Alternativ til Facebook på vej i USA

19-05-2010 af Tania Kejser
Facebook har siden begyndelsen bakset med beskyldninger om at tage lidt for let på brugernes rettigheder. Nu har fire studerende fra USA lovet at introducere et alternativ.

Har du styr på dine indstillinger på Facebook? Facebook har nemlig i højere grad gjort det til brugernes eget ansvar at beskytte egne oplysninger – og derfor er indhold, som mange tidligere regnede med, at de kun delte med deres venner, blevet offentligt for alle.

Som reaktion på den udvikling er fire studerende fra universitet i New York i gang med at udvikle et åbent alternativ til Facebook. Det skriver Politiken.dk

Projektet, der bliver omtalt som en slags anti-Facebook skal efter planen være et frit programvareprojekt, hvor brugerne sætter deres egne personlige webservere op. På den måde har alle fuld kontrol over, hvad der deles.

De studerende har forpligtet sig til at udvikle projektet – forudsætningen har været, at de kunne indsamle 10.000 dollar til udviklingen. De penge kom ind på bare 12 dage, og indsamlingen startede i begyndelsen af april.

Det nye netværk har fået navnet ”Diaspora” som betyder ”spredning af frø”.

Kommentarer (1)

9. oktober 2011 kl. 16:27
Jeg synes det er en god idé. lige nu oplever mange, at Facebook kontrollerer brugernes vennevalg. Hvis man har for mange ubesvarede anmodninger, blokerer Facebook, ens mulighed for at frit kunne vælge de venner, som brugeren ønsker. Ligeledes er der stor kontrol med, hvad man slår op og man skal angive en kode hver gang, man synes om en side. Kort sagt en utrolig kontrol af brugeren af Facebook! Jeg ser kun den nye anti Facebook som velkommen!

Skriv en kommentar