Digital almendannelse forhindrer ungdommen i at blive til digitale dannelsesfilistre

Af Claus Hagstrøm
Cand.scient.bibl., forfatter og bibliotekar
16.05.2018

 

“Sæt En opdagede et Instrument, et beqvemt lille Talerør, der dog var saa stærkt, at det kunde høres hele Landet over: mon saa ikke Politiet vilde forbyde det, af Frygt for, at hele Samfundet vilde blive vanvittigt forstyrret, hvis det brugtes.” (www.information.dk, 2018)

Sådan lyder et citat af filosoffen Søren Kierkegaard bragt i en kronik i dagbladet Information i foråret 2018. Artiklens kronikør argumenterer for, at Kierkegaard med citatet på det nærmeste forudsagde de sociale mediers komme med mere end 125 år. Om samfundet så er blevet “vanvittigt forstyrret”, skal jeg lade stå hen i det uvisse, men sikkert er det, at samfundet befinder sig i en hyperkompleks og postfaktuel fase, der trods alt trækker visse paralleller til vanvid og forstyrrelse.

De digitale unge
Vi lever i en digital æra, hvor tidens såkaldte digitale indfødte uden større besvær via internettet kan købe sig til et tolvtal i deres gymnasieopgaver. En problematik, som gymnasieskolen søger at løse ved hjælp af forbud og overvågning. Simultant med sagerne om eksamenssnyd, huserer debatten om “Operation Umbrella” i medierne. En operation, der dækker over 1004 sigtelser mod børn og unge, der er mistænkt for at dele en børnepornografisk video på de sociale medier. Samtidig viser en undersøgelse fra Red Barnet, at 27 procent af de adspurgte unge indenfor det seneste år har oplevet at få kommentarer af seksuel karakter til et billede af dem selv, som de har publiceret på internettet. Yderligere har hver 20. af de adspurgte unge i undersøgelsen oplevet at få delt et nøgen- eller intimbillede uden at have givet tilladelse. Eksemplerne viser med al tydelighed, at debatten om den digitale dannelse er mere aktuel end nogensinde før.

Digital dannelse, et paraplykoncept
Men den digitale dannelse er i virkeligheden et paraply-koncept uden en egentlig klarlagt begrebsdefinition. Den digitale dannelse knytter blandt andet an til både digital literacy, information literacy og media literacy, men det interessante i den henseende er, at ordet literacy ikke uden besvær lader sig oversætte til dansk, ligesom ordet dannelse ikke eksisterer i den angloamerikanske ordbog. Den fremherskende diskurs i relation til den digitale dannelse, er dog den, der orienterer sig mod et kompetence- og systemorienteret dannelsesideal. Et ideal, der fremmer anvendelsen af digital soft- og hardware samt den kritiske informationssøgning, fremfor at fremme evnen til at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk på internettet, og ikke mindst evnen til at reflektere over de digitale muligheder og udfordringer, der findes på web 2.0.

Når digital dannelse møder almendannelse
Man kan med et tragikomisk glimt i øjet plædere for, at hvis de unge har digitale kompetencer nok til at snyde massivt til deres eksamen og dele ulovligt børnepornografisk materiale med hinanden online, så burde fokus i debatten om den digitale dannelse måske ikke være på de unges digitale kompetencer, men istedet rettes imod netop de unges digitale dannelse med tryk på dannelsesdelen? Et øget fokus på komptencebegrebet og målbare resultater i undervisningen styrker i hvert fald ingenlunde almendannelsen og det hele menneske. En artikel i fagbladet Gymnasieskolen taler ligefrem om kloningen af digital dannelse med almen dannelsen som en didaktisk nødvendighed, således at det digitale kompetencebegreb ikke kommer til at stå alene i debatten om den digitale dannelse i gymnasieskolen. Det er dog en nødvendighed, der endnu ikke er nået ud til alle danske ungdomsuddannelsesinstitutioner, idet implementeringen af almen dannelsen i den digitale dannelse, som min egen forskning har vist i forbindelse med specialet “Digital dannelse i det postfaktuelle samfund”  hverken er en fuldt integreret del af gymnasielovgivningen eller den enkelte institutions digitale strategi.

Almendannelsen under pres
Det kan og skal selvfølgelig diskuteres, om ikke almendannelsen i en medialiseret, globaliseret og hyperkompleks verden er en forældet, didaktisk fidus med rødder i en svunden og romantisk tid, der ikke går hånd i hånd med tidens markedsorienterede komptencetænkning? Men helt så enkelt er det ikke, idet almendannelse som begreb optræder til stedse i nye sammenhænge, som f.eks. når almendannelsen går i indgreb med det digitale, og derfor ændrer almendannelsen til stadighed sit indhold og dermed også sin berettigelse. Almendannelsen bevarer dog sin fulde funktionsdygtighed, da begrebet, udover sin faste kobling til en lang række teoretiske og faglige elementer eller fagkredse, også er i stand til at åbne sig for nye krav fra omverdenen. Almendannelsen har som begreb endvidere den fordel, at det har kunnet anvendes i både det moderne samfund og nu også i den digitale tidsalder. Der eksisterer en nær forbindelse imellem den klassiske tyske Bildung eller dannelses-skole anført af Humboldt, Herder og Kant og den almene dannelse. Denne forbindelse er væsentligt at have in mente, når Danmark i EU eller måske endda på verdensplan sammenlignes på den digitale dannelse med lande, hvor almendannelse er et ukendt begreb, og den digitale dannelse i disse lande derfor primært må anses som værende funderet på kompetencetænkningen.

Almendannelse, en kompliceret begrebsafklaring
Almendannelsen er altså stadig et uundværligt element i dannelsen – også når dannelsen bliver digital. Ligesom den digitale dannelse er en smeltedigel af forskelligartede definitoner, således er også debatten og teorierne om det almene dannelsesdefinitionsgrundlag mudret af teorier, der stritter i flere retninger. Fælles for dannelsesdebattens diskurser er dog et udgangspunkt, der findes i det tyske dannelsesbegreb “Bildung”, samt oplysningstidens og romantikkens store tænkere. De sidste 50 års dannelsesdebat, som primært har været påvirket af hermeneutikken, humanismen og Wolfgang Klafkis teorier om den kategoriale dannelse, er dog under forandring i det senmoderne samfund, hvor nytte, innovation og kompetencer er i højsædet. Det kompetencerettede dannelsesideal har altså tilsyneladende vundet et vist indpas i det sociotekniske samfundsliv. Dette er til dels sket på bekostning af romantikkens dannelsesideal om det hele menneske.

De digitale indfødte, en omstridt myte
En i samfundsdebatten på det nærmeste anerkendt tilgang til den digitale dannelse, er myten om de digital indfødte. Men der findes ingen valid empiri, der dokumenterer, at net-generationen er født med digitale evner, eller for den sags skyld med en anden type hjerne end de såkaldte digitale immigranter. Istedet burde man måske vende Prenskys postulater om. I klasseværelset og i uddannelsessystemet er de såkaldte digitale immigranter i form af gymnasieskolens undervisere og uddannelsesbibliotekarer faktisk at betragte som værende de indfødte, idet de netop besidder både dannelse og uddannelse, og de er dermed i stand til at formidle den digitale dannelse til dannelsesimmigranterne, de såkaldte digitale indfødte. En formidling, der fremfor forbud og kontrol sagtens kan foregå via, eller i samspil med de digitale sociale medier, så længe at formidleren holder sig for øje, at de sociale medier også har en slagside som distraktionsapparat fremfor læringsapparat. Man bør desuden have in mente, at der endnu ikke findes færdigudviklede sociale normer i samfundet, som kan regulere den sociale aktivitet på de digitale medier. Der foregår altså en konstant interpellering fra de sociale medier, som fungerer som et dominerende apparat, der konstant afkræver de unge et svar.

Digital almendannelse, en ny diskurs i debatten om den digitale dannelse
Digital dannelse sker altså i samspil med digitale sociale medier i et stærkt medialiseret samfund, hvor et systemorienteret dannelsesideal anført af nytte- og kompetencetænkningen, er essentielt for at kunne begå sig og betjene hard- og software på web 2.0. Men ligeledes er den refleksive, indsigts- og ansvarsfulde, klassiske dannelse en vægtig faktor i den digitale dannelse i et postfaktuelt og hyperkomplekst samfund. Et samfund, hvor fake news, ulovlig deling af børnepornografi og snyd med eksaminer kun er et klik væk.

Den digitale dannelse bør derfor betragtes som en mangefacetteret ædelsten, der også favner den klassiske almendannelse. En konstellation, man med et nyt begreb kunne kalde for “digital almendannelse”.



Fig. 1 Holistisk forklaringsmodel for Digital almendannelse

Det er en digital almendannelse, der er påvirket af ydre dimensioner i form af den klassiske almendannelse, den systemorienterede dannelse, det postfaktuelle samfund og individet selv. Den digitale almendannelse er altså ikke blot en kim til unges digitale trivsel, den er også en del af deres primære dannelseshorisont. En horisont, der – implementeret korrekt i uddannelsessystemet – kan lære de unge at blive selvstændigt tænkende, refleksive individer i en social og solidarisk kontekst. Det er derfor på høje tid til en diskursændring i relation til den digitale dannelse, så vi undgår, at de unge bliver ansvarsløse digitale dannelsesfilistre.

Kilder:
Althusser, L. (1971). Ideology and Ideological State Apparatuses” in Lenin and Philosophy and Other Essays. Monthly Review Press.

Gadamer, H. (2004). Sandhed og metode. Viborg. Systime.

Gustavsson, B. (1998). Dannelse i vor tid. Gylling. Forlaget Klim.

Hagstrøm, C. (2018). Digital dannelse i det postfaktuelle samfund. Københavns Universitet

Haue, H. (2003). Almendannelsen som ledestjerne. Syddansk Universitetsforlag

Johansen, M. (2002). Dannelse. Viby J. Århus Universitetsforlag.

Hendricks, V. (2017). Fake news, når virkeligheden taber. Riga: Gyldendal.

Hjarvard, S. (2010). En verden af medier. Kbh. Samfundslitteratur.

Johansen, M. (2002). Dannelse. Viby J. Århus Universitetsforlag.

Korsgaard, L. (2017). Den der råber lyver, Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder. København: Zetland.

Koutropoulos, A. (2011). Digital Natives: Ten Years After, MERLOT journal of Online Learning and Teaching, Vol 7, No. 4, December 2011.

Lyby, T. (2003) Grundtvigs dannelsesbegreb, mellem national dannelse og erhvervsorienteret uddannelse.

Lyotard, J-F. (1996). Viden og det postmoderne samfund. Danmark. Forlaget Slagmark.

Larsen, Nepper, S. (2013). Dannelse - En samtidskritisk og idehistorisk revitalisering. Danmark. Fjordager.

Nielsen, H. J. & Høyrup, H. & Christensen, H. D. (2011). Nye vidensmedier kultur, læring, kommunikation, Gylling: Samfundslitteratur.

Nyboe, L. (2009). Digital dannelse. Frydenlund.

Prensky, M. (2001). Digital Natives, Digital Immigrants.

Qvortrup, L. (1998). Det hyperkomplekse samfund. Gyldendal.

Qvortrup, L. (2004). Det vidende samfund. Viborg. Unge Pædagoger.

Siggaard Jensen. H. (2013) Digital Dannelse, Et overblik. SDU.

Tække, J (2016). Den postfaktuelle presses problem.

Tække & Paulsen, (2013). Digital dannelse, Udfordringer, erfaringer og perspektiver fra Randers HF & Vuc. Fjerritslev, Unge Pædagoger.

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/nyt-fra-sikkerchat/digitale-sexkraenkelser-er-hverdag-for-unge/ lokaliseret den 5. Marts 2018 på www.redbarnet.dk

https://www.bt.dk/krimi/kaempeaktion-over-1000-boern-og-unge-sigtet-for-at-have-delt-sexvideo lokaliseret den 5. Marts 2018 på www.bt.dk

http://www.dansk-politi.dk/artikler/2018/februar/umbrella-blev-banebrydende-for-politiet lokaliseret den 5. Marts 2018 på www.dansk-politi.dk

https://www.dr.dk/nyheder/indland/slut-med-snyd-til-eksamen-flere-gymnasier-vil-overvaage-elevernes-computere lokaliseret den 5. Marts 2018 på www.dr.dk

https://www.information.dk/debat/2018/04/lige-spidsborger-aestetiker-etiker-kan-kierkegaard-laere-dannelse-paa-nettet lokaliseret den 25.a april 2018 på www.information.dk

http://gymnasieskolen.dk/vi-har-brug-en-digital-dannelse lokaliseret den 25. April 2018 på www.gymnasieskolen.dk  

Denne artikels emner

Kompetencer

Skriv en kommentar