Diplomuddannelse i formidling til børn og unge

11-01-2010 af Tania Kejser
Der er ledige pladser på diplomudannelse i kunst- og kulturformidling til børn og unge. Uddannelsen er internetbaseret og foregår over 14 weekender de næste to år.

Danmark har fået en decideret kulturformidlerdiplomuddannelse – og der er stadig pladser. Uddannelsen uddanner formidlere til at skabe oplevelser for børn og unge, og udbydes af professionsskolen University College Syd.

Diplomuddannelsen er en deltidsuddannelse, som bygger på 14 weekend- og internatophold med udgangspunkt i Jylland og Haderslev.

I løbet af uddannelsen bliver de studerende udfordret i feltet mellem leg og læring indenfor og på tværs af musik, film, kulturhustorie, museer, biblioteker, teater, dans, billedkunst og litteratur.

Målgruppen for uddannelsen er nuværende og kommende formidlere som er i kontakt med eller skaber rammerne for andres direkte kontakt med børn og unge. Ansøgningsfrist er den 22. januar.

Se mere om uddannelsen på  www.kunstdiplom.dk

Skriv en kommentar