Krimimessen får kulturpris

20-04-2009 af Sabrine Mønsted

Krimimessen i Horsens får i år Kulturpris for Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland.

Formålet med prisen er at fremme kulturelle og biblioteksmæssige initiativer i regionen.

Begrundelsen for at hædre Krimimessen er, at det er en nytænkende og inspirerende indsats for kulturen og bibliotekstanken i bred forstand.

Horsens bibliotek har siden 2003 arrangeret Krimimessen i samarbejde med lokale boghandlere, forlag og både danske og udenlandske forfattere.

Siden 2007 er messen blevet afholdt i det nedlagt Horsens Statsfængsel, og det meste af bibliotekets personale er involveret i både planlægning og afvikling af messen, som har skabt respekt og interesse i biblioteksverden.

Skriv en kommentar