Krav om analytiske evner i det private

09-06-2009 af Sabrine Mønsted

Det er ikke nok at finde informationer – du skal analysere og formidle dem, så chefen kan bruge dem med det samme! Det er tendensen på det private arbejdsmarked for bibliotekarer.

Øget specialisering, flere kandidater, samarbejde med andre faggrupper og nye især engelske titler er også klare tendenser.

Kun 20 procent af de privatansatte kalder sig stadig bibliotekarer, og det tal er faldende.

Ifølge chefjurist i Bibliotekarforbundet Karin Madsen er det også sjældent at se et stillingsopslag fra en privat virksomhed, der søger specifikt efter en bibliotekar.

- Fokus er ikke så meget på den formelle uddannelse. Så det er i høj grad op til vores medlemmer at sælge sig selv og deres uddannelse i forhold til de job, det private tilbyder, siger hun.

Cand. scient. bibl.’erne fra Danmarks Biblioteksskole er dem, der sælger bedst i det private. I september 2008 var 28 procent af alle privatansatte kandidater. Og blandt de yngste dimittendårgange, fra 2005 og derefter, er andelen af kandidater blandt de privatansatte helt oppe på 74 procent.

Medicinal- og it-branchen
De virksomheder, der har slugt flest bibliotekarer, er blandt andet DBC med 80 bibliotekarer, Novo Nordisk med 34 og DR med 24. Det er især i medicinalbranchen, it-branchen og medievirksomheder, at bibliotekarerne havner.

BF har 530 privatansatte medlemmer fordelt på 240 virksomheder. Og mange steder er der kun én bibliotekar på arbejdspladsen. Det betyder, at samarbejde med andre faggrupper er naturligt, og ingeniører, farmaceuter og økonomer ofte er de nærmeste kolleger.

Specialisering er også ofte nødvendigt for de privatansatte.

- Er du for eksempel ansat inden for medicinalbranchen er der måske brug for særlige kurser eller uddannelse, så du lærer fagområdet at kende, siger Karin Madsen.

Skal lære fra sig
Lønstatistikken fra 2008 viser, at 16 procent af de privatansatte er i it-branchen, og syv procent er systemkonsulenter. I begge tilfælde arbejder bibliotekarerne med design af it-systemer og web. I fremtiden vil det antal stige, forudser Karin Madsen.

Samfundet vil også generelt få et øget behov for videnshåndtering og strukturering, og de privatansatte vil også skulle lære fra sig, så deres kolleger bliver selvhjulpne i informationssøgning og selv give »support« på de mere komplicerede opgaver.

Danmarks Biblioteksskole har åbnet op for flere kombinationer med bibliotekaruddannelsen, så i fremtiden vil det heller ikke være så entydigt, hvilke kvalifikationer dimittenderne har.

Fra biolog til informationsspecialist
Udfordringen for de bibliotekarer, der søger ud i det private vil være konkurrencen fra andre faggrupper, der også byder ind på stillinger, hvor informationssøgning og videnshåndtering er en del af jobbet.

- Vi har hørt om virksomheder, der for eksempel vælger at ansætte en biolog og så efteruddanne vedkommende i informationssøgning – udfra devisen: »Det er nemmere at gøre en biolog til en informationsspecialist end at gøre en informationsspecialist til en biolog.«, siger Karin Madsen

Kommentarer (2)

1. juli 2009 kl. 12:32
Der er så vidt jeg ved over 60 bibliotekarer på Novo Nordisk

1. juli 2009 kl. 12:45
Der er så vidt jeg ved over 60 bibliotekarer på Novo Nordisk

Skriv en kommentar