Hvordan får man talent i litteratur?

Af Louise Eltved Krogsgård
Udviklingskonsulent og leder af Brønderslev Forfatterskole
30.07.2018

 

Brønderslev Forfatterskole skriver i år 15 års jubilæum, og som et førende talentilbud for skriveglade unge litteraturtalenter, vil vi gerne dele ud af vores erfaringer. For hvordan udvikles der egentlig talent i litteratur? På Brønderslev Forfatterskole er vejen til succes lang. Litteratur er ikke en talentgenre, hvor du er færdig som kunstner som 30-årig, højst sandsynligt er det først her din succes begynder. Det betyder også, at her er det det lange seje træk der tæller. Flere bøger om skrivning påpeger, at det er dem med den største stamina, som lykkes, og måske ikke altid den, der har den bedste historie.



Stærke talentmiljøer
En stor del af Brønderslev Forfatterskoles nu 15-årige succes skyldes en benhård satsning på et talentmiljø, hvor der på mange forskellige måder er opbakning og mulighed for udvikling, også selv om litteratur er en enmandssport. Det handler om autentiske miljøer, hvor tingene ikke bare ligner den virkelige verden, men hvor den er den virkelige verden. Det handler om sparring, deltagelse i skrivekonkurrencer, deltagelse i Kulturmøde Mors, Bogforum og KulturKANtens og UMMK (Unges Møde Med Kunsten www.ummk.dk) møder og events. Derigennem oparbejdes det entreprenørskab, som kan gøre det muligt at lykkes som forfatter. En vej til at kunne netværke i egen branche og skabe de forfatterrelevante jobs, som giver en levevej og det at kunne begå sig blandt forlag, kulturaktører og medier. Talentudvikling er ikke skole, men en tryg vej til at lære at mestre et håndværk. Et andet træk ved det rette talentmiljø er også at udfordringerne er ægte og svære. For at udvikle talent må der hele tiden være en motivation for at udvikle sig og udfordre sine kompetencer. På Brønderslev Forfatterskole sker dette gennem undervisning af professionelle undervisere. Det at møde en der rent faktisk er lykkes betyder meget. På Brønderslev Forfatterskole er det underviserne, som sætter holdene, hvilket betyder, at eleverne også føler sig ekstra forpligtiget, fordi netop deres underviser har set og valgt dem. Det betyder, at der bliver et autentisk miljø, hvor der er forbilleder at spejle sig i både på det kunstneriske men også på det fagfaglige og tekniske niveau.


Vigtigheden af den gode historie

Litteraturtalenters udvikling af den gode historie er noget som i den grad er en central kompetence i det moderne samfund. Det at kunne skabe et univers, hvor kunder, elever og deltagere føler, at de hører til, er en afgørende faktor for succes i de fleste brancher. Flere videregående uddannelser som fx medicinstudiet (https://www.zetland.dk/historie/semE9w5x-a8DEYJ9z-295bf)  sætter nu litteratur på skemaet for at styrke de studerendes empati og give dem en bredere og mere kompleks forståelse af verdenen.
Talent i litteratur er ikke som i andre sportsgrene en disciplin og genre, hvor hovedet og kroppen skal presses ud over alle grænser. Da Kronprins Frederik løb sit første maraton, stod der: ”Pain is just weakness leaving the body” på hans løbetrøje. Sådan er det ikke med litteraturtalent, her er smerte på ingen måde et tegn på svaghed, tværtimod. Vi lever i et samfund, hvor alle svære følelser er forbudte. Ta’ en pille eller to, hvis det gør ondt. På Brønderslev Forfatterskole siger jeg altid i min velkomst ved den første aftensmad, at følelser er meget velkomne på Brønderslev Forfatterskole, der må gerne grædes, og det skal ikke gå eller gemmes væk. Vi er der for at holde om det, af det og med det. Følelser er bestemt ikke imod os, men en ægte drivkraft. Poetry slammer Peter Dyreborg siger jokende ”skriv på det”, men bag joken er alvoren, skriv om det, hvis du føler og tror, at andre vil læse om det, og at det kan hjælpe dig. Litteratur bliver vores ven, som guider os til nye steder i os selv. 


Kreative faser som et solidt håndværk

Talent er håndværk, det kræver sit at skrive en god tekst og få den til at fremstå med drivkraft, derfor har føromtalte Peter Dyreborg indført en stålsat Brønderslev Forfatterskole tradition, hvor grammatik er et plus ord, og når det bliver sagt, så jubler, hujer og stamper alle, for grammatik er vejen til et godt og nuanceret sprog. Forfatter Cecilie Eken har fulgt Brønderslev Forfatterskole gennem alle årene, og som også har været med til at udvikle konceptet, er ligeledes en af dem, der er med til at definere det håndværk litteratur kræver. Det er blandt andet gennem en redigerende arbejdsteknik, hvor sproget udfordres, nuanceres og hele tiden efterprøves. Meget i samme grad som andre håndværk: Holder konstruktionerne? Er ydreværket solidt? Er æstetikken i orden? 
At have talent i litteratur kræver også et fokus på kreativ skrivning, som er en teknik, hvori der lukkes op for et indre flow og som står i kontrast til den redigerende proces beskrevet ovenfor. Reelt skal forfatterne kunne mestre disse to aspekter: Et hvor der lukkes op for sanser og kreativitet, og et hvor der arbejdes systematisk med sprog og grammatik. Det at kunne gå fra det ene gear til det næste og vide, hvad det kræver, og hvad det kan bidrage med, er en vigtig egenskab at have med sig. Kreativ skrivning er den åbnende fase, hvor skrivningen bliver umiddelbar og grænseløs, som en urkraft der ligger i os. Lektor Charlotte Wegener (”Skriv med glæde”, Forlag: Samfundslitteratur, 2016) beskriver den kreative skrivning som en måde at fordøje sin omverden på og skabe nyt. Kreativ skrivning er noget alle kan lære, men metodikken og talentet kommer af en øget bevidsthed om, hvornår teksten kræver de forskellige gear. At være bevidst om, at kunne blive i den kreative fase så længe det er muligt, men også at være bevidst om, at nu kræver teksten, at der sættes ind med skarp korrektur. Begge faser kræver tid, og det er i denne tid talentet vokser – det kræver en vis hårdførhed at kunne tage imod feedback og skulle skrive om og rette igen og igen.


At finde sit eget talent

Når det kommer til de kreative talenter, er der også altid spørgsmålet om, hvordan den enkelte egentlig finder sit talent. Jeg hørte engang et ungt fynsk talent fortælle, at hun havde været en del af en talentkarrusel, hvor hun havde fundet ud af, at netop hun have talent for lysinstallationskunst. Det er nok de færreste unge der vågner en morgen og tænker, at det netop er lysinstallationskunst de brænder for. På Brønderslev Forfatterskole oplever vi også at mange af vores talenter ikke har litteraturen som endemål, men en vej til at finde sin rette plads i et fortællende talent. Nogle ender med at finde vej til teater, film, musik eller andre talentforløb. Her handler det om en kontinuerlig sammentænkning af talentmiljøer og at skabe rum og plads til dette. 
Brønderslev Forfatterskole har i alle sine 15 år udviklet genrer og måder at angribe litteraturen på. Poetry Slam er en af de genrer, som har sat sine tydelige spor. I år åbnes der for et essayhold, hvor der skrives litterært om reelle udfordringer. En genre der også for mange vil kunne anvendes til blogs og andre medier end den trykte bog. På dette hold underviser Zakiya Ajmi, som er en anerkendt billedbogsforfatter og litterær debattør, og som engang var elev på Brønderslev Forfatterskole.
15 år senere og mange nye unge fra hele Danmark søger stadig ind på Brønderslev Forfatterskole. I sommeren 2018 stempler 70 nye litteraturtalenter ind til en uforglemmelig sommer på Brønderslev.  

Skriv en kommentar