpåsproget.dk eller Bibliotekernes Projektbank



 

Skriv en kommentar