Tilskud til internationale konferencer

05-01-2010 af Tania Kejser
Flere folkebiblioteker skal opbygge netværk gennem internationale konferencer – vær med på vognen og søg tilskud inden februar.
Danmark skal i front med den faglige udvikling af bibliotekerne. Det skal blandt andet ske via internationale bibliotekskonferencer, som holdes af de danske folkebiblioteker.
Sådan er hensigten fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, der nu afsætter en pulje penge, som bibliotekerne kan søge om at få del i.

Der er afsat 100.000 kroner årligt som kan bruges til tilskud til forberedelse af konferencer (løn), og honorar, rejse og ophold for internationale oplægsholdere. Intentionen er at midlerne skal anvendes til nyskabende konferencer, som giver mulighed for at opbygge gode netværk blandt innovative biblioteker i udlandet.

Der kan søges om tilskud tre gange om året, første gang er februar 2010, og . der kan højst søges om 50.000 kroner ad gangen.

Læs mere på www.bibliotekskonferencer.dk

Skriv en kommentar