58 nye studentermedlemmer i Bibliotekarforbundet

12-11-2010 af Sabrine Mønsted
Kampagnen rettet mod de studerede, med tilbuddet om et års gratis medlemskab, gav pote. 58 nystartede studerede på det Informations Videnskabelige Akademi har meldt sig ind i Bibliotekarforbundet.

Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet Ann Oliveira-Borg er godt tilfreds med resultatet.

-Vi er glade for, at mange af de nye studerende har meldt sig ind. Det faglige fællesskab starter allerede i studielivet, og det er vigtigt, at de kan se, at de står stærkere, hvis de står sammen, siger hun.

Det eneste krav til de studerende var, at de meldte sig ind i Bibliotekarforbundet inden den 1. november 2010.

I 2009 var der 51 studenterindmeldelser imod kun 14 indmeldelser i 2008, hvor Bibliotekarforbundet ikke havde en direkte kampagne rettet mod de studerende.

-Det viser, at det er vigtigt, at vi gør opmærksomme på os selv og vores tilbud. For eksempel, at vi tilbyder en af landets billigste forsikringer, siger Ann Oliveira-Borg.

Om der til næste år også vil være en kampagne med et års gratis medlemsskab til de studerende, er der endnu ikke taget stilling til i Bibliotekarforbundet.

Tidligere artikel om kampagnen

Skriv en kommentar