Biblioteksskolen bliver til Det Informationsvidenskabelige Akademi

18-05-2010 af Tania Kejser
Efter en lang proces barsler Danmarks Biblioteksskole nu med sit nye navn.
Efter flere måneders hemmeligholdelse er navnet "Det Informationsvidenskabelige Akademi" nu godkendt af Kulturministeriet. Navnet har, før godkendelsen, været sendt i i fokusgruppe vidt og bredt blandt gymnasieklasser og HF-elever, som har taget godt imod de nye toner fra den tidligere Biblioteksskole.

Bibliotekspressen.dk bringer i morgen et interview med rektor Per Hasle om navneskiftet.

Læs indtil da pressemeddelelsen fra Biblioteksskolen her.

Kommentarer (6)

20. maj 2010 kl. 15:05
Navnet indeholder to aspekter, information og videnskab, som nogle af bibliotekets kerneområder. Der mangler lige det med kulturen. Jeg går ind for et navneskift og osse på bibliotekerne, så det hedder et info- og videnscenter.
21. maj 2010 kl. 08:46
hm. ikke enig i at det er en ubetinget god ting at fraskrive sig et solidt cementeret brand. Virksomheder der har gjort det skal rebrande og det koster for alvor tid og penge. Men det kan jo også være det er den mirakelkur på optag og dimmitendledighed vi går og døjer med. Jeg mener prisen er for høj.
24. maj 2010 kl. 09:55
Et meget langt og meget anonymt navn, der giver meget lidt information fra sig, om hvad det egentligt drejer sig om. Der bliver brug for nogle undertitler.
26. maj 2010 kl. 13:08
Når det nu skal være, er det et godt navn, som sikkert også dækker uddannelsen bedre end det nuværende. Men hvor kommer bibliotekarer - classic så fra i fremtiden? Altså sådan nogen, som er indstillet på at arbejde i et folkebibliotek, f.eks.
27. maj 2010 kl. 20:19
Mon ikke fremtidens bibliotekarer bliver cand. scient.bibl.'er med et biblioteksfagligt speciale?. Dagbladet Politiken antyder i en enkeltspaltet artikel om navneskiftet i 2.sektion s.2 den 27.5 noget i den retning med ordene: "På IVA, som skolen hedder i forkortet form, læser man nu fremover informationsvidenskab og kulturformidling på bachelor- eller kandidatniveau og hvis man insisterer på at kalde sig bibliotekar, kan man læse yderligere et halvt år."
17. juli 2010 kl. 09:58
"Det Informationsvidenskabelige Akademi" - der havde jeg aldrig søgt ind!
Jeg er kulturarbejder og for mig er kulturel dannelse og identitet grundlaget for folkebiblioteket. Det er på det område vi som personligt engagerede medarbejdere kan gøre en forskel.

Skriv en kommentar