8.000 kroner mere til statsansatte

af Marie Brynskov
Efter lange, natlige forhandlinger har BF og de øvrige AC-organisationer skaffet et ekstra løntrin hjem til de statsansatte.

Efter lange, natlige forhandlinger har BF og de øvrige AC-organisationer skaffet et ekstra løntrin hjem til de statsansatte. De overenskomstansatte bibliotekarers sluttrin 6 bliver hævet til trin 7, samtidig med, at trin 6 forsvinder, så løntrinnene fremover blive trin 1-5 og 7. Det betyder ca. 8.000 kr. i årlig lønforhøjelse.

- Det var vigtigt for BF at få hævet bibliotekarernes løntrin op på trin 7, sagde BF’s formand Pernille Drost umiddelbart efter, aftalen var indgået. Forhandlingerne havde stået på non-stop fra tirsdag den 19. februar kl. 15 til næste dag ved middagstid.

Udover det ekstra løntrin til bibliotekarerne forhøjes kandidaternes sluttrin 8 med ca. 6.000 kr. Lønnen for tjenestemænd vil på samme måde stige med ca. 3.500 kr.

Skriv en kommentar