Bibliotekaren guider eleverne gennem informations-junglen

Af Lena Kristin Berard Høyer
Bibliotekar
19.04.2018

 

Multimodalitet i børnehøjde

I foråret 2016 udviklede Professionshøjskolen Absalon (dengang UC Sjælland) og CFU i samarbejde med Vordingborg Bibliotekerne et projekt, der både skulle skærpe skoleelevers færdigheder inden for produktion af multimodale tekster og tjene som et eksemplarisk samarbejde mellem PLC’er (Pædagogiske Lærings Centre) og Folkebiblioteket. På det tidspunkt var det muligt at søge puljemidler fra Kulturstyrelsen til den slags samarbejdsprojekter.
Google
Allerede i juni måned fandt to bibliotekarer fra Vordingborg Bibliotekerne sammen med fire lærere fra Gåsetårnsskolen i Vordingborg. Vi blev delt op i to spor, historie og dansk. Hele efteråret 2016 og vinteren 2016/17 arbejdede vi på at udvikle et undervisningsforløb om multimodale tekster. Bibliotekarernes primære opgave var at undervise i informationssøgning, både på biblioteket, i skolernes online baser og på internettet samt at varetage undervisningen i kildekritik.

Bibliotekets udgangspunkt
Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Ved at samarbejde med folkeskolen får bibliotekerne mulighed for at formidle disse værdier direkte til børn og unge. Folkebibliotekerne er en relevant samarbejdspartner i forhold til skolerne. Vi har rigtig meget at byde på, som folkeskolen kan profitere af. Vi har for eksempel kursustilbud om netsikkerhed, informationssøgning, kreative sproglege, videnskabelige forsøg, 3D-print og nationale undervisningsforløb, som vores centralbiblioteker tilbyder, tit i samarbejde med DR eller lignende institutioner.

Bibliotekets udfordring
Folkeskolerne og folkebiblioteket har forskellig praksis for, hvordan vi griber projekter an. Skolelærerne er bundet af undervisningsskema, og selvom bibliotekarerne også har faste aftaler og et vagtskema, er vi mere fleksible. Til gengæld har skolelærerne didaktiske færdigheder og et overblik over, hvor meget man kan forvente af eleverne, som bibliotekaren ikke har uddannelse i. Derfor ligger projektets formål i tråd med virkelighedens udfordringer - vi har brug for hinandens faglighed og kan opkvalificere elevernes udbytte ved et samarbejde.

For os som bibliotekarer er det tit svært at vedligeholde de gode relationer, vi har fået til én bestemt lærer og overføre dem til andre lærere. Derfor kræver det lige meget energi hver gang man starter et nyt projekt. For folkeskolelæreren er det i de fleste tilfælde ikke naturligt at tænke biblioteket ind i deres undervisning - med mindre det er til lystlæsning og informationssøgning til skoleopgaver. Også derfor var dette projekt og de erfaringer, det kunne give, vigtigt.

Projektet
Opstart af samarbejde
I juni 2016 afholdt vi de første møder. Idéudviklingen strakte sig over hele efterår 2016. Selve undervisningsafprøvningen blev afviklet i løbet af forår 2017. Første afprøvning af undervisningsforløb i marts, derefter redesign af materialet og anden afprøvning i maj måned.

Bibliotekets ønsker
Vordingborg Bibliotekerne havde to store ønsker, da vi startede på projektet. Det første var (som projektbeskrivelsen siger), at udvikle kompetencer i forhold til projekter mellem skole og bibliotek, for at kunne udvikle en eksemplarisk samarbejdsmodel mellem folkebiblioteket og PLC. Vi vil gerne have en varig fod indenfor hos skolerne og have en eller anden form for konkret vejledning: ”Sådan arbejder du sammen med en lærer”. Det andet var, at vi generelt ønsker, at danske børn så tidligt som muligt får redskaber til at håndtere deres digitale hverdag.

Hvad bidrog biblioteket med
Vi udviklede den del af undervisningsforløbet, der handlede om færdigheder til informationssøgningsprocessen. Det indebar bl.a. indgående kendskab til kildekritik, samt ekspertviden i informationssøgning og kendskab til de vigtigste baser, både de databaser, som SkoDa tilbyder og biblioteket giver adgang til og de nemmeste online-søgesider, som wikipedia og ‘den store danske’.

Det viste sig dog at blive en udfordring, at eleverne brugte iPads til informationssøgning. Mange af de søgeværktøjer, som Google bruger, er ikke tilgængelige på iOS-enheder. Derfor kunne eleverne ikke udnytte Googles fulde potentiale, som for eksempel funktionen “Brugsrettigheder”.

Hvad fik biblioteket ud af det?
Noget af det fine ved MMT-projektet var, at man gennem elevernes produkter med det samme kunne se, hvad de enkelte elever havde lært.

Resultatet af bibliotekernes indsats kan tit først ses, når der er gået en årrække, så det var virkelig interessant for os at deltage i et projekt, hvor resultater så hurtigt kunne ses.

For os som folkebibliotek er ikke alle succeser målbare. Vi fremmer folkeoplysningen og skaber derved kritiske, selvtænkende borgere. Ved en tidlig indsats i for eksempel folkeskolen kan biblioteket bidrage til børnenes udvikling til oplyste og kritisk tænkende samfundsborgere. Ved at deltage i projekter som dette, sikrer vi, at vi også vil have lånere om 10-25-50 år.

En sideeffekt kan naturligvis være, at de elever, der har deltaget i projektet, føler sig mere trygge ved at bruge biblioteket. Men det er svært at måle i disse tider med åbent bibliotek og e-reolen som muligheder for borgerne. Biblioteksbrugerne benytter sig af hele åbningstiden, derfor er det svært at vide, hvem det er, der bruger biblioteket. Var man interesseret i at finde ud af det, skulle man lave en kvalitativ undersøgelse i klasserne.
PLC
Hvad ønsker biblioteket sig i fremtiden?
Vi håber, at skolerne får øjnene op for, hvor relevant et samarbejde med bibliotekerne er. At vi sammen kan udvikle nye måder at undervise på, og at bibliotekerne også bliver brugt til kompetenceudvikling af lærere og PLC’er. Vi ønsker os et ligestillet samarbejde, hvor det er naturligt, at hvis vi kommer med tilbud, så tager skolerne dem til overvejelse, og hvor vores kompetencer ikke kun bliver brugt ude på skolerne, men også at lærere - med og uden elever - kommer og benytter sig af vores tilbud indenfor IT og informationssøgningskompetencer. Ligeledes er det ønskværdigt, at bibliotekerne kan drage nytte af den opkvalificering, der ligger i lærernes didaktiske tilgang til læring. Projektet har vist, at netop udveksling af fagligheder skaber en mer-værdi hos parterne.

Biblioteket ser sig selv som et læringsmiljø, men har ikke samme fagdidaktiske tilgang til modtagerne - altså de elevgrupper, de møder. Derfor er vi glade for at møde lærere, der har en uddannelse inden for didaktik og på den måde lære af dem også.

Hvordan det?
Bibliotekerne ser sig selv som læringsmiljø. I Vordingborg har vi Makerspaces og innovationsrum og mulighed for at undervise på storskærm. Samtidig har vi en kapacitet af veluddannede litteratur- og kulturformidlere, der dagligt er i dialog med borgerne. Men det er kun råstoffet. For at Biblioteket skal kunne udvikle sig til et sted, der yderligere bliver brugt til læring, skal vi på bibliotekerne blive bedre til at formidle vores kompetencer til nye målgrupper. Vi skal turde at stå frem og sige, at eleverne får gavn af det, vi tilbyder. Vi skal være med til at udvikle nye samarbejdsformer, hvor biblioteket ikke kun er dem, der prøver at sælge et tilbud, men hvor tilbuddet bliver udviklet sammen med skolelærerne og PLC’er og ideelt også med eleverne.

Et mere ligestillet samarbejde i skole-/bibliotekssamarbejdet kan i praksis opnås ved at gøre mere end kun at orientere hinanden om vores faglige kompetencer. Det kræver, at begge parter er villige til at sætte sig ind i den andens daglige praksis, der går ud over indholdet af projektet. For så får man øje på en detaljerigdom i egen praksis, man selv ikke har anset som vigtig, men som den anden part kan se værdi i.

Opsamling
Vi blev glade for at have muligheden for at arbejde tæt sammen med skolelærere og komme ud i klasserne, hvor vi havde mulighed for at møde en masse børn, vi ellers aldrig havde mødt. Vi håber på lignende projekter i fremtiden, og at vi kommer til at arbejde mere sammen med skolernes PLC’er og måske bidrager til og modtager kompetenceudvikling på tværs.

Skolelærerne kan profitere af den ekspertviden omkring informationssøgning og kildekritik, bibliotekarer har, som er en væsentlig del af fagligheden. En lærers faglighed er centreret omkring undervisning, didaktik og læring. Netop de to fagligheder kan profitere af hinanden, idet de sammen kan skabe en undervisningssituation, der både er skarpt fagligt og forståeligt for eleverne. For at legitimere sig selv også i fremtiden har biblioteket som institution behov for, at alle ved, at selvom man hurtigt kan finde information om næsten alt nu til dags, så er et kritisk blik og den validering, en bibliotekar kan give denne information, vigtigt. Eleverne skal kende til bibliotekarernes færdigheder. Hver gang de møder en bibliotekar eller anden biblioteksansat, sætter det sig en smule mere fast, hvordan man finder den rigtige information. Jo mere lærerne er interesseret i et samarbejde, jo oftere møder vi eleverne. Inklusive de børn, der ikke kommer fra hjem, der besøger biblioteket regelmæssigt og derfor ikke møder bibliotekarer. Dermed fremmer vi elevernes uddannelse og forbereder dem på at være kritisk tænkende samfundsborgere. Bibliotekerne profiterer ikke kun af den didaktiske tilgang, men også af at lærerne faciliterer mødet med eleverne og bibliotekaren.

 

Skriv en kommentar