Pension - Hvad skal jeg vælge: markedsrente eller gennemsnitsrente

22-12-2010 af Lisbeth Burgaard
Sampensions ændring af rentegarantien til en hensigtserklæring har gjort spørgsmålet om, hvordan en pension  forrentes  meget nærværende for mange. Og det er ikke kun blandt Sampensions kunder. For en lang række pensionskasser kan meget nemt komme i samme situation som Sampension. Nemlig at de ikke kan leve op til den garanti, de har givet deres kunder.

Det kan være særdeles svært at forholde sig til pensionsordninger og forstå fuldt ud, hvordan de er skruet sammen. Pensionsordninger er komplicerede produkter med mange fagudtryk, som er langt fra ens dagligdag. Men det kan være en god ide at sætte sig bare lidt ind i, hvordan de fungerer, og hvad det er for nogle betingelser ens pension skal fungere under.

I forbindelse med Sampensions overgang fra en garanti for pensionsydelsen til en hensigtserklæring, er spørgsmålet om forskellen mellem en pensionsordning med en gennemsnitsrente  med garanti og markedsrenteprodukter blevet aktuelle.
Markedsrenteprodukter

I et markedsrenteprodukt bliver de penge, man indbetaler til pensionen, forrentet med det afkast, der til enhver tid kan opnås ved investeringer på de finansielle markeder. Det betyder, at forrentningen af værdien af ens indbetalinger til pension svinger med udviklingen på de finansielle markeder.  Derfor svinger værdien af pensionsordningen og det, der til sidst kan udbetales til ens pension, med op - og nedturene på de finansielle markeder. Det lyder usikkert, og det er det sådan set også.

Men netop fordi produkter med markedsrenter ikke er bundet af at skulle give et bestemt afkast, betyder det faktisk, at de har mulighed for at give et højere afkast. Højere afkast, fordi der kan  investeres med større risiko – og dermed mulighed for større gevinst.

Tag de langsigtede briller på

Fordi markederne svinger op og ned, skal man se på sin pension med de langsigtede briller. Fortvivlelsen kan let brede sig, hvis man umiddelbart efter en finanskrise ser på udviklingen i ens pensionsopsparing, for der kan være store tab at spore. Omvendt kan man føle sig temmelig rig, når man ser på sin pension i en periode, hvor det går godt på de finansielle markeder. Men begge dele kan være lige forkert. Man skal tænke på, at pension er noget man sparer op til gennem mange år – og det er i det perspektiv afkastet skal ses. Betragter man en tre-års periode, tror man, at ens opsparing nærmest har været forgæves. Men ser man over en ti-års periode er der tale om en pæn udvikling, selvom der har været store udsving.

Alder vigtigere end kriser

Det væsentligste, når man ser på ens pension, er ikke, om der er kriser på finansmarkederne eller ej. Det vigtigste er at holde øje med ens alder. Og det er jo overkommeligt for de fleste. For jo ældre man er, jo mindre risiko skal der tages med pensionen. Har man en pensionsordning, man selv administrerer, skal man mindst hver 5-10 år justere på ens risikoprofil. Har man sine pensioner i en pensionskasse, er det noget de tager sig af. Udsvinget i afkastet er derfor størst for de yngste grupper. Og sådan skal det også helst være. De har tiden til at hente eventuelle tab ind, og kan gå efter større gevinster.  De ældre har haft mindre udsving. Og det er jo godt, hvis det netop var i perioden efter finanskrisen, de skulle pensioneres.

Gennemsnitsrenteprodukter
Gennemsnitrenteprodukter er et produkt, hvor pensionskassen har garanteret et afkast på et vist niveau. Med sådan en garanti er det relativt enkelt at beregne, hvad ydelsen eller ens pension bliver, når den tid kommer, og man kan planlægge sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet efter det. Gennemsnitsrenten fungerer ved, at når renten er over det garanterede, »spares«  det ekstra afkast op i en pulje der så kan tillægges pensionerne i de år, hvor afkastet har været under det garanterede niveau. Og udviklingen i ens afkast er også temmelig ligetil, nemlig den lovede afkastprocent år efter år.

Det er normalt sådan, at investeringer, der kan forventes at give en meget stor gevinst, også har en risiko for at give store tab. Da pensionskassen har givet en garanti over for kunden, kan pensionskassen derfor ikke foretage meget risikable investeringer. For så vil den risikere at få et stort tab og kan dermed ikke opfylde garantien. Derfor betyder garantiordninger, at man kan forvente stabile, men ikke specielt store gevinster på investeringerne.

Garantiprodukter i problemer

Problemet med garantiordningerne har bare været, at de typisk er givet i en tid, hvor renten var høj og det derfor ikke var noget problem at opfylde garantien. Men nu har vi haft lave rente i mange år og garantien er blevet sværere at opfylde.

Samtidigt har finanskrisen betydet, at lovgivningen har skærpet kravene til pensionskasserne, både nationalt og med et EU-direktiv - Solvens 2 – hvor pensionskasserne har fået skrappe krav til den kapital, der skal være til rådighed for at kunne leve op til de garantier, der er givet.  Det giver samtidig yderst snævre rammer for pensionskasserne, når de skal investere, fordi de også på kort sigt skal leve op til at kunne udbetale pensionen til kunderne. Dermed er mange pensionskasser tvunget til at investere i meget sikre papirer. Problemet med sikre papirer er bare, at der er forrentningen ganske vist rimelig sikker, men til gengæld er der ikke mulighed for de store gevinster. Og derfor få pensionskassen sværere og sværere ved at overholde garantien.

Det er derfor nødvendigt at gøre noget – for ingen garanti er stærkere end den, der stiller den. Hvis garantien skal fastholdes, vil det i den sidste ende kunne betyde, at pensionskassen går konkurs. Og så er garantien jo intet værd.

Det betyder ikke, at gennemsnitsrenteprodukterne nødvendigvis forsvinder. Det er bare ikke længere med garanti. Hos Sampension, har mange stadig har gennemsnitsrenteprodukterne, men garantien er lavet om til en hensigtserklæring. Dermed kan Sampension frigøre sig lidt i forhold til de kapitalkrav, der er resultatet af Solvens 2 og får i realiteten en bedre mulighed for at leve op til hensigtserklæringen.

Fra gennemsnit til markedsrente
Mange pensionskasser har i de senere år haft fokus på, hvordan man kan få medlemmerne over på markedsrenteordninger. Både fordi man har indset, at de stillede garantier ikke kan holde og fordi kunderne vil gå glip af muligheden for en ordentlig forrentning af pensionsindbetalingerne, på grund af de krav til reservekapital og risiko nye regler har ført med sig.

Hvad er bedst?
Hvad er så bedst? Mange mener, det er markedsrente, fordi man i gode år kan få en meget bedre forretning end med en gennemsnitsrentepension. Andre kan lide den sikkerhed, der følger af gennemsnitrenteprodukterne.  Så ingen kan komme med ét svar, der gælder for alle.
 Det handler om temperament og hvilken risiko man tør tage. Og ikke mindst, hvor tæt man er på pensionsalderen for som sagt: Alderen er det vigtigste at holde øje med, når det gælder ens pensionsordning.

Skriv en kommentar