Biblioteksvagtens første ti år

09-11-2009 af Anette Lerche
Da Biblioteksvagten for 10 år siden så dagens lys var det bibliotekarerne fra tre folkebiblioteker, der besvarede spørgsmål fra danskerne. Nu er i alt 72 biblioteker involveret i tjenesten, der besvarer 30.000 spørgsmål om året.
Det er arvesølvet, og det er spændende. Derfor er der så mange bibliotekarer, der gerne vil være med til at besvare spørgsmål på tjenesten Biblioteksvagten, siger projektleder Vera Daugaard.

Og i år, hvor Biblioteksvagten fylder 10 år, er det ikke kun folkebibliotekarer, men også bibliotekarer fra forsknings- og uddannelsesbiblioteker, der besvarer spørgsmål.
- Det har helt klart givet os et løft, at vi i 2002 fik forskningsbibliotekernes faglige tyngde med. Vi kan svare på alt mellem himmel og jord, fordi vi kan række ud til videnspersoner og som noget helt nyt, kan vi også lægge de spørgsmål, vi ikke kan finde et svar på, ud blandt vores brugere. Det har allerede skaffet os det første svar, hvor vi ellers havde givet op, fortæller Vera Daugaard.

Hun har noteret sig, at der bliver færre af de helt simple spørgsmål fra brugerne. De kan google sig til mere selv, derfor er spørgsmålene blevet mere vanskelige og især de spørgsmål, der bliver stillet til forskningsbibliotekerne er meget langhårede.

Biblioteskvagten er opbygget således, at spørgeren kan markere, hvad spørgsmålet skal bruges til, og på den måde ryger spørgsmålet ind i en pulje, som enten forsknings – folke- eller uddannelsesbibliotek besvarer. Og der er tydelig forskel på sektorerne.

Kultur-forskel
Alene forskningsbibliotekernes åbningstid viser en forskel, for det er udelukkende folkebibliotekarer, der dækker de skæve vagter på Biblioteksvagten. Samtidig holder folkebibliotekarerne også deres spørgere lidt mere i hånden, når de giver deres svar, mens bibliotekarerne fra forskningsbibliotekerne giver svar, der mere er hjælp til selvhjælp.
- Vi har dog selvfølgelig også blandt folkebibliotekarerne en politik for, hvor forskellige grader af hjælp vi giver, alt efter om det er en 7. klasses elev, en gymnasieelev eller en af de brugere, der skal have hjælp til at finde det manglende ord i en kryds og tværs, der stiller os et spørgsmål, siger Vera Daugaard.

Biblioteksvagten er for alle, understreger Vera Dauggard, og netop derfor arbejder tjenesten også på at blive endnu mere synlig. For med en brugertilfredshedsgrad på 92 procent, er der jo ingen grund til at være svær at finde, hvis man ikke lige kender til tjenesten eller falder over den på bibliotek.dk.
- Vi undersøger, hvordan vi kan blive synlige på andre sites, der har en stor besøgsvolume, forklarer Vera Daugaard.

Allerede nu kan man finde Biblioteks-vagten på en underside på Danmarks Radio, hvor der er fokus på it, og som noget nyt vil Biblioteksvagten også undersøge muligheden for at blive et call-center, som bibliotekarer kan henvise til, hvis de for en tid er nødt til at forlade udlånet på grund af møder eller lignende.
Et andet tiltag er et udviklingsprojekt, som skal resultere i en fælles administrativ grænseflade med spørgetjenesten for børn Spørg Olivia, så de to tjenester nemt kan rykke spørgsmål fra en tjeneste til en anden. Det er endnu uvist, om dette udviklingsprojekt får bevilget økonomisk tilskud.
Og så er det selvfølgelig i dag allerede muligt at møde 10-års-fødselaren Biblioteksvagten både på facebook og messenger.
Biblioteksvagten i tal
Oktober 1999: Tre folkebiblioteker.
Åbningstid 28 timer

Oktober 2009: 56 folkebiblioteker, 14 forskningsbiblioteker, 2 uddannelsesbiblioteker. 
Åbningstid 84 timer

30.000 spørgsmål pr år.

92 procent af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med Biblioteksvagten

Skriv en kommentar