Ud med new public management – ind med fællesskabet

13-11-2009 af Tania Kejser
Langsomt men sikkert har regering og embedsmænd fået sneget ervhervslivets arbejdsgange ned over velfærdssamfundet. Det giver problemer fordi det offentlige ikke har de samme opgaver som det private. 
Sådan lød det fra professor på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, da tillidsrepræsentanter fra hele landet mødtes i Diamanten fredag.

I en tid hvor standardisering og centralisering truer og biblioteker lukker på stribe, skal fagforeninger som Bibliotekarforbundet slå på det, der samler medlemmerne. Der bliver slet ikke råbt nok op om de konsekvenser som  det har, når det offentlige skal bruge tid på at måle, evaluere og dokumentere.

Det var hårdtslående og humoristisk da professor Henning Jørgensen talte for godt 80 tillidsrepræsentanter fredag den 13. oktober. Til gengæld var pointerne ikke noget at smile af.

- I dag taler vi mere om det, der skiller os end det, der samler os. Det gør vi fordi det offentlige har overtaget værdierne fra det private erhvervsliv. Alt skal kunne måles og dokumenteres. Men jeg tror ikke på at man kan standardisere end offentlig ydelse. Det offentlige har jo et helt andet formål end det private. Vi skal ikke tjene penge, vi skal ikke sælge noget. Vi skal til gengæld hjælpe mennesker, sørge for at udsatte børn for det, de har behov for. De ydelser kan slet ikke måles og vejes, sagde Henning Jørgensen.

Hans råd til Bibliotekarforbundet er at tage opgaven som fagforbund mere alvorligt.

- Jeg vil gerne kritisere, at fagforeningerne ikke råber højere om konsekvenserne af centraliseringerne. Så længe fagforeningerne ikke kommer med egne løsningsforslag, fortsætter det bare som hidtil, sagde han.

Til gengæld ser Henning Jørgensen en mulighed for at den igangværende krise kommer til at betyde et opgør med liberalismen som vi kender den i dag.

- Regeringen troede, og tror måske stadig, at denne krise ville stoppe hurtigt. Sådan bliver det ikke. Den bliver hård og den kommer også til at gå ud over det offentlige. Men jeg tror, at der kan vokse noget godt ud af den. Jeg tror, at vi igen må få øjnene op for, at solidaritet og fællesskab og det at gøre noget for andre er vigtigt.

Kommentarer (2)

23. november 2009 kl. 11:16
Ok. Det her er jo ikke noget nyt. Jeg erindrer en artikel en kollega og undertegnede skrev i Bibliotekspressen for nu knap 7 år siden. Har lige genlæst den, og synes den er værd at genlæse for andre osse:
http://www.bibliotekspressen.dk/Bladet/2003/Nr1/17.aspx
Artiklen der kun skabte ganske få reaktioner, er et levende (eller rettere: dødt) bevis på at det overhovedet ikke nytter noget at skrive om tingene. Artiklen rokkede ikke ved en tøddel, tværtimod bredte tendensen sig, så vi i dag har mere administration og mindre publikumsrettet arbejde end nogensinde før.
Artiklen er ikke blevet mindre aktuel, tværtimod. Den synes mere relevant end dengang den blev skrevet.
Dette er egentlig ikke sagt med nogen bitterhed i stemmen. Blot en konstatering af fakta. Jeg har for mange år siden opgivet at finde de "skyldige" i denne proces (hvis man da i det hele taget kan tale om skyldige i denne forbindelse). Og jeg har også resigneret over for udviklingen. For jeg ved ikke hvad der skal til.
23. november 2009 kl. 22:02
Hmm - gode tanker, Erik.

Kan anbefale: Verner C. Petersen: Vildveje i velfærdsstaten - fællesskab i opløsning, styringsillusioner, udveje.

Som bl.a. handler om den øgede fokus på opnåelse af vilkårlige mål end på det egentlige formål. En problemstilling jeg tror enhver bibliotekar kan forholde sig til.

Den gode nyhed er at det kan ændres, den dårlige er at ansvaret også ligger hos medarbejderne - og hvem orker det besvær i individualiseringens tidsalder.

Måske den kommende generation....

Skriv en kommentar