Bibliotekerne skal ikke leve af bøder

Kommunerne må selv bestemme, om de indfører varslingsordninger på bibliotekerne. Men det er ulovligt at lægge økonomiske kalkuler til grund for beslutningen, lyder det fra Kulturministeriet.

Biblioteksbøder må ikke være en pengemaskine, som bibliotekerne budgetterer med for at have råd til driften.

Derfor er det ikke i orden, at bibliotekerne undlader at minde brugerne om afleveringsfristen på bøger, musik og andre lånte materialer for at opretholde bødeindtægten.

Det er beskeden fra Kulturministeriet, efter at Folketingets Ombudsmand har henvendt sig til ministeriet og Styrelsen for Bibliotek og Medier (BS) om sagen.

- Formålet med gebyrreglerne er ikke at sikre bibliotekerne et indtægtsprovenu, siger juridisk konsulent i BS, Christian Søndergård Christensen.

Det er fortsat de enkelte kommuners beslutning, hvorvidt de vil indføre en varslingsordning. Men kommunerne kan »ikke lovligt … lægge vægt på finansielle interesser  når de træffer beslutning om ordningen«, hedder det i en pressemeddelelse fra Ombudsmanden.

Påmindelser koster millioner

Fordi påmindelserne kan sendes enten via sms eller e-mail, kan det gøres stort set omkostningsfrit.

I Århus har der i de seneste fem år været mulighed for at tilmelde sig en ordning, hvor man modtager en påmindelse pr. sms eller e-mail tre dage før afleveringsfristen.

Servicen er frivillig, og brugeren betaler to kroner pr. mail og 2,5 kroner pr. sms, så tjenesten burde være udgiftsneutral for biblioteket.

Alligevel viser erfaringen, at det er en dyr fornøjelse at indføre varslingen som standardydelse.

Københavns Kommune lancerede i 2006 en gratis service, hvor brugerne automatisk får en påmindelse pr. sms eller e-mail tre dage før sidste afleveringsfrist. Den elskværdighed har betydet en nedgang i bødeindtægterne på en million kroner om året.

Ingen sanktioner

Tidligere på året kom det frem, at flere kommuner helst vil undgå at minde borgerne om afleveringsfristerne for ikke at begrænse bibliotekernes økonomiske råderum.

Blandt andet har Odense Kommune bevidst afholdt sig fra en varslingsordning for at bevare bødeindtægterne.

Det var disse historier i pressen, der fik Ombudsmanden til på eget initiativ at tage sagen op med Kulturministeriet.

BS har siden taget kontakt til blandt andre Odense Kommune og henstillet til, at de genovervejer beslutningen.

Men det er også det eneste, der er at stille op.

- Vi kan kun fortolke biblioteksloven. Vi kan ikke pålægge kommunerne noget, og vi kan ikke gennemføre nogen sanktioner – det har vi ikke kompetencer til siger Christian Søndergård Christensen.

Skriv en kommentar