Røde tal i trivselsundersøgelse på Hovedbiblioteket i København

10-06-2009 af Anette Lerche
Engang var Hovedbiblioteket i København en rigtig god arbejdsplads. Det er det ikke længere, mener mange medarbejdere, og det har givet røde tal i en trivselsundersøgelse fra 2008.

»Vi bliver ikke taget alvorligt.«
Det er det indtryk, som medarbejderne sidder tilbage med, når de tilsyneladende er blevet taget med på råd af ledelsen på hovedbiblioteket i København. Her er forandringsprocesserne i høje omdrejninger, biblioteket bygges om, organisationen ændres. Personalet bliver godt nok taget med på råd til møder i diverse udvalg, men personalets indvendinger bliver ikke taget til efterretninger af ledelsen.

Sådan er det billede, som flere medarbejdere tegner for Bibliotekspressen, og som også kan nærlæses i det synspunkt som fællestillidsrepræsentant Tage Sørensen har skrevet til Bibliotekspressen.
Her skriver han blandt andet:
»Som fællestillidsrepræsentant har jeg lagt øre til udsagn om, at ledelsen ikke har ambition om at informere for at engagere. At udvalgsarbejde igangsættes på skrømt – hvor konklusionerne ikke bruges og hvor de, der har stået for arbejdet ikke tages med på råd om, hvorfor man vælger en anden løsning.«

Politisk opmærksomhed
Jan Kjær Christensen, medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Enhedslisten har stillet spørgsmål til den problematiske trivsels-undersøgelse, og i en redegørelse svarer biblioteksledelsen blandt andet, at der er gennemført en række organisatoriske omlægninger, og at »erfaringsmæssigt kan sådanne omlægninger med heraf følgende usikkerhed, rod og vanskelige arbejdsvilkår påvirke trivslen i en kortere periode«.

Jens Ingemann er chef for Københavns Kommunes samlede biblioteksvæsen, og hans første reaktion på de røde tal i trivselsundersøgelsen fra 2008 var, at det var noget, han var nødt til at følge op på med ledelsen fra hovedbiblioteket.
- Der var konstateret problemer, og det skulle vi gøre noget ved, siger Jens Ingemann.

Hvad tænkte du var årsagerne til medarbejdernes utilfredshed?

- Der er en række årsager. Hovedbiblioteket er midt i en forandringsproces, og det medfører uro og bekymringer. Her er det ledelsens ansvar at informere og skabe ro. Der bliver informeret om alle beslutninger i samarbejdsudvalget, og der bliver informeret på personalemøder på hovedbiblioteket.

Personalet føler godt nok, at der bliver lyttet til dem, men efterfølgende er der ingen af deres indvendinger, der bliver fulgt. Hvorfor ikke?
- Det er ledelsen, der har ledelsesretten og pligten, og den er ansat til at gennemføre forandringer, så det er helt naturligt, at ledelsen gennemfører organisationsændringer på hovedbiblioteket. Jeg er glad for, at personalet føler, at der bliver lyttet til dem – men det medfører jo ikke nødvendigvis, at de skal have ret.

Personalet er ikke tilfreds med ledelsens fremgangsmåde på hovedbiblioteket. De føler, at de har relevante indvendinger, der ikke bliver taget til efterretning.
- Der er relevante indvendinger, som vi følger. For eksempel omkring indretningen af stueplanet på hovedbiblioteket. Her havde ledelsen et forslag og medarbejderne et andet, og det er endt med, at vi fulgte medarbejdernes. Ved alle forandringsprocesser, inddrager vi personalet og hører deres forslag, siger Jens Ingemann.

Fokus på trivsel
I sin redegørelse til Jens Kjær Christensen fra Borgerrepræsentationen skitserer Jens Ingemann flere tiltag, der er blevet iværksat på grund af de dårlige resultater i trivselsundersøgelsen fra 2008. Blandt andet gennemgår ledelsen et coaching-forløb, og det kan hovedbibliotekets leder Pernille Schaltz bekræfte.

- Vi er allerede i gang. Det handler om, at arbejdet med at forbedre trivslen begynder hos ledelsen og så skal medarbejderne arbejde med at forbedre trivslen efterfølgende i fællesskab med ledelsen. Det handler blandt andet om kommunikation, arbejdsglæde og værdier, siger Pernille Schaltz. Hun kan som leder konstatere, at der er nogle ting, som medarbejderne er utilfredse med, som hun desværre ikke kan gøre noget ved. Det gælder for eksempel til dels de fysiske rammer og også nogle it-problemer.
- Men der er også noget, vi kan gøre noget ved. Vi sætter fokus på trivsel. Vi  vil gerne, at medarbejderne får et godt og tilpas udfordrende arbejdsliv, hvor vi for eksempel også har det sjovt sammen, for så laver vi et godt bibliotek.

For Pernille Schaltz er det ikke nogen stor overraskelse, at der er problemer i trivselsundersøgelsen.
- Vi har lavet rigtig mange ændringer det sidste halvandet år. Det giver usikkerhed og uro, men vi kan også konstatere, at vores besøgs- og udlånstal er steget som en konsekvens af, at vi knokler.

Netop arbejdspresset er også et kritikpunkt. Medarbejderne beretter, at de er færre mennesker til at løse de samme opgaver. Forlanger I det samme af færre?
- Vi skal gøre vores bedste indenfor den ramme, som vi nu engang har. Vi har fået nye opgaver, og det tager selvfølgelig noget tid at lære. For at skabe mere tid, arbejder vi for eksempel med lean i KKB. I øvrigt er folk ikke nødvendigvis glade for at blive frataget opgaver, så det kræver i høj grad også lederskab.

Ledelsen på biblioteket kritiseres for ikke at tage medarbejderne med på råd. Lytter I ikke til medarbejderne?
- Det er svært med den ansigtsløse kritik, og jeg ville være ked af, at den kom til at fylde det hele. Jeg synes, vi tager folk med på råd, og har en høj grad af uddelegering.

Er I for dårlige til at kommunikere jeres visioner ud til medarbejderne?
- Kommunikation er en svær ting. Man kan sige, at vi går fra det traditionelle bibliotek til det fremtidige bibliotek herinde og springer nutidens version over, og det er en kæmpe udfordring. Men jeg tror ikke, at medarbejderne er i tvivl om, hvad vi skal – det er mere, hvordan vi gør det. Det er de hårde kår i hverdagen og noget, vi alle kan blive bedre til. Vi skal sætte formningen af konkrete ydelser på dagordenen, og det er nok alle lederes udfordring.  

Læs Tage Sørensens synspunkt om trivslen på Hovedbiblioteket 

Kommentarer (17)

10. juni 2009 kl. 18:16
Medlemmerne af Brugerrådet var frustrerede og utilfredse - og nu også medarbejderne. Det er måske kun Søren Pinds afløser på Rådhuset, der for alvor synes Pernille Schaltz er et hit?
11. juni 2009 kl. 12:50
"- Kommunikation er en svær ting. Man kan sige, at vi går fra det traditionelle bibliotek til det fremtidige bibliotek herinde og springer nutidens version over, og det er en kæmpe udfordring."

Hold op en gang varm luft!

Hvornår dropper Bibliotekspressen mikrofonholderiet, finder de kritiske briller frem og begynder at se nærmere på hvordan det egentlig går på Kbhs Hovedbibliotek?
11. juni 2009 kl. 16:46
Bibliotekspressen har heller ikke noget kamera.
Men det har TV2 Lorry:
"Nedladende ledelse på bibliotek" (29/4 2009)
-en reportage om konflikten med brugerrådet, og et studieinterview med Pernille Schaltz:
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=481214&r=5
11. juni 2009 kl. 23:23
"Det er ledelsen, der har ledelsesretten og pligten, og den er ansat til at gennemføre forandringer" og "...personalet føler, at der bliver lyttet til dem – men det medfører jo ikke nødvendigvis, at de skal have ret" er Jens Ingemann citeret for at sige - og hurra for det, for han har jo ret! Uden at kende forholdene på HB København vil jeg hylde ledelse der vil lede. Er man uenig i den måde det bliver gjort på, så er Københavns Hovedbibliotek ikke det eneste bibliotek i København eller omegn... Jeg er sikker på at personerne bag, den ansigtsløse kritik, bliver stødt over min kommentar, ikke desto mindre vil jeg fastholde, at det er ledelsens opgave og pligt at lede. Og så vil det iøvrigt klæde politikerne at finde midlerne til, at landets hovedstad kan får et folkebibliotek, der er bygget til biblioteks virksomhed, med gode forhold både for publikum og personale.
12. juni 2009 kl. 10:19
Samarbejde og udvikling i Københavns Biblioteker!

Københavns Biblioteker er midt i en stor forandringsproces, der indebærer at mange kendte rutiner og sædvaner ændres, at der bygges nyt og at der renoveres. Der ændres i organisation og opgavevaretagelse. Alt sammen i en dialog mellem ledelse og medarbejdere, og med udgangspunkt i borgernes ønsker og forventninger. Med det klare formål at fastholde og fortsat udvikle bibliotekerne i København som en helt central del af byens liv og dagligdag. Bibliotekerne skal være et tilbud, enhver borger har lyst til at bruge, - igen og igen!
Og bibliotekerne tænkes sammen med andre tilbud - kulturhuse, skolebiblioteker, borgerservicecentre. I de seneste år er vi nået rigtig langt i omstillingsprocessen, men der er også lang vej igen. Det viser Tage Sørensens kommentar her i Bibliotekspressen desværre.
Det konkrete i Tages kommentar og de interne forhold drøfter vi lokalt. Men vi vil som samlet ledelse gerne fremhæve og understrege, at Københavns Hovedbibliotek er en del af en samlet biblioteksorganisation, og alle de meget nødvendige forandringer og forbedringer, der enter er gennemført eller er under planlægning på Hovedbiblioteket, er elementer i en fælles overordnet strategi. Strategien udmøntes indenfor den politisk vedtagne ramme - den aktuelle Bibliotekspolitik for København.

Mange hilsener
Ledelsesgruppen i Københavns Biblioteker
Jens Steen Andersen
Karin Elkjær
Kirsten Boje
Mats Hernvall
Pernille Schaltz
Jens Ingemann






12. juni 2009 kl. 21:10
Hvorfor er det nødvendigt at have lommelygte med på læsesalen?
13. juni 2009 kl. 15:16
Det aftvinger stor respekt, at ledelsen for Københavns Biblioteker, og ikke mindst Pernille Schaltz, formår at fastholde sin vision om skabelsen af det moderne bibliotek, som København fortjener.
Sådan en forandringsproces er lang og sej og kræver en ledelse, der er klar i spyttet og meget målbevidst.
Det siger sig selv, at en arbejdsplads under sådan en proces tit vil score lavet i diverse trivselsundersøgelser, idet trivsel ofte forveksles med det at få ret, således tilsyneladende også i det her tilfælde.
Mon ikke de medarbejdere, som angiver at de er utilfredse ville få et bedre og gladere arbejdsliv, hvis de tog udfordringen om, at skabe et tidssvarende bibliotek i landets hovedstad op, i stedet for ømskindet at nusse rundt i processen, som selvfølgelig har givet deltagerne lidt skrammer. Med andre ord: koncentrer Jer om det væsentlige.
Det er i øvrigt min opfattelse, at Tage Sørensens indlæg er et maskeret partsindlæg. Jeg imødeser derfor med spænding endnu et indlæg fra hans hånd, hvor han tager udgangspunkt i de medarbejdere, som faktisk synes, at det er ret fedt, det som sker i København lige nu.

Venlig hilsen
Lars Bornæs
Silkeborg Bibliotekerne
13. juni 2009 kl. 22:26
Tillad mig at afspore debatten til noget mere ledelsesfagligt. Hvis der er noget der fremstår evident i alle implementeringer af LEAN, lige fra Danfoss til Postdanmark, er det disse 2 ting:
1. at trivsel er en forudsætning for succes!!! og
2. at LEAN er i sig selv en organisationsændring, der kræver nursing og opmærksomhed for at lykkes.

Når HB således samtidig gennemfører Linjeorganisation (som iøvrigt er LEAN tænkningens værste modpart) og en fysisk ombygning, kan det ikke undre nogen at boldene falder på gulvet. Personligt synes jeg, at Jens Ingemann skulle kigge lidt tættere i kortene på HB istedet for altid at have paraderne oppe, han kunne jo risikere at lave en JENSBY!

Denne sag handler ikke om kommunikation eller værdi .... eller tilfredshed for den sags skyld... for mig at se er denne misere en naturlig konsekvens af at sætte for mange projekter i gang i en organisation med en kultur, der er præget af adskillelse og negative magtlommer. Altså et grundlæggende problem på begge sider af chefbordet (hvad Jens Ingemanns generiske kommentar berører ganske let).

Iøvrigt er det tankevækkende, at sagen om det udvandrende brugerpanel er blevet syltet af borgerrepræsentationen og desuden at denne sag KUN kommenteres af Enhedslisten, bør Fru Allerslev ikke være lidt mere synlig?
Er der nogen der kan sige mig hvilket møde BP har drøftet sagen? Jeg kan ikke se en pind hverken i referater eller dagsordener...
Det var mine 5 ører. ceteram ceno carthagonem deletam
(ret til stavefejl og manglende ord forbeholdes).
14. juni 2009 kl. 10:34
En låners iagttagelser



Det har altid gibbet en anelse i mig, når jeg er snurret igennem indgangen til Hovedbiblioteket i Krystalgade. Mit bibliotek. For herinde findes næsten al det, jeg som forfatter har brug for.

Og nok trængte HB til et opfriskning, men bogbestanden var der ikke noget i vejen med, og det virkede som om balancen mellem den mere populære bogbestand og den seriøse var i orden.

Det gibber stadigvæk i mig, når jeg kommer ind, men nu er det et lidt mere nervøst gib, for hvad er der nu sket af sære forandringer. Er der kommet flere idiotiske græsplæner, flere lysstriber, er flere bibliotekarskriveborde blevet nedlagt, og er krimi-genren stadig den genre, man fortrinsvis reklamerer for?

Nej, der er ikke kommet flere græsplæner, men man skal stadig helst ikke have behov for bibliotekarbistand, for de få bibliotekarer, der har vagttjanserne er så overarbejdede, at de - uanset deres behjertede forsøg på at betjene køen af lånere - hele tiden er bagefter. Sådan virker det ud fra denne låners oplevelser. Sidst jeg var på biblioteket og blot skulle have en bog fra magasinet, var jeg nr. 7 i køen og måtte vente i mere end tyve minutter.

Det er selvfølgelig vanskeligt at vurdere, om de omfattende kassationer er ved at forvandle HB’s godt sammensatte bogbestand til én, hvor kvaliteten - hvad enten den er af litterær eller faglig karakter - er droslet ned til noget, der mere matcher en kvik, overfladisk tidsånd.

Ledelsen skriver, at HB er inde i en forandringsproces – ja, det skal jeg som låner love for, men jeg vil - ud fra det jeg hidtil har iagttaget og læst mig til samt set med egne øjne – at forandringsprocessen faktisk er ved at gøre den bevægelse, man i gamle dage kaldte for at smide barnet ud med badevandet. Nemlig at man sætter en række af de kvaliteter overstyr, som tidligere karakteriserede det ganske vist ret nedslidte, men materiale- og personalemæssigt udmærket udstyrede Hovedbibliotek. Os, der er lånere, venter derfor med nervøse for ikke at sige bævende hjerter på næste skridt i denne såkaldte moderniserings- og forandringsproces.

Mette Winge, forfatter.


16. juni 2009 kl. 15:43
Det undrer mig meget at Lars Bornæs tilsyneladende slet ikke kan forestille sig en proces hvor ledelse og medarbejdere sammen bærer mod det samme mål. Nej, i Lars Bornæs verden kræver det en ledelse "...der er klar i spyttet og meget målbevidst". Og det "...siger sig selv, at en arbejdsplads under sådan en proces tit vil score lavt i diverse trivselsundersøgelser, idet trivsel ofte forveksles med det at få ret, således tilsyneladende også i det her tilfælde."
Så fik vi trukket den af stalden en gang til - automatrefleksen at de ansatte helt sikkert ikke respekterer ledelsens ret til at lede og bestemme.
Prøv lige at læse mit indlæg en gang til. Jeg skriver faktisk i eksemplet om udvalgsarbejde der tilsyneladende ikke bruges at "...konklusionerne ikke bruges og hvor de der har stået for arbejdet ikke tages med på råd om hvorfor man vælger en anden løsning". Det er i min optik ikke udtryk for mangel på respekt for ledelsesretten - hvad det konkret er vil jeg overlade til Lars Bornæs at tænke videre over, da jeg forstår at Københavns Bibliotekers ledelse foretrækker at behandle interne problemer indenfor egne rækker.
Herudover skriver Lars Bornæs at mit indlæg er et maskeret partsindlæg. I så fald har jeg udtrykt mig dårligt. Selvfølgelig er det et partsindlæg, hvor jeg forhåbentlig har givet stemme til de medarbejdere der overfor mig har redegjort for den dårlige forandringsproces de står midt i. Og hvilke konsekvenser det har for arbejdsmiljøet. Det betragter jeg faktisk som min simple pligt som fælles-TR. Det betyder på ingen måde at jeg har noget som helst ønske om at undertrykke eventuelle positive beretninger fra involverede. Men jeg betragter det heller ikke som mit primære job at lede efter opmuntrende historier.
18. juni 2009 kl. 06:29
Det er da en helt utrolig diskussion, det her.
Hvordan er det muligt at anprise en ledelse alene for at ville lede? Det er vel det, en ledelse er ansat til? Vil vi anprise en ansat, alene fordi vedkommendes viser vilje til at arbejde?
Vi tilslutter os vel ikke længere udsagnet fra den uoplyste enevælde, om at den, Gud giver et embede, giver han forstand?
En ledelse må vurderes på kvaliteten af deres ledelse? Altså:
- Er deres mål velvalgte i forhold til den samfundsopgave, institutionen skal løfte, i forhold til Bibliotekslovens formålsparagraffer og i forhold til brugerne?
- Hvorledes føres ledelsen ud i livet?
Biblioteker er komplekse og videnstunge organisationer, der forvalter store værdier opbygget og organiseret for offentlige midler gennem RIGTIG mange år. KKB's hovedbibliotek har som det største folkebibliotek i landets hovedstaden og største uddannelsesbyen særlige forpligtelser indenfor oplysning og uddannelse, dvs indenfor formidling og levering af information og litteratur.
Ingen ledelse (selv ikke hvis den er importeret fra filialer og børnebiblioteker i provinsen) kan lede en udvikling, der med passende damage control bevarer balancen mellem tradition og fornyelse, uden at etablere et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med sit erfarne personale.

Tillad mig at henlede opmærksomheden på artiklen:
"Moderne ledelse som i antikkens Grækenland" / interview med filosof og erhvervsforsker Pia Lauritzen ; af Johan Rasmussen. - I: Ugebrevet A4 nr. 20 (8. juni 2009)
http://www.ugebreveta4.dk/2009/200920/Baggrundoganalyse/Moderne_ledelse_som_i_antikkens_Graekenland.aspx

Mvh
Dorte Nielsen
20. juni 2009 kl. 23:52
Da jeg for en måneds tid siden så første fase af Københavns Hovedbiblioteks nye forvandling, glædede det mig meget, at landets største hovedbibliotek trods stramme budgetter nu også er på vej mod det moderne folkebibliotek. Flot resultat, hvor form og indhold går hånd i hånd indenfor de rammer, der er nu er. At der er mange forandringer på en gang – rumlige forandringer, organisatoriske forandringer, kassationsoffensiv osv. - giver i sagens natur rystelser i en enhver organisation. Man kan altid diskutere, om det er for mange på én gang, men der er øjensynlig meget at indhente efter års stilstand og inerti. Så når Dorte Nielsen spydigt refererer til ledelse, der er ”importeret fra filialer og børnebiblioteker i provinsen”, så tror jeg hun skulle ofte en DSB-billet til provinsen og se mange spændende eksempler på biblioteksudvikling, der foregår herovre. Glæd jer nu over det væsentlige: at Københavns Hovedbibliotek nu også kommer med i den spændende udvikling, vores fag undergår i de her år – og også får det tidssvarende bibliotek, som københavnerne fortjener!
mvh
Jytte Bræmer
Fredericia Bibliotek
20. juni 2009 kl. 23:52
Da jeg for en måneds tid siden så første fase af Københavns Hovedbiblioteks nye forvandling, glædede det mig meget, at landets største hovedbibliotek trods stramme budgetter nu også er på vej mod det moderne folkebibliotek. Flot resultat, hvor form og indhold går hånd i hånd indenfor de rammer, der er nu er. At der er mange forandringer på en gang – rumlige forandringer, organisatoriske forandringer, kassationsoffensiv osv. - giver i sagens natur rystelser i en enhver organisation. Man kan altid diskutere, om det er for mange på én gang, men der er øjensynlig meget at indhente efter års stilstand og inerti. Så når Dorte Nielsen spydigt refererer til ledelse, der er ”importeret fra filialer og børnebiblioteker i provinsen”, så tror jeg hun skulle ofte en DSB-billet til provinsen og se mange spændende eksempler på biblioteksudvikling, der foregår herovre. Glæd jer nu over det væsentlige: at Københavns Hovedbibliotek nu også kommer med i den spændende udvikling, vores fag undergår i de her år – og også får det tidssvarende bibliotek, som københavnerne fortjener!
mvh
Jytte Bræmer
Fredericia Bibliotek
21. juni 2009 kl. 08:49
Spændende afvikling eller udvikling?

Folkebibliotekerne har mistet fokus på det væsentlige, og halser rundt for at være med på det sidste nye og smarte i bedste "Kejserens nye klæder" stil. Hvor mange biblioteker bruger i dag f.eks. det kraftigt promoverede (også i Bibliotekspressen) Second Life?

PS. Kulturborgmesteren (V) med fingeren på pulsen er også importeret fra provinsen - Ringkøbing.
27. juni 2009 kl. 08:59
Hvorfor tror Jytte Bræmer, hun kender mit postnummer? Mener Jytte, at alle, der bor i provinsen mener det samme?
Man kan godt bo og arbejde i provinsen og alligevel have en forståelse for, at de krav, der stilles til et børnebibliotek eller et middelstort provinsbibliotek ikke er de samme, som dem der stilles til hovedbiblioteket i hovedstaden og landets største uddannelsesby. Jeg vil faktisk mene, at man skal have boet og arbejdet både i hovedstaden og i provinsen for fuldt ud at ikke alene at forstå men også erkende, at behovene er forskellige.
Jeg beklager naturligvis, at jeg ikke i mit første indlæg udfoldede denne iagttagelse. Ved kun at lade den komme til udtryk i en (sidebens)bemærkning, har jeg befæstet i hvert fald Jytte Bræmer i ikke at reflektere yderligere over, hvorfor brugerrådet har forladt samarbejdet, og hvorfor personalet mistrives. Det er dog ellers væsentlige agenter i en udviklingsproces, eller ...?
Jeg håber, at andre har kunnet læse igennem bemærkningen og er nået frem til den artikel i Ugebrevet A4, som jeg henviser til, og hvis betragtninger er væsentlige og oplysende i relation til den ulykkelige (ledelses)situation, hovedbiblioteket i KKB er havnet i.
Mvh
Dorte Nielsen
2. juli 2009 kl. 16:44
Hvor ville jeg ønske, at de af mine fagfæller fra Fredericia, Silkeborg Bibliotekerne og Ledelsesgruppen i Københavns Biblioteker, der omtaler Pernille Schaltz’s tiltag på Hovedbiblioteket i København som den store åbenbaring i biblioteksvæsnet og betragter personalet som en flok kedelige, forstokkede individer, der slet ikke kan få øje på, hvad der vil tjene Københavns borgere bedst, fik mulighed for selv i en periode at arbejde sammen med disse kolleger.
Heldigvis gik jeg på efterløn for snart 4 år siden, men i 43 år var jeg bibliotekar i KKB, heraf de sidste 25 på Hovedbiblioteket. Jeg nægter simpelthen at tro, at 4 år i den grad har kunnet forandre mine kolleger, som jeg kender som en gruppe ualmindelig engagerede, højt fagligt kompetente mennesker, som netop altid har været åbne for nye tiltag, der kan være til gavn for et hovedstadsbiblioteks brede lånerskare. I stedet for at benytte sig af det kæmpe potentiale, der var til stede, til fra starten at få et frugtbart samspil mellem personalets mangeårige kendskab til stedet og lånerne med deres faglige ønsker og forventninger, og de nye ideer fra den udefrakommende, der ser friskt på tingene, har Pernille Schaltz tilsyneladende fra starten besluttet, at hun alene vide, hvad der tjener til Hovedbibliotekets bedste. En sådan nedtromlen kan nok tage arbejdsglæden og entusiasmen fra selv den mest engagerede medarbejder.
Det er trist at se sin gamle arbejdsplads smadret på den måde.
Venlig hilsen
Inge Hasselbalch
17. juli 2009 kl. 12:03
Sjovt som denne artikel med kommentarer "gemmes væk" på sitet. Det må vel være den mest kommenterede artikel, men den har aldrig figureret under denne rubrik på forsiden.

Skriv en kommentar