Hvad kunne du godt lide ved bogen?

Af Sarah Elizabeth Hvidberg
Bibliotekar og projektleder
22.06.2018

 

Sådan kan vi som bibliotekarer spørge brugere, der efterspørger læseinspiration med udgangspunkt i en læst titel. I stedet for at prøve at gætte os til, hvilken bog der måske vil falde i lånerens smag, kan vi gennem en struktureret samtale blive langt bedre til at foreslå litteratur, der rent faktisk matcher lånerens smag og humør. Det er nemlig ofte ikke en bogs emne, der afgør om læseren har haft en god oplevelse, men derimod tempo, stemning eller skrivestil.

I USA kalder de den praksis ”readers’ advisory”, i Norge kalder de det ”Lesersørvis” og i Danmark har vi endnu ikke et godt navn for det, men fælles er målet: at yde en lige så god service, når det kommer til skønlitterære forespørgsler, som vi yder, når det kommer til at besvare faglitterære informationsspørgsmål.

Den 7. juni var mere end 60 biblioteksfolk samlet i et brandvarmt lokale i Borgernes Hus i Odense for at kickstarte en revolution i bibliotekerne. Tanken er, at vi også i Danmark skal styrke vores formidlingspraksis ved at tilbyde readers’ advisory service i bibliotekerne. Og vi skal bibringe metoden noget helt nyt via Læsekompasset, som er det uundværlige værktøj, der kan understøtte bibliotekarernes hukommelse i mødet med læselystne brugere i udlånet og på nettet.

For hvad gør vi, når låneren på indledningsspørgsmålet svarer; ”Jeg kunne godt lide det metafysiske univers og den sarkastiske tone i romanen”? Vi har måske aldrig læst en bog, der kommer i nærheden af den beskrivelse. Det er her Læsekompasset kommer ind.

I Læsekompasset kan vi browse og søge på termer, der beskriver læseoplevelser. Vi kan lede efter sarkastiske bøger eller romaner, der foregår i et metafysisk univers. Læsekompasset fungerer som bibliotekarens udvidede hukommelse og vil være med til at sikre, at brugeren går ud af døren med et udvalg af bøger, som vi måske aldrig selv ville drømme om at læse, men som for lige præcis den bruger, er de helt rigtige valg.

Læsekompas-projektgruppen havde til konferencen i Odense inviteret en af forgangskvinderne i USA, forfatteren til grundbogen ”Readers’ Advisory in The Public Library”, Joyce Saricks, til Danmark for at give en introduktion til sit mangeårige arbejde med at udvikle en formidlingspraksis og et sprog for læseoplevelser. Et sprog, der bedre afdækker, hvad det er i bøgerne, der appellerer til forskellige læsere. Et sprog udgjort af adjektiver, som beskriver forskellige facetter af læseoplevelsen.

For eksempel fortalte Joyce Saricks, at en af de første ting hun og hendes ansatte opdagede, da de i 1983 begyndte at arbejde med readers’ advisory, var, at plot-beskrivelsen var mindre vigtig end oplysninger om romaners tempo og tone. De emneord, vi i dag har på skønlitterære værker i danske bibliotekssystemer, er udelukkende beskrivelser af emne, sted, miljø og handlingens tid.

Tempo, stemning, karakterer og skrivestil er ikke indekseret. Det betyder, at bibliotekaren ikke kan slå op på nogle af de parametre, der betyder allermest for låneres valg af bøger. Det ændrer Læsekompasprojektet ved, så skønlitteratur for voksne fremover vil blive indekseret med nye metadata.

Det revolutionerende i tilgangen til litteraturformidling ligger flere steder. For det første bryder vi med det eksisterende objektivitetsparadigme, når vi indekserer med ord, som blandt andet beskriver stemningen i et værk. For det andet sidestiller vi fag- og skønlitteratur ved endelig at give lånere bedre indgange til de skønlitterære værker. For det tredje frisætter metoden og værktøjet bibliotekaren fra at være begrænset af egen smag i litteratur, og flytter fokus fra ”at anbefale” til ”at foreslå” værker.

Med Læsekompasset og introduktionen af tankerne og metoden bag readers’ advisory udvikler vi bibliotekerne indefra. Vi udvikler så at sige på grundydelsen, hvilket set i lyset af de senere års udvikling er tiltrængt i vores sektor. I stedet for at hente ideer til nye services fra andre felter og discipliner er det måske endelig tid til, at vi som fagfolk selv bidrager med noget nyt og brugbart til vores brugere.

Den brugerdrevne research, der ligger bag udviklingen af Læsekompasset, tyder på, at det digitale Læsekompas også kan hente nye brugere til bibliotekerne, når de opdager, at der endelig er en tjeneste, som hjælper dem med at lære deres egen smag at kende, gør dem i stand til at udtrykke sig og viser vej til nye, gode læseoplevelser. Med Læsekompasset får bibliotekerne en værdig konkurrent til de kommercielle tjenester, der har sat sig tungt på den del af brugernes rejse, der handler om inspiration til læsning.

Vil du vide mere?
Følg med i Læsekompasprojektet: centralbibliotek.dk/laesekompasset
Kontakt: projektleder Sarah Elizabeth Hvidberg, shvi@hillerod.dk
 

Denne artikels emner

Skriv en kommentar