Fake News, alternative fakta, kildekritik, løgn og rygter

Af Claus Hagstrøm
Cand.scient.bibl., forfatter og bibliotekar
16.05.2018

 

Fake news, alternative fakta, postfaktuelt - hvad er hvad?

Vi lever i en tid, hvor det i medierne, det være sig både i de traditionelle medier såsom aviser og nationale tv-stationer, såvel som på de digitale sociale medier, fyger om ørerne på os med buzz-ord som: Fake news, alternative fakta, den postfaktuelle æra og det postfaktuelle samfund. Men hvad betyder det, når noget er fake news eller alternative fakta?

Fake news – et forsøg på en definition
Fake news er meget firkantet sagt lig med historier, der foregiver at være nyheder. Historier eller nyheder der vel at mærke er opdigtede og usande i hel eller delvis grad. Ganske ofte er de falske nyheder eller alternative fakta kamufleret som værende ægte nyheder. Det kan give sig udslag i falske nyheder, der er pakket ind i en artikelform, der ligner et anerkendt og troværdigt medie såsom et landsdækkende dagblad eller et internationalt telegrambureau. Fake news kan komme i skikkelse af både fotos, video, tekst eller en sammenblanding af alle tre dele. Men som oftest er de falske nyheder karakteriseret ved, at de er skadelige for en eller flere personer eller grupperinger i samfundet, og oftest omhandler de falske nyheder et aktuelt emne. Der er altså tale om nyhedsindhold, der er faktuelt forkert, og som ikke blot er et resultat af mangelfuld journalistik eller simple fejl. Fake news er dog ingenlunde et moderne fænomen. Lederen af det tredje rige, Adolf Hitler, er citeret for at have sagt, at hvis du fortæller en tilpas stor løgn ofte nok, vil den på et tidspunkt blive troet på. Rygter og løgne har altid været en del af menneskets historie, men med internettets komme er de blevet allestedsnærværende. Rygter, løgne og alternative fakta spredes simpelthen hurtigere nu, end da Johan Gutenberg opfandt trykpressen i 1439.

Hvor findes de falske nyheder, og hvor udbredt er fænomenet?
De falske nyheder følger i slipstrømmen på det, der optager os alle. De eksisterer lige midt i den borgerlige offentlighed. Der, hvor vi samles for at diskutere og forholde os til det, der sker i verden omkring os. Det sted, der samler os, er i år 2017 primært de digitale sociale deltagelsesmedier. Altså medier som Instagram, Facebook, blogs, Snapchat og diverse online-debatfora som for eksempel avisernes mulighed for at læserne kan interagere med hinanden. Da de falske nyheder spredes lettest og hurtigst på disse digitale forsamlingshuse, og da et socialt medie som Facebook har fat i hele 67 procent af den danske befolkning som brugere, er det ikke nogen overraskelse, at fænomenet ”fake news” er særdeles udbredt. I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016 er der ligefrem kritiske røster, der mener, at falske nyheder påvirkede valgets endelige udfald, ligesom der er lavet undersøgelser, der viser, at hovedparten af de nyheder, der blev læst mest og delt på de sociale medier under valgkampen i USA i 2016, var falske. De falske nyheder findes altså der, hvor mennesker forsamles, og dermed udgør de et egentligt demokratisk problem, når vi som samfund diskuterer en fælles problemstilling på et ikke-faktuelt grundlag.

Hvem spreder de falske nyheder og hvorfor?
Hvis de falske nyheder ligefrem er et demokratisk problem og en hæmsko for folkestyret, hvorfor spreder vi så store mængder af nyheder på de sociale medier uden at sikre os, at det vi deler er faktuelt korrekt? En af årsagerne til den problematik kan være, at hjernen belønner os, når vi læser noget, vi er enige i, og hjernen vil dreje os i retning i at læse ting, som vi er enige i, fremfor at læse noget vi opponerer imod. Så er vi mindre tilbøjelige til at verificere den nyhed, vi liker, eller deler på de sociale medier. En anden væsentlig forudsætning for at dele en nyhed, der i virkeligheden er falsk, er, at vi ikke mistror kilden. Der kan for eksempel være tale om en artikel, som ligner noget fra et anerkendt medie, vi stoler på. Eller måske stammer artiklen ligefrem fra et ellers normalt troværdigt medie, men selvsamme medie har måske sjusket med deres kildekritik, og bragt en usand historie. Sikkert er det i hvert fald, at jo mere vi ”taler” om en falsk nyhed på de sociale medier, eller jo mere vi Googler selvsamme historie, jo mere kommer den falske nyhed til at fylde på internettet, alt den stund at sociale medier som Facebook er drevet af algoritmer, der får de mest populære historier til at figurere øverst i diverse newsfeeds. Denne effekt kaldes også for ”filter-boblen”, et begreb opfundet af internet-aktivisten Eli Pariser i 2013. Vi er altså alle sammen som brugere af internettet med til at sprede de falske nyheder, men vi kan jo ikke sprede noget, der ikke findes. Derfor har de falske nyheder også som oftest en ”bagmand”. Denne bagmand kan have forskellige hensigter med sin lyssky fabrikation af falske nyheder. Fabrikationen kan som tidligere nævnt bunde i noget som simpelt som at skade en person, eller en gruppe af personer. Den kan også bunde i ren og skær underholdning, for eksempel når nogen starter en falsk nyhed, der udelukkende er iscenesat, for at vedkommende vil opleve den sprede sig. Sidst, men ikke mindst, kan intentionen med at fabrikere de falske nyheder være af økonomisk art. Clicks, likes, internettrafik og delinger er simpelthen blevet en vare, der kan være mange, mange penge værd. Menneskers opmærksomhed er blevet en knap og dyrebar ressource, ja kort fortalt, er årsagerne til fake news: Sjov, propaganda eller penge.

Fake news og journalistikken
Et af tidens populære buzzwords er som tidligere nævnt begrebet ”det postfaktuelle samfund”. Et samfund hvor falske nyheder bliver mere og mere styrende for medierne, og styrende for, hvad vi alle sammen deler og læser på de sociale medier. Mange taler om, at pressen, som ”den fjerde statsmagt”, er svaret på at afsløre de falske nyheder, og vi ser også en voldsom vækst i detektorprogrammer, som afprøver om nyhederne holder vand eller er falske. Men vi lever i en tid, hvor det at være først ude med en nyhed er vigtigere end nogensinde før, og i en tid hvor samme nyhed kan publiceres mere eller mindre omgående, modsat i tiden før internettet, hvor trykning af avisen og produktion af tv-udsendelsen trods alt gav medierne en smule latenstid til at tjekke fakta. Man taler om en såkaldt mediekonvergens, hvor forskellige medier spreder sig over mange platforme i både digital og analog format. Hver eneste gang et ellers anerkendt medie bringer en falsk eller delvis falsk nyhedshistorie, så underminerer det befolkningens tiltro til medierne som den fjerde statsmagt. En presse, som ingen tror på, er en værdiløs presse. At være kildekritisk er et af de journalistiske grundprincipper. Derfor er falske nyheder og alternative fakta også et angreb mod demokratiet, som vi kender det. De falske nyheder er altså ikke kun mediernes eller politikernes problem, det er hele samfundets hovedpine. En undersøgelse offentliggjort i Jyllands-Posten viser ligefrem, at hver fjerde dansker har mistet tilliden til medierne, efter at debatten om fake news er eksploderet. Det er derfor væsentligt, at medierne griber i egen barm, og hjælper til med at bekæmpe de falske nyheder, således at deres troværdighed bevares.

Hvordan spotter du de falske nyheder?
Det væsentligste redskab, der findes til at spotte de falske nyheder, er menneskets sunde fornuft. Denne sunde fornuft kan dog skærpes yderligere ved at følge en simpel fremgangsmåde, når skidtet skal sorteres fra kanelet på de sociale mediers uendelige nyhedsstrøm. Først og fremmest er det vigtigt at tjekke historiens kilde. Hvem har skrevet historien? Og virker linket til den troværdigt. Husk at læse hele historien, og husk også at sammenholde overskriften med artiklens indhold. Det er også vigtigt at holde sig for øje, om artiklens afsender er en satirisk kilde, er der slet og ret tale om en spøg? Der kan også være tale om en gammel og nu irrelevant nyhed, derfor bør man også tjekke artiklens dato. Endvidere bør man kigge indad, når man læser en historie. Det er vigtigt at overveje, om ens egne overbevisninger påvirker ens dømmekraft i relation til en given artikel. Sidst, men ikke mindst, har man altid den mulighed, at man kan forsøge at faktatjekke en tvivlsom historie. Dette kan for eksempel gøres ved hjælp af hjemmesider, der specialiserer sig i faktatjek, eller ved at spørge på det lokale bibliotek, eventuelt via biblioteksvagten.dk.

Den digitale dannelse – fake news` værste fjende?
Begrebet digital dannelse kan defineres som værende evnen til at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk på internettet, og ikke mindst evnen til at reflektere over de digitale muligheder og udfordringer, der findes på web 2.0. Der findes dog ikke nogen entydig definition af begrebet. Det kan dække over både it-færdigheder, kritisk informationssøgning og evnen til at agere socialt og etisk på nettet. Der er altså tale om en ny form for dannelse, en forlængelse af den klassiske almene dannelse, om man vil. Via de digitale færdigheder og kompetencer udvikles en identitet og en indsigt i at forstå sig selv og sin digitale omverden i et større perspektiv. Den digitale dannelse er særdeles vigtig i relation til alternative fakta og falske nyheder al den stund, at den digitale dannelse fordrer, at man lærer at forholde sig kritisk til de oplysninger, man finder på internettet.

Hvordan kan fake news bekæmpes og udfordres?
Den deltagende demokratiske borger kan og bør, som denne artikel har vist, udstyres med værktøjer til selv at kunne gennemskue de falske nyheder. Derfor bør der være ekstra fokus på den stadigt voksende brug af falske nyheder, og især på hvordan vi som almindelige borgere selv kan spotte, hvornår der er tale om fake news. Til formålet har biblioteksforeningen udarbejdet en enkel 6-trins guide, som alle hurtigt kan bruge, hvis der er tvivl om, hvorvidt en nyhed holder vand eller ej. Biblioteket er altid din guide i informations- og nyhedsjunglen. Husk at man altid kan få en snak biblioteket, både hvis man er i tvivl om ægtheden af noget man har læst, og hvis man generelt er på jagt efter viden eller information. Som menneske så hverken kan eller skal man møde verden med mistillid. Teologen K. E. Løgstrup har sagt, at det er en elementær del af det at være menneske, at vi møder hinanden med tillid til, at vi ikke bliver løjet for eller ført bag lyset. Men en god portion sund fornuft, digital dannelse og kendskab til kildekritik skader ikke, når man skal bevæge sig rundt i de enorme mængder information, man bombarderes med på internettet.

Kilder:
Andersen, Anne Anthon. iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2017.

Buch-Andersen, Thomas (2016). Fup, Fejl og fordrejninger. Gyldendal. Litauen.

Carey, Kelly (2017). Fake news – How Propaganda influenced the 2016 Election. Marzenhale Publishing. Maryland.

Hendricks, Vincent (2017). Fake news – Når virkeligheden taber. Gyldendal. Riga.

Korsgaard, Lea (2017). Den der råber lyver – mediebrugerens manual til løgnens tidsalder. Zetland. København.

Nyboe, Lotte. Digital Dannelse. (2009). Frydenlund. Pozkal.

Tække, Jesper. Den postfaktuelle presses problem. Kommunikations-forum. December 2016.

https://digitaldannelse.org/vidensbase/hvad-betyder-digital-dannelse/ lokaliseret den 2. oktober 2017 på www.digitaldannelse.org

http://www.spotfakenews.dk/ lokaliseret den 2. oktober 2017 på www.spotfakenews.dk  

Skriv en kommentar