Tegneserierne får eget råd

12-03-2009 af Anette Lerche
Tegneseriernes interesser skal varetages af nyt råd.

Den medvind tegneserierne oplever internationalt bliver desværre til en stilfærdig brise i Danmark. Derfor har tegneserierne i Danmark brug for et råd, der kan tale deres sag.

»Tiden betragtes som tegneseriens nye guldalder, men de glædelige tendenser har svært ved at manifestere sig i Danmark, hvor både læsere, forlag, kritikere, boghandlere, tegneserieskabere og myndigheder synes at stå famlende over for tegneseriens helt enestående egenskaber, udtryksformer og kulturelle værdi.«, skriver initiativtagerne på hjemmesiden. Blandt initiativtagerne til rådet er flere bibliotekarer og derfor er bibliotekernes rolle i forhold til tegneserien også taget med i rådets vedtægter og formålserklæring.

Rådet afholder stiftende generalforsamling den 26. marts.

Læs mere på: dansktegneserieraad.dk/.

 

Skriv en kommentar