Biblioteksskolens nye navn er sendt til Kulturministeriet

11-05-2010 af Tania Kejser
I næsten to måneder har et lille antal ansatte på Biblioteksskolen haft et bud på skolens nye navn. Forslaget ligger nu i Kulturministeriet og venter på den endelige godkendelse.

Biblioteksskolens nye navn er lige om hjørnet. Det venter blot på godkendelsen fra Kulturministeriet.

- Vi sendte vores indstilling af sted for lidt over en uge siden. Hele processen er blevet lidt forsinket på grund af ministerskifte og medieforliget, som kører lige nu, fortæller Bodil Christensen, kommunikationsansvarlig på Biblioteksskolen.

Forhåbentlig er det blot en formsag at få Kulturministeriets blåstempling. Navneforslaget har nemlig været vidt omkring i forskellige fokusgrupper.

- Vi ville være sikre på, at navnet vinder genklang. Derfor har vi testet det på blandt andet gymnasieelever. Vi har fået gode tilbagemeldinger, og har altså sendt et navn af sted, som vi er sikre på er det rigtige, siger Bodil Christensen.

Skriv en kommentar