Overvågning: En balance mellem frihed og sikkerhed

18-08-2009 af Anette Lerche
Regeringen overvejer at registrere biblioteksbrugeres gøren og laden på nettet. Formålet er bekæmpelse af terror. Bibliotekarforbundets formand mener, at overvågning af biblioteksbrugerne er for drastisk.

Skal bibliotekarerne til at agere lovens forlængede arm og registrere alle biblioteksbrugere, der får lyst til at surfe på nettet på bibliotekets computere?
Måske – for regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Justitsministeriet, Videnskabsministeriet, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste, der i foråret 2010 blandt andet skal se på, om det vil være relevant at overvåge biblioteksbrugeres internetbesøg i kampen mod terror og organiseret kriminalitet.

Samtidig med, at regeringen overvejer, om det vil være relevant at se biblioteksbrugere over skuldrene, så har den i tankerne, at det også skal være muligt at registrere hvem, der køber taletidskort, hvem, der logger på hotspots og hvem, der bruger internetcafeer. Igen med henblik på at bekæmpe terror og organiseret kriminalitet.

Bliver arbejdsgruppens anbefalinger, at ja – alle disse tiltag vil være relevante i kampen mod terror, så kan biblioteksbrugerne godt forberede sig på, at de skal fremvise legitimation for at kunne gå på nettet.

Nødvendig efterforskning
Begrundelserne for disse tiltag fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg, som er refereret i Berlingske Tidende den 27. juli. Heraf fremgår det ifølge Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet, at »den stadig stigende udbredelse af gratis hotspots på offentligt tilgængelige steder indebærer tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens mulighed for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor telefon- og internetaflytning ofte er et afgørende efterforskningsredskab«.

Institut for Menneskerettigheder har flere gange tidligere været ude at kommentere på den øgede overvågning og registrering af borgerne.
- Er det virkelig nødvendigt at vide, hvad den enkelte borger låner eller læser på biblioteket?, spørger Klaus Slavensky informationschef hos Institut for Menneskerettigheder.

Allerede i dag har politiet mulighed for – med en dommerkendelse i hånden – at bede et bibliotek udlevere oplysninger om en låners hjemlånte eller bestilte materialer. Oplysninger som biblioteket dog kun gemmer i en måned.
At udvide dette, således at alle internetbrugere registreres er at skyde gråspurve med kanoner, mener Klaus Slavensky.
- Det vil være et væsentligt indgreb i den personlige frihed, og det er vigtigt, at overvågningen står i et rimeligt forhold til det, man vil få ud af den, siger han. Han påpeger desuden, at det vil være nødvendigt med en overvågning af den myndighed, der overvåger borgerne.

En konstant afvejning
Karen Hækkerup sidder i Retsudvalget for Socialdemokraterne. Hun fastslår, at hun naturligvis afventer arbejdsgruppens anbefalinger, inden hun tager endelig stilling til, hvorvidt hun kan gå ind for en registrering af blandt andet biblioteksbrugeres internetbrug.
- Det er klart, at sådan et spørgsmål handler om at finde en balance mellem at sikre sikkerheden og den enkelte borges ret til at ånde og leve frit, siger hun.
- Vi skal ikke lade os styre af frygt, for så har terroristerne vundet. Men vi skal heller ikke være naive. Vi ved jo, at der planlægges terrorangreb i Danmark, siger hun.
- Mit mål er at skabe en balance, så vi ikke ødelægger vores grundlæggende borgerrettigheder, men så terroristerne samtidig ikke får frit spillerum, siger hun.

Bibliotekarernes formand imod
Formanden for Bibliotekarforbundet Pernille Drost mener ikke, at overvågning af biblioteksbrugernes ageren på internettet vil være et effektivt terrorvåben. I Bibliotekspressen nr. 13, der udkommer 20. august 2009, skriver hun i sin leder, at »Spørgsmålet er så bare, om der overhovedet er eksempler på, eller beviser for, at der foregår ulovligheder på bibliotekernes pc’ere? Ser man på de kriminelle aktiviteter og fraktioner i Danmark, må man sige, at de klarer sig ganske fint uden at gøre brug af bibliotekernes internet-tilbud.« Og fortsætter videre: »Det er overvågning af borgerne og en indgriben i hver enkeltes personlige liv og frihed. Alle medarbejdere i de danske, offentlige biblioteker bør diskutere, om de ønsker at være en del af en kontrolinstans, der som udgangspunkt skal mistænkeliggøre alle brugere, når de kommer på biblioteket. «

Svensk tilbagetog
I Sverige vedtog man i 2008 en lov, der giver Forsvarets Radioanstalt lov til at overvåge menneskers telefonsamtaler, sms-beskeder og e-mails. Overvågningen må kun ske inden for de svenske grænser og kun, hvis et særligt nævn har givet tilladelse til overvågningen. Siden loven blev vedtaget, har der været massive protester og adskillige Riksdagsmedlemmer, der var med til at vedtage terrorloven, har nu trukket deres støtte tilbage og ønsker at loven skal ændres, så der eksempelvis skal foreligge en forbrydelse, før en overvågning må sættes i gang.

 

 

Kommentarer (1)

20. august 2009 kl. 10:02
Som gammel bibliotekar gibber det i mig. Det kan da ikke være rigtigt, hvor er respekten for brugerne henne. Internettet er i dag en væsentlig del af bibliotekernes tilbud og bør derfor være omfattet af den samme forpligtelse til tavshed om hvad den enkelte bruger af materialer, som de boglige materialer traditionelt har været det..

Der er nogen grænser, der er skredet og fortsætter med at skride. For bibliotekernes vedkommende begyndte det i 1979 med balladen om Tårnby bibliotek. se Bibliotek 70, 1979 s.160-63, 215-16, 342-43. De tekniske muligheder for overvågning er blevet meget større, men vi må være på vagt over for hvor langt frygten for terror skal drive os, det kan ellers nemt give bagslag.

Skriv en kommentar