Bo - for helvede

27-09-2009 af Anette Lerche
Interaktivt teater fik sat pinefuldt fokus på, hvad der sker, når man ikke bringer sine kompetencer i spil.
Interaktivt teater. Fra venstre ses lederen Jane og bibliotekaren Bo (bemærk det lukkede kropssprog og det glædesløse ansigt). Længst til højre sidder bibliotekaren Pia. Stående er lederen af det interaktive stykke, som hele tiden er i dialog med publikum og giver skuespillerne nye opgaver. Foto Jakob Boserup

Bo – jeg har tænkt meget over din ide med en brugeranalyse. Den er knaldgod. Den er faktisk så god, at jeg har aftalt et møde i morgen med et konsulentfirma.

Søndag morgen vågnede Fagligt Landsmøde op til interaktivt teater.

Jane, lederen på et bibliotek synes, at Bo, der er bibliotekar, har fået en rigtig god ide om at sætte gang i en brugeranalyse. Men selv om Bo har kompetencerne, og i et tidligere job har arbejdet med brugeranalyse, så hyrer hun et eksternt konsulentbureau til at løse opgaven. Bo er skuffet, men han siger ikke noget, og hele salen kan se, hvordan han bliver forbigået, mens han mumler i enstavelsesord som ”nå”, og ”jo” og sidder med hænderne klemt godt ned mellem buksebenene og kryber sammen i stolen.

Salen får lov at komme med input til scenen. For hvordan kan denne situation blive ændret, så Bo får lov at udføre sin gode ide i praksis? Men kampen for at få opgaven vristet fra det eksterne konsulentbureau tilbage til idemanden Bo er hård. For sjældent har en bibliotekar med en så spinkel rygrad haft sin gang på et bibliotek. Selv da salen får skuespillerne til at spille scenen igennem igen og forlanger, at nu skal Bo da for helvede slå i bordet og sætte sig igennem, så magter Bo det ikke. Han rømmer sig, flytter sig uroligt på stolen og efterhånden er der ingen, der tror, at han kan løse opgaven.

Så kom der mere gang i den på den gode bibliotekarmåde, da ACT – Ability – Center for Training spillede scenen Juleaften på biblioteket igennem. For tænk, hvis brugerne på biblioteket blev mødt af ikke bare en, men to servicemindede bibliotekarer, der ikke blot finder den rette bog til deres bruger – men også læser højt for hende, byder på småkager og giver hendes ømme skuldre massage…

Skriv en kommentar