Bibliotek og biograf fusionerer

10-12-2009 af Tania Kejser
I Gladsaxe smelter den lokale biograf sammen med biblioteket.

Find bøger mens du venter på at filmen går i gang. Eller se en film når du alligevel går på biblioteket. Gladsaxe Kommune forsøger fra februar at kombinere biblioteks- og biografdrift, og det betyder blandt andet at bibliograf og bibliotek får samme åbningstider.

Bibliografen er navnet på den nye institution, der flytter ind i nyrenoverede lokaler. Bibliotekarer og biografansatte kommer til at stå ved samme skranke – og der bliver altså langet bøger over samme disk som der bliver solgt popcorn og cola ved.

Fusionen mellem det tidligere Bagsværd Lokalbibliotek og Gladsaxe Biograf skal ikke bare være to institutioner under samme tag – men begyndelsen på noget helt nyt. Det betyder blandt andet at materialesamlingen er tilgængelig for brugere, der er inde og se en aftenforestilling, ligesom bibliografen har særligt fokus på film, it og nye medier

Skriv en kommentar