Bliver lånerne ladt i stikken?

02-12-2009 af Anette Lerche
Dagbladet Information har efter Bibliotekspressens artikler om materialevalg i Bibliotekspressen nummer 19 sat fokus på bibliotekernes materialevalg under overskriften »Bibliotekernes nye indkøbssystem lader lånerne i stikken«.
»Bibliotekarer har i dag langt ringere viden om, hvad der står på hylderne, fordi de ikke længere har indflydelse på indkøb af bøger, musik osv. Det er en bekymrende tendens, siger eksperter. Bibliotekarforbundet mener ikke, det er et problem«, sådan skriver Dagbladet Information i en artikel fra 30. november om bibliotekernes materialevalg. (Læs artiklen her: http://www.information.dk/217043.)

Det er dog ikke alle, der er enige i, at der er problemer med bibliotekarernes viden. Blandt andet udtaler formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost, at
»Det afgørende er, at de har viden om genrerne og ved, hvad brugerne vil have«.

Professor på Danmarks Biblioteksskole Birger Hjørland er mere bekymret. Til Information siger han: »Bibliotekarerne bliver dårligere klædt på, når en låner ønsker hjælp til at finde den rette litteratur«.
Artiklen debatteres livligt på bloggen: http://angermann.dk/488

Skriv en kommentar