Fest gav Students Only! vokseværk
19-10-2010 af
Tania Haagensen
Det Kongelige Bibliotek forstår også at feste igennem. Og der blev virkelig festet igennem den 17. september i Den Sorte Diamant.
For andet år i træk åbnedes dørene for 2600 feststemte studerende i anledning af Students Only! semesterstartsfest 2010.
Students Only! er Det Kongelige Biblio-teks kulturnetværk for studerende på de videregående uddannelser, og folkene bag havde forvandlet diamanten til en rigt udsmykket natklub-lounge. Aftenen igennem blev der budt på oplevelser med en række af tidens mest fremtræ-dende musikere, digtere, lyd- og video-kunstnere.
Det velbesøgte arrangement sikrede Students Only! en medlemsfremgang på 25 procent og arrangørerne glæder sig over at brandet ser ud til at have fået et godt tag i byens studerende.
Selv beskriver Det Kongelige Bibliotek Students Only! som et eksklusivt men gratis tilbud, og landets studerende har taget godt imod idéen.
- Vi kan mærke, at de unge er meget kulturinteresserede. De er nysgerrige og kommer til alt vi finder til dem – også det mere finkulturelle, siger Uffe Paulsen fra Det Kongelige Biblioteks kulturafdeling.
Han afslører, at der allerede arbejdes på at finde datoen til næste års semester-startsfest.
Meld dig gratis til her.