Videnarbejdere stresser mere

16-12-2009 af Tania Kejser
Selvledelse, tempo og spænding giver videnarbejdere stress. Det viser et nyt fælles forskningsprojekt fra DTU, CBS og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Det er spændende at arbejde med viden, og videnarbejdere har ofte meget at skulle have sagt over deres arbejdsdag. Bagsiden af medaljen kan være, at det giver stress, når arbejdspresset vokser, og man som medarbejder føler et stort ansvar for at få opgaverne løst.

Et nyt forskningsprojekt viser, at videnarbejderes stressniveau stiger i takt med at spænding, selvledelse og tempo overtager arbejdsdagen.

- Bivirkningen ved selvledelse er, at man oplever problemer i opgaveløsningen som sit eget individuelle problem, fortæller seniorforsker i NFA, Ole H. Sørensen.

Ifølge arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at medarbejderne ikke bliver syge af deres arbejde.

Deltag i debatten - bliver du stresset af dit arbejde? Hvilke faktorer udløser stress hos dig?

 

Skriv en kommentar