Digitalisering af de ældste danske bøger er sat i gang

26-08-2009 af Sabrine Mønsted

Det Kongelige Bibliotek har indgået et samarbejde med firmaet ProQuest om at digitalisere bøger fra 1482 til 1600.

Det Kongelige Bibliotek har kastet sig ud i et såkaldt public/private partnership med firmaet ProQuest for at få digitaliseret de tidligst printede bøger fra den danske nationalsamling.

Det Kongelige Biblioteks opgave bliver at gøre bøgerne klar til scanning og for eksempel lave bevaringsaktiviteter, hvis det er nødvendigt samt stille lokaler til rådighed.

Det engelsk-amerikanske firma ProQuest kommer med scannere og personale og står for den efterfølgende behandling af teksterne.

Tilgængelig for alle i Danmark

- Vores fornemste opgave er at få materialet digitaliseret og stille det frit tilgængelig for alle i Danmark – både for universiteter og biblioteker, så det har været vores krav til samarbejdet, siger Vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek Birte Christensen-Dalsgaard og understreger, at ProQuest selvfølgelig skal tjene deres investering ind igen

ProQuests del af kagen er retten til at sælge adgang til det digitaliserede materiale til alle uden for Danmarks grænser i en periode på ti år. Herefter er materialet gratis og tilgængeligt for alle.

Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen glæder sig også over partnerskabet.

- Det gør det muligt at digitalisere litteratur fra det 15. og 16. århundrede. Det er vigtigt også for de små lande i Europa at få digitaliseret deres litterære kulturarv. Det Kongelige Biblioteks samling har meget at tilbyde forskere og boghistorikere inden for mange områder, ikke kun i Danmark, men i hele verden, siger han.

Tidligere europæiske bøger online

Samarbejdsprojektet er en del af ProQuests pilotprojekt: Early European Books digitisation programme.

Vicedirektør for det humanistiske område hos ProQuest Dan Burnstone er begejstret over at få cementeret det første skridt hen imod etableringen af en ikke-engelsk parallel til Early English Books Online (EEBO).

- Den danske nationalsamling består af mange værker, der havde afgørende betydning for det pan-europæiske tankesæt i det 16. og 17-århunderede, siger, han.

Klar til foråret 2010 

Efter planen skal alle fra foråret 2010 kunne se sjældne værker og zoome ind på interessante detaljer i for eksempel Saxo-krøniken fra cirka 1502 og Kriegsbuch (indbundet til Frederik II) fra 1578.

Også bøger af Tycho Brahe (1546-1601) og hans efterfølger Johannes Kepler (1571-1630) skal digitaliseres.

Der er tale om mere end 2.500 titler på blandt andet dansk, latin og tysk.

Kommentarer (3)

13. januar 2010 kl. 09:15
Ja, men skulle du som journalist ikke have kigget kritisk på hvad det er der bliver foræret væk? udgifterne for skanningerne bliver ikke over de 2.5 millioner kroner som biblioteket selv betaler, så Danmark har afholdt alle udgifter, men samtidigt også foræret det hele væk. God forretning for Proquest, men dårligt lederskab af Det Kongelige Bibliotek. - IGEN!

14. januar 2010 kl. 16:54
Før jeg svarer på denne mærkværdige mail, vil jeg bed "Jonas" om at identificere sig.
M.v.h. Erland Kolding Nielsen
15. januar 2010 kl. 09:45
Svar:
Det var dog en mærkelig kommentar !!
Hvorfor tillader bloggere som ”Jonas” sig både at optræde anonymt og udtale sig postuleret ”kritisk” og direkte fornærmende om noget, som de åbenlyst ikke har forstand på, endsige sat sig ind i ? Det er tydeligt, at ”Jonas” ikke har gjort sit hjemmearbejde, før han satte sig til tasterne og med diarre i både tanke og fingre fremsætter sine påstande, som er grebet ud af luften og dermed under lavmålet ! Må jeg bede om at være fri for den slags på en blog som Bibliotekspressen, der skulle holde et vist niveau.

Det er tydeligt, at ”Jonas” tror, at skanning (og omkostningen hertil) er lig med digitalisering. Det er tydeligt, at han ikke ved: 1. at også selve skanning kan ligge på vidt forskelligt omkostningsniveau alt efter skanningernes opløselighedsgrad, forlæggenes kvalitet, art og fysiske beskaffenhed, skanningsteknologi og -logistik m.v., 2. at digitaliseringsomkostningerne også omfatter kvalitetskontrol, opmærkning, ocr, metadataskabelse, 3. at digitaliseringsprocessen også omfatter omkostninger til intern logistik, transport, sikkerhed, bevaringskontrol, og forberedelse af digitaliseringsobjekter. Hvis ”Jonas” vil vide noget om omkostninger ved forskellige dele af en digitaliseringsproces eller digitaliseringstyper, kunne han have fundet det på Kulturministeriets hjemmeside.
Hvor har ”Jonas” så det fra, at der er noget, der er blevet foræret væk, eller at Danmark har afholdt alle udgifter ? Det er det rene vrøvl. Projektet er et såkaldt OPP-projekt, hvor hver part i henhold til den indgåede aftale har afholdt sin del af de samlede omkostninger, d.v.s. begge investerer i projektet. Og der er hverken foræret noget væk, eller betalt for ProQuests del af aftalen. ”Jonas” skulle gøre sit hjemmearbejde, før han tillader sig at kritisere journalisten og Det Kongelige Bibliotek. Det,han her tillader sig i denne kommentar, er i hvert fald journalistisk og bibliotekarisk undermåleri.
Den aftale, som Det Kongelige Bibliotek har indgået med ProQuest, bliver tværtimod en særdeles god forretning for Danmark, ikke mindst når man ikke vil investere fra statens side i digitalisering af kulturarven i noget større omfang.
Jeg skal tillade mig at henvise til flere artikler om projektet, senest artikel i Nyt for Bogvenner, årg. 28, nr. 2-3, 2009 ss. 10-17, Hvis man vil have syn for sagen og afkræftet den myte, der hermed forsøges skabt.
Erland Kolding Nielsen

Skriv en kommentar