De rullende bibliotekers brandingværdi

Af Laurits Rasmussen
07.11.2018

 

Bogbus træf Aalborg 

Rullende biblioteker og fleksibilitet

Rullende biblioteker, mobile biblioteker eller bogbusser. Kært barn har mange navne. De mobile biblioteker har en stor brandingværdi for folkebibliotekerne og den danske kulturarena. Samtidig er de gode repræsentanter for biblioteket for folket. Dette fordi disse fleksible biblioteker kan være dér, hvor folket eller borgerne er. I disse år med gentagne besparelser og nedlæggelse af filialer rundt om i landet, bliver disse rullende biblioteker en endnu vigtigere ressource for bibliotekerne. Dels fordi de kan komme rundt i hele regionen og geografisk dække et større område end en filial, dels fordi fleksibiliteten kan gøre, at bussen kan følge udviklingen i, hvor befolkningen bosætter sig og tilpasse sig dette.

Faste lokale biblioteker eller mobile biblioteker à kulturarenaen

Faste lokale biblioteker eller mobile biblioteker – behøver ikke at være hinandens modsætninger og ser man ud over det ganske land har de biblioteker, der tilvælger bogbusser, også indrettet sig forskelligt. Eksempelvis Lemvig Kommune har valgt en løsning med et hovedbibliotek og en bogbus til at dække oplandsområderne. Andre biblioteker vælger en kombination af dels at beholde udvalgte lokalbiblioteker og dels gøre brug af bogbusdrift.

En udvikling ses i særlig grad med eksempelvis Brønderslev Bibliotek, der har arbejdet på at omlægge deres bogbuskørsel til i højere grad at baseres på booking og en tættere kontakt med større grad af netværk med lokalområderne i forhold til hele tiden at udvikle på hvor og hvordan bogbussen, som folkebibliotek og kulturarena, kan anvendes til bedst muligt. For ingen tvivl om at bogbusserne i dag kan det samme som et fast lokalbibliotek, dels hvad angår samling, kvalificeret service med uddannede bibliotekarer med ombord, og dels som en moderne udviklingsorienteret kulturarena.

Status på bogbusområdet – Filibussen

I forbindelse med det store bogbustræf i juni 2018, blev der opgjort aktuelle tal for, hvordan det så ud med de mobile biblioteker i Danmark. Her er det mobile biblioteker i absolut bredeste betydning. Det samlede resultat blev 26 mobile biblioteker fordelt på 19 biblioteker og det er inklusiv den tuc-tuc, man har på Århus Kommunes Biblioteker.  Ud over den tuc-tuc har Århus Kommunes Biblioteker 3 ladcykler, der også er i aktiv drift, men de er dog ikke talt med i denne opgørelse.

Samlet opgørelse ses i skemaet herunder:

Oversigt over mobilbibliotekerne i Danmark

Bibliotek

Antal

Aalborg Bibliotekerne

3

Brønderslev Bibliotek

1

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

2

Esbjerg Kommunes Biblioteker

2

Jammerbugt Bibliotekerne

1

Langelands Bibliotek

1

Lemvig Bibliotek

1

Randers Bibliotek

1

Rebild Bibliotekerne

1

Ringsted Bibliotek

1

Roskilde Bibliotekerne

1

Skive Bibliotek

3

Syddjurs Bibliotek

1

Tysk Centralbibliotek for Nordslesvig

2

Tønder Kommunes Biblioteker

1

Varde Bibliotek

1

Vejen Kommunes Biblioteker

1

Vejle Bibliotekerne

1

Vordingborg Bibliotekerne

1

Århus Kommunes Biblioteker

1

Opgjort pr. 1. juni 2018

Samlet 26 mobilbiblioteker fordelt på 19 biblioteker.

Ringsted Bibliotek har, ud over deres bogbus, MoBibben som er et ubemandet bibliotek indrettet i en container. Mobibben cirkulerer mellem 4 holdepladser i Ringsted Kommunes landsbyer. 

Der sker løbende forandring og udvikling – også på dette område. Allerede kort tid efter at denne opgørelse blev færdiggjort, stod det klart at Aalborg Bibliotekerne i løbet af efteråret ville afvikle den ene af deres 3 bogbusser og køre videre med de 2 tilbageværende. For Filibussen er det naturligvis en trist meddelelse, for Aalborg Bibliotekerne har i mange år haft 3 bogbusser og været et af de biblioteker, der har vist vejen for de rullende biblioteker på den gode måde. Der er noget, der peger på, at Esbjerg Kommunes Biblioteker vil neddrosle sine aktiviteter med den store bogbus, hvilket ikke er noget godt tegn. Med min baggrund i over 8 år med arbejdet indenfor bogbusområdet, får det mig til at tænke om Esbjerg Kommunes Biblioteker overvejer at pensionere denne bogbus inden for en overskuelig tidshorisont. Her gør jeg opmærksom på, at denne konklusion udelukkende er mine overvejelser og ikke udtryk for noget, jeg har egentlig verificeret viden omkring ud over det faktum, at jeg har fulgt udviklingen på bogbusområdet i snart 10 år.

På den positive side kunne Tønder Kommunes Biblioteker præsentere en ny bogbus på Det store nationale bogbustræf i Aalborg i juni 2018.

Bogbus træf Aalborg 2

Samlet værdiforøgelse

På trods af at det ikke er alle steder politikerne, har lige stor forståelse for / indsigt i den værdiforøgelse, det er for det decentrale bibliotekstilbud, som bogbussen repræsenterer, er det positivt at erfare den løbende udvikling, der er over hele landet, der hvor livet leves med disse mobile biblioteker. Det store billede er overvejende positivt og rigtig mange steder er man gode til at følge og tilpasse sig udviklingen og afprøve nye projekter løbende. Samtidig viser det sig, at der fortsat er stor tilstrømning til bogbusserne og en retning mod mere bookning og færre af de traditionelle stoppesteder for disse rullende folkebiblioteker. Spændende at følge udviklingen der på samme tid er så forskelligartet og alligevel med mange ligheder, da man er gode til at lære af hinanden og inspirere hinanden til fortsat aktiv hverdag og udvikling.

 

Skriv en kommentar