Skønlitteraturens nye formater - Den digitale udfordring

Af Claus Hagstrøm Hansen
Cand.scient.bibl. og digital formidler på Horsens bibliotek
01.10.2018

 

“Danskernes forbrug af skønlitteratur er stabilt”. Med disse betryggende ord indledes en artikel i Kristeligt Dagblad. Artiklen beretter om, hvorledes mange mennesker i dag lider af kronisk dårlig samvittighed i kontekst til forbrug af såkaldte overfladiske medier som smartphones og tablets, mens skønlitteraturen samler støv på natbordet. Men faktisk viser tal indsamlet af professor Stig Hjarvard ifølge artiklen, at vi ikke har grund til at føle dårlig samvittighed over smartphone- og tabletforbruget, da den danske befolknings konsumering af skønlitteratur har været stabilt siden 2010. Dette kan virke paradoksalt, da der ikke kan herske nogen som helst tvivl om, at de mange muligheder, der ligger i smartphonens nærmest uanede funktioner, optager en stor del af vores vågne tid.

Det faktum, at læsning af skønlitteratur trods smartphonens indtog i vores hverdag stadig er stabilt, pirrer min nyfigenhed, og det får mig til at overveje, om de to ting kan have en sammenhæng? Måske har smartphonen med sine nærmest uendelige muligheder for ikke kun at vise os de seneste nyheder på sociale digitale medier, men også dens potentiale for altid at have litteraturen ved hånden for eksempel i form af digital skønlitteratur, ligefrem været med til at holde læsningen af skønlitteratur stabil de seneste syv år?

Nyhedsmedierne har ellers ofte ganske travlt med at tegne et dystopisk og nærmest utopisk billede af skønlitteraturens sammenbrud på det digitaliserede alter. Specialkonsulent i e-læring på Århus Universitet Rasmus Blok kalder ligefrem debatten om den digitale litteratur for “horoskoper” i en artikel i magasinet StandIn. Med horoskop-lignelsen plæderer Blok for, at debatten om den digitale litteratur kontra den konventionelle trykte ditto, ofte kører af sporet både politisk og fagligt i for eksempel biblioteks- og forlagsverdenen på basis af rendyrket gætværk. Den digitale skønlitteratur er altså slet og ret underbelyst, og lidt af et enfant terrible for både forlagene, der skal sælge litteraturen, og folkebibliotekerne, der skal formidle den.

Man kunne næsten foranlediges til at tro, at begge disse litteratur-aktører lukker øjnene for den digitale skønlitteratur og dens mange muligheder, netop fordi den digitale skønlitteratur er så svær at flytte fra det digitale rum og ud i det fysiske ditto, hvor konsum-markedet normalt finder sted både kommercielt og formidlingsmæssigt. Men når vi som konsumenter af den digitale skønlitteratur altid har den lige ved hånden på vores transportable apparater, og når prisbelønnede forfattere som for eksempel Merete Pryds Helle begynder at udgive flere rent digitale værker, så bliver vi tvunget til at forholde os til den digitale litteratur.

Hvordan de skønlitterære forlag formidler den digitale litteratur, skal denne artikels skribent ikke kloge sig på, men sikkert er det, at ifølge biblioteksstyrelsen og lov om biblioteksvirksomhed, så er folkebibliotekernes formål i samfundet blandt andet ifølge § 1 i biblioteksloven.

“§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel

aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til

rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer,

herunder Internet og multimedier.”

Her er det særligt interessant at hæfte sig ved den del af paragraffen, der omtaler “elektroniske informationsressourcer” og “multimedier”. Den gældende bibliotekslov har sit udgangspunkt i det forrige århundrede. Det vil altså sige, at den er blevet til i en tid, hvor internet og digitalisering ikke var naturlige dele af danskernes dagligdag, og den har rod i en tid, hvor digital litteratur slet ikke var på agendaen. Loven blev dog blandt andet revideret i tiden omkring årtusindskiftet og den trådte i kraft 1. januar 2000. Hele hensigten med at revidere loven i år 2000 var at udstyre bibliotekerne med lovhjemmel til at praktisere i en digitaliseret virkelighed. Bibliotekerne har altså en forpligtigelse til at formidle også den digitale skønlitteratur.

Litteraturen og bogen, har gennem tusinder af år antaget mange forskellige udformninger. Lige fra assyrernes lertavler, ægypternes papyrus og kinesernes billedtegn på flækkede bambusstokke til pergamenterne af kalveskind fra oldtidens Pergamon har bogen og litteraturen haft skiftende former og materialer. I de senere år har den traditionelle bog fået endnu en udformning; den er blevet digital, eller i hvert fald remedieret. For e-bogen efterligner den trykte bog på stort set alle parametre, og den forsøger ikke at være andet end en trykt bog, der blot er trykt på en digitalplatform, som for eksempel en e-bogslæser. Men hvis ikke en e-bog er rendyrket digital litteratur, hvad er så?

Et godt eksempel på, hvad digital litteratur er, kan netop nu ikke kun ses men også prøves rundt omkring på landets biblioteker. Her er der nemlig for en stund flyttet en stor gul kasse ind - den såkaldte Poesimaskine. På den ene side af den gule kasse kan nysgerrige biblioteksbrugere afprøve originale og opfindsomme litteratur-apps på de tre tilhørende iPads. På den anden side af den gule kasse kan brugerne skabe deres egne digitale digte og printe dem ud. Digtene komponeres ved at sammensætte ord og sætninger, som forfatteren Ursula Andkjær Olsen har skrevet eksklusivt til Poesimaskinen. Teksterne, som hun har skabt, kredser om begreberne Had, Spørgsmål og Kærlighed. Poesimaskinen er derfor et bud på, hvad der sker, når litteraturen bryder det klassiske papirformat og bliver digital.


Poesimaskinen, udsnit.

Men faktisk er også den traditionelle papirbog som oftest digital lige fra fødslen. Al den stund at tidens forfattere næppe skriver de første ord i et manuskript med en kuglepen eller på en mekanisk skrivemaskine. I stedet sætter de sig til deres computer eller skriver ideer ned og tager noter på deres smartphone. Man kan med en vis ret overveje, om den trykte bog i tiden efter Gutenbergparentesen overhovedet er en bog, når den ikke længere knytter sig til materialet, men nu er blevet til på digital vis? Er den traditionelle trykte bog i dag så i virkeligheden ikke også en form for digital litteratur?

Litteraturen bliver derfor også digital, når vi anvender netop den smarte telefon eller en tablet til at læse e-bøger eller lytte til digitale lydbøger. Men den moderne digitale litteratur kan langt mere end blot at imitere den trykte papirbog. Den digitale litteratur sprænger i disse tider rammerne for, hvad skønlitteratur er. Den nye digitale litteratur er skabt til netop dét digitale medie, som den eksisterer i, og den kan ændre form og indhold over tid, oftest ved hjælp af brugerens interaktion med den. Den nye digitale litteratur er desuden en kamæleon, der kan antage mange forskellige digitale skikkelser for eksempel i form af sms-noveller, litteratur på app eller fiktion på hypertekst serveret til brugeren direkte på en hjemmeside.

Den norske forsker Hans Kristian Rustad har i sin bog “Digital Litteratur, en indføring” skrevet den første bog på norsk om den digitale litteratur. I hans optik kræves det af den digitale litteratur, at der er et tæt bånd mellem computer og tekst. At man udnytter digital teknologi i hele processen altså både i produktion, distribution, og receptionsprocessen. At læseren kan interagere med teksten digitalt. At den digitale tekst ikke kan overføres til print på papir uden at der går semiotiske kendetegn tabt. Han mener endvidere, at den digitale litteratur ofte er organiseret i form af hypertekster med flere valgmuligheder for læseren. Rustad siger desuden, at de digitale tekster ofte er multimodale, og at de bryder med kendte genrer, og blander forskellige kunstformer. Det multimodale element er dog ikke en ny egenskab, der er forbeholdt den digitale litteratur. Bøger, aviser og film kombinerer ganske ofte forskellige typer af modalitet. De gamle medier kan altså også rumme flere udtryk i ét, i form af for eksempel billeder, lyd, eller grafik.

Den nye digitale litteratur er altså mere flygtig end den traditionelle trykte bog. Den er organisk, og den er altid indenfor rækkevidde, da det moderne menneske oftest er tæt forbundet med sin smartphone, tablet eller computer. Den digitale litteratur puffer altså til vores opfattelse af, hvad litteratur er, og hvor tilgængelig den kan være.


"Selvom den digitale litteratur er en besværlig størrelse at definere, så har de fleste af os den alligevel lige ved hånden i kraft af vores stærke samhørighed med vores smarte telefon..."


Biblioteket og bogen har hængt uløseligt sammen siden år 300, da de første tekstsamlinger blev oprettet i de berømte biblioteker i Alexandria. Den nye digitale litteratur udfordrer derfor helt naturligt denne sammentømring ganske kraftigt, da den digitale litteratur er svær at formidle og lige så svær at opbevare i det fysiske rum. Poesimaskinen er dog et eksempel på, at den ellers så uhåndgribelige digitale litteratur alligevel finder vej ind i det fysiske biblioteksrum.

Selvom den digitale litteratur er en besværlig størrelse at definere, så har de fleste af os den alligevel lige ved hånden i kraft af vores stærke samhørighed med vores smarte telefon, og ikke mindst i kraft af biblioteket, der gør sit til at formidle litteraturens nye formater på for eksempel eReolen.dk, hvor man som låner på biblioteket kan læse digitale e-bøger eller lytte til tusindvis af digitale lydbøger.

Men med de mange nye og vidt forskellige muligheder i den digitale litteratur, sker der trods alt uvægerligt et skifte, således at man går fra at være litteraturlæser til at være litteraturbruger, når man konsumerer den digitale litteratur. En litteratur, der udfordrer alle aktører på bogmarkedet, det være sig både forlag, boghandlere og ikke mindst biblioteker. Men også forfatterne, der skal til at tænke anderledes, og se på mulighederne for at fortælle en historie med andre værktøjer end en trykt tekst. Folkebibliotekerne er en central spiller i formidlingen af litteraturen på et helt overordnet plan. De nye digitale tendenser mangler dog ofte den formelle registrering i folkebibliotekerne, noget der ellers er et adelsmærke for biblioteket, da den digitale litteratur oftest formidles via internettet, og på den måde går under nationalbibliografiens radar.

Så fat din smartphone, pc eller tablet og spring ud den forunderlige nye verden, der er den digitale litteratur. Sæt gang i (det svære) arbejde med at formidle den digitale litteratur. Den er kommet for at blive, for en stund i hvert fald.



Kilder:

Larsen, Paul S. (1996): Om Medier og Bogens Historie. Kompendium i

Informationsbærende materialer

Pold, Søren B. (2012): Den digitale litterære kultur og bibliotekerne. Nordisk

Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 1, nr. 1/2, 2012

Rustad, Hans Kristian (2012): Digital litteratur – en innføring. Cappelen Damm

Akademisk

http://bf.dk/FagmagasinetPerspektiv/DelDinViden/Artikler/2016/4/

PoesimaskinerSaetterGangISnakkenOmDigitalLitteratur 

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/vi-soeger-litteraturen-i-en-hurtig-tid

http://www.mereteprydshelle.dk

http://www.bs.dk/publikationer/andre/lov/html/chapter02.htm

https://www.information.dk/kultur/2016/09/litteraturen-daaseaabner-tendenserbibliotekernes-

formidling

 

Skriv en kommentar