Skrækfest i Odense trækker fulde huse i en fejring af det gode gys

Af Niels Mark
Teamleder v. Odense Musikbibliotek
12.12.2018

 



Midt i det sorteste helvede på jorden - et forvandlet bogmagasin på Odense Bibliotek - kommer en frygtindgydende zombie imod mig - ikke for at æde mig, men for at klage sin nød. En ældre dame har skældt zombien ud for at skræmme de sagesløse lånere i Borgernes Hus.

Historien er meget sigende for, hvordan horror deler vandene. Det er en kultur, der fascinerer og tiltrækker mange mennesker, men samtidig også er en kultur, der frastøder andre. Det handler formentligt om, at horrorkulturen umiddelbart sætter fokus på de negativt ladede aspekter i verden, som Ph.d. og horrorforsker Rikke Schubart fortæller under et interview i DR2 Dagen, som i anledning af SKRÆKFST havde valgt at sætte fokus på gyserkulturen i et 15 minutter langt indslag, mandag den 24. september 2018.

Væmmelse”, ”angst” og ”frygt” er nogle af de følelser, som først og fremmest springer i øjnene, når det handler om horror. Derfor kan det indlysende virke provokerende for nogle mennesker – der findes rigeligt med gru og rædsel i den virkelige verden, som den ældre dame tidligere forklarede.

Omvendt er netop konfrontationen med disse negative følelser fascinerende, fordi vi lader os forføre af denne mørke fantasiverden. Horror er noget, der på en gang skræmmer og drager os som mennesker.
En af grundene til horrors tiltrækning skyldes det evolutionære element, hvis man spøger en anden af Danmarks horrorforskere, Aarhus’ Universitets Mathias Clasen. Horror rammer os på to niveauer. For det første sættes ældgamle forsvars- og overlevelsesmekanismer i spil, når vi lader os skræmme. Sekundært, så oplever vi efter rusen af stresshormoner en belønning i form af velvære – man overlevede prøvelsen og ens hjerne belønner en med en strøm af dejlige kemikalier. Ganske som det også giver en øget fællesskabsfølelse, hvis man oplever rædslen i grupper - f.eks. ved at se en gyserfilm eller begive sig ind i en horror-labyrint med en flok venner.

Den indre hulemand elsker at mærke pelsen sitre. Det er et tegn på, man er i live, men samtidig er horrorens fiktive univers også en tryg og sikker måde at lære på. Børn konfronteres med gyset og adrenalinsuset gennem fange- og gemmelege, imens unge og voksne opsøger gyset i eksempelvis bungy jump og rutschebaner - men også gennem den brede vifte af kulturer og medier, som sætter fokus på horror og dystopi - eksempelvis litteraturen, filmen, musikken, brætspillet, Virtual Reality og PS4-games. Vi er genetisk programmeret til at nyde det lille gys, fordi det er sundt – det træner os og skærper vores reflekser. I det hele taget er de psykologiske mekanismer mange, hvilket gør det gode gys sundt og til en oplevelse vi igen og igen opsøger, hvad end vi nu er børn eller voksne.

SKRÆKFEST hylder mørket og horrorkulturen
Horrorfestivalen Skrækfest er en del af Odense Bibliotekernes overordnede formidlingsstrategi, hvor indsatsen er målrettet mod at skabe en glæde og interesse omkring dyrkelsen af horrorkulturen på tværs af subgenrer og på tværs medier. Skrækfest er en tematisk udvidelse af sidste års succesrige Odense Zombie Festival, hvor fokus var på de mange kulturelle aspekter inden for zombiegenren. Skrækfest inkorporerer medier som spil, film og musik på tværs af platforme ind i et samlet formidlingstema. Eksempelvis ved at kombinere oplæsning og musik, afholde filmmaraton med samhørende oplæg, eller ved at oplægsholdere inddrager andre medier. Håbet er, at man opnår en tværmedial synergieffekt, der fanger en bredere og dybere målgruppe.

Hvad kunne opleves under den første SKRÆKFEST?

Under den første udgave af SKRÆKFEST blev der budt på et varieret program fra introduktioner til gysets videnskab og v idere til et orgie af grumme oplevelser. I løbet af SKRÆKFEST kunne de besøgende dyrke deres passion for uhygge og koldsved gennem alt fra maraton-filmnat med japanske horrorfilm til en zombie-labyrint møntet på det unge publikum og en mere skrækindjagende horror-labyrint til de mere hardcore gyserfans.

Til dem, der selv vil skabe gys, var der zombie rollespil i Kongens Have, koncerter med grænsesøgende dødsmetal og særfilmvisning af William Friedkins "Eksorcisten" i Nordisk Film Biografer med introduktion af kendte forfattere. De mest hårdkogte og koldblodige gyserfans kunne prøve kræfter med en helt ny dimension af skræk og rædsel gennem horror-computerspil baseret på VR, da Erhvervsakademiet Lillebælt inviterede folk ind til en zone med skrækindjagende 3D gyserspil, der kunne få selv de meste hærdede gyserfans til at flygte.

Den fysiske samling som kerne for oplevelserne i rummet
Et centralt fokus er at de udviklede events så vidt det er muligt skal kobles til de fysiske samlinger på biblioteker. Med samlingen som platform kan bibliotekerne skabe en dybde i oplevelserne i det fysiske rum. Selvom en del af festivalen satte fokus på nye kunstformer og værker inden for horror-genren med eksempelvis forfatterreception og forlagsshowcases, satte en række af aktiviteterne fokus på milepæle og klassikere inden for horror-genrens udviklingshistorie.

Og netop i det retrospektive fokus er de fysiske samlinger med til at levendegøre historien gennem udstillinger, DJ sessions, filmnat med visning af japanske horrorfilm-klassikere. Uden den fysiske bibliotekssamling bevæger bibliotekerne sig ud på en kulturel scene, hvor masser af andre aktører kunne levere det samme. Et af bibliotekernes roller historisk set - og samtidig det, som de fleste borgere forbinder bibliotekerne med - er vores fysiske samlinger af litteratur, film og musik m.m.

Stærk pressedækning af SKRÆKFEST
Succesen for en niche-festival som SKRÆKFEST handler det først og fremmest om at skabe en stærk bevågenhed omkring begivenheden over for pressen og ikke mindst på de sociale medier. Der er stort fokus på at skabe en stærk kontakt med den pressen i form af aviser, radio og TV. Pressen dækkede festivalen med både studie-interviews i DR 2 Dagen, dækning via radiokanalerne DR P1, og DR P4 og ikke mindst en lang række af artikler før, under, og efter festivalen.

På de sociale medier var især en artikel med til at skabe stor hype omkring festivalen. Artiklen blev delt 1,3 tusind gange på Facebook, og var dermed stærkt medvirkende til det flotte besøgstal som festivalen oplevede gennem de seks dage, hvor flere af arrangementerne trak fulde huse. Når det gælder en festival med grobund i lokale genremiljøer og med brede partnerskaber, så er de sociale mediers evne til at skabe omtale og en word-of-mouth effekt ikke at undervurdere.

Partnerskaber og tæt kontakt med lokalområdet er nøglen til fremtiden for musikbiblioteket
En af visionerne for Odense Bibliotekerne er at skabe unikke events udviklet i tæt samarbejde med lokale brugere og aktører. Konkret i dette tilfælde skaber biblioteket rammerne for en festival med masser af gys og skræmmende underholdning – og et forum, hvor centrale aktører fra horrorscenen får et udstillingsvindue til et større publikum på tyærs af medier, hvad enten det handler om litteratur, musik, film, brætspil eller dødsmetal.

I samspil med andre kulturelle aktører i Odense og i resten af landet, stræber vi efter at udfylde en rolle og funktion i det kulturelle økosystem, hvor vi hjælper det smalle og oversete frem i lyset. SKRÆKFEST er et eksempel, hvordan vi ved at give plads til nicher og mindre aktører, som ikke har rum på andre scener, opnår ny relevans. De frivillige og de mange involverede kommercielle skulle betragte festivalen som et oplevelsesrum og forum til at promovere sig selv og virksomheden. Af samme grund var omkostningerne lige så minimale som pressedækningen og opmærksomheden var stor.

Bibliotekerne kan ikke eksistere i sit eget selvstændige univers. Det skal blomstre og spire i tætte alliancer med byens private såvel som offentlige aktører. Biblioteket skal understøtte de lokale ildsjæle og lade kulturen udfolde sig i nye ukendte dimensioner.

Og med denne mission i rygsækken blev horrorfestivalen Skrækfest født.

Af:
Niels Mark, Teamleder v. Odense Musikbibliotek, Odense Bibliotekerne Jan M. Johansen, bibliotekar, Odense Bibliotekerne

Fakta:
SKRÆKFEST er en dages festival, der sætter fokus på horrorkulturen. Første udgave af SKRÆKFEST blev afviklet den 25. september – 30. september 2018. Jan M. Johansen og Niels Mark er dele af arrangørgruppen bag SKRÆKFEST. DR2 Dagen satte fokus på SKRÆKFEST i udsendelsen den 24. september 2018.
 

Skriv en kommentar