Bekymring over for få BibZoom-brugere

11-10-2011 af Anette Lerche
Den 7. oktober mødtes biblioteksledere fra hovedstadsområdet for blandt andet at drøfte BibZoom. Der er generel bekymring over, at der er så få aktive brugere, men ingen har meldt sig ud af BibZoom endnu.
Der er for få aktive brugere af musik-tjenesten BibZoom, som flere biblioteksledere mener er for dyr. Arkivfoto: Jakob Boserup 

Flere biblioteksledere mener, at BibZoom, der er bibliotekernes fælles online musiktjeneste, er for dyr. Derfor var netop BibZooms fremtid på dagsordenen, da biblioteksledere fra Region Hovedstaden mødtes den 7. oktober.

En af lederne, der deltog i mødet, var Jens Lauridsen, bibliotekschef på Tårnby Bibliotek.

- Der er ikke truffet nogen konkrete beslutninger, men der var en drøftelse af emnet. Alle er bekymrede over, at der er så få aktive brugere, men folks holdninger til, hvad man så vil gøre er forskellige, altså om man vil overveje at opsige sit abonnement eller køre videre, siger Jens Lauridsen.

Intet alternativ til BibZoom
På Tårnby Bibliotek vil man køre videre med BibZoom og satser på at lave et nyt pr-fremstød for produktet, mens man samtidig håber på, at produktet fortsat vil blive forbedret.

Samtidig er man afventende, fordi flere større biblioteker har stillet en række spørgsmål til BibZoom, som også kan være med til at kaste lys over fremtiden.

Kommentarer (19)

11. oktober 2011 kl. 15:26
Det er nu ikke helt rigtigt, at ingen endnu har meldt sig ud af Bibzoom. I Region Hovedstaden har i hvert fald Allerød Bibliotek opsagt abonnementet, og syd for København har både Solrød og Køge meldt sig ud - netop fordi ordningen er for dyr i forhold til antallet af aktive brugere.
11. oktober 2011 kl. 15:59
Hvorfor laver de det ikke bare som Grooveshark i stedet for det der Windows-baserede pjat, hvor man skal downloade Silverlight og BibZoom Organizer for overhovedet at få det til at virke på en Mac og i øvrigt ikke kan afspille det på iPod, iPhone eller iPad?

BibZoom bliver nødt til at indse, at fremtiden hedder iPads og at de ikke i længden kan holde til at være forlovet med de tyve år gamle WMA-filer, som ingen gider at bruge i dag.
11. oktober 2011 kl. 16:13
Guldborgsund-bibliotekerne er med - ingen tvivl om det - men når konkurrenterne er så meget bedre, har vi ikke en chance. Kun nichen "world", som rummer meget andet end musik, tror jeg kan blive en succes.
11. oktober 2011 kl. 16:22
Vedr. BibZoom
Jeg er som bruger af BibZoom blevet gjort opmærksom på denne artikel og skal i den forbindelse knytte følgende kommentar til BibZoom og dens anvendelse som almindelig forbruger af klassisk musik. Det undre mig ikke at Bibzoom har så få brugere idet der til trods for at der en masse musik er utroligt svært at se nogen som helst struktur på f. eks. søgefunktionen. Prøv bare at led på "Nacht und Traüme" af Schubert. Såfremt man skal have glæde af søgefunktionen skal den opdeles meget mere systematisk for eksempel på komponist/ genre (opera,orkestermusik, kammermusik, mv.)/ opus nr./ navn / kunstnere /o.s.v., således at der bliver flere indgange til at hitte frem til den musik man ønsker. Iøvrigt kan jeg ikke forstå at som den første side man kommer til efter at have trykket sig frem til "klassisk" er en side med ligegyldige indspilninger af populære klassiske numre og ikke en oversigt, hvor man kan vælge systematisk.Der findes masser eksempler på søgefunktioner og strukture fra andre hjemmesider, som er udformet med stor brugervenlighed. Det ville være ærgerligt hvis BibZoom forsvandt med den begrundelse, at der er så få aktive brugere, når nu problemet er en ringe brugervenlighed. For mig at se er problemet selvforskyldt.
Med venlig hilsen
Martin Hvingtoft
11. oktober 2011 kl. 16:36
Et andet problem jeg ser for Bibzoom er de download tjenester der er kommet fra telefonselskaberne i de sidste par år bl.a. TDC Play og Telenors WIMP. Disse tjenester koster ikke særligt meget om måneden for selskabernes kunder og giver adgang til den nyeste musik på lovlig vis. Jeg er selv bruger af WIMP og bruger den rigtigt meget. Bibzoom bruger jeg kun når jeg f.eks. skal holde kursus i anvendelsen af tjenesten, som f.eks. i morgen hvor vi holder kursus i Bibzoom, Netlydbog og eBøger på Kerteminde Bibliotek. :-)
11. oktober 2011 kl. 19:35
Det er og bliver noget makværk - det kan alverdens fremstød og pr-kampagner ikke ændre på...
11. oktober 2011 kl. 23:17
Ikast-Brande Bibliotek har også afstået fra at abonnere på Bibzoom i 2011 - og kommer næppe heller med i 2012. Selv om man kunne diskutere om en årlig udgift på 1,65 kr. pr. indbygger er dyrt for adgang til al den musik, så er det svært at finde pengene i budgettet, når hvert eneste år byder på nye nedskæringer. Hvor mange brugere der er "nok" kan man selvfølgelig også have forskellige holdninger til - men der er jo ikke nogen af vore tjenester der rammer alle brugeres behov. Men det er i hvert fald suverænt den enkelt-besparelse, som vi har fået flest låner-reaktioner på hos os, så en del brugere har der været, som har savnet tjenesten.
Hvor mange brugere er der mon egentlig på "Palles Gavebod"?? :-)
12. oktober 2011 kl. 13:36
Som ansvarshavende redaktør vil jeg gerne besvare nogle af de indlæg der er kommer som reaktion på denne her artikel. Først og fremmest er det vigtigt at slå fast at antallet af besøgende på BibZoom.dk pr. måned i gennemsnit ligger på godt og vel 120.000, opgjort i unikke brugere ca. 80.000 pr. Måned og mere end 500.000 unikke bruger på 12 måneder.
Så uanset overskriftens problemstilling om manglende antal unikke brugere må det slås fast at tjenesten anvendes af mange brugere, og sammenlignede man med øvrige digitale biblioteksservices er jeg sikker på at BibZoom.dk ville være ganske godt med, hvad angår besøgstal.

Samtidig er BibZoom.dk en tjeneste, hvor det formidlende prioriteres massivt. Bl.a. af denne grund må BibZoom.dk ikke sidestilles med simple ”jukebox services”, og det gælder både kommercielle og ikke-kommercielle services. Udover det faktum, at BibZoom.dk er ”meget mere end en jukebox”, giver sammenligning med kommercielle tjenester som Play, Spotify og Wimp ikke megen mening. BibZoom.dk er en public service som, på trods af en helt anden og begrænset økonomisk virkelighed, alligevel udfylder rollen som en offentlig og gratis musiktjeneste, og det ikke mindst takket være rækken af bibliotekarer, der landet over bidrager med artikler til BibZoom.dk. En af vores styrker ligger i kraft af at være et inspirations- og formidlingssite. Jeg mener, at en af vores allerstærkeste sider som biblioteksfolk, er vores bibliotekariske viden der både kan formidles via direkte "bibliotekar til bruger"-ekspedition, men som også fortjener at nå bredt ud til offentligheden. Og her er BibZoom.dk med sine over 120.000 besøgende hver måned jo et oplagt sted at formidle viden til vores brugere. Og BibZoom.dk rækker samtidigt også langt udover biblioteksverdenen:

Organisatorisk er der nu etableret tre redaktioner (Hovedredaktion, Kulturredaktion og Worldredaktion). Et af redaktionens fokus-områder er at afsøge kvalitetsbaserede informationsportaler og indgå samarbejder med dem som kan styrke kvalitetsformidlingsniveauet på BibZoom.dk og bibliotekssektoren bredt. Her kan bl.a. nævnes formidling af fremragende jazz-udsendelser fra Radio Jazz som podcasts samt det helt nye "P2 Klubben" lavet i samarbejde med DR og en række af landets biblioteker, med formålet at etablere klassiske musik-lytteaftener for biblioteksbrugerne.
Vi har gennem sommeren haft samarbejde med festival-kuratorer med formålet at guide brugerne igennem festivalprogrammet. Her kan bl.a. nævnes lytteguides til Roskilde Festivalen, der i løbet af en uge blev læst 7.000 (!) gange og en guide til STRØM Festival der på tre dage blev læst over 4.000 (!) gange.
En anden vigtig indsats fra redaktionen er at støtte de mere ukendte områder af det danske musikliv, ved at promovere nye og ukendte musiknavne via artikler og podcasts i samarbejde med Bandbase og myMusic, da vi mener det er et af bibliotekernes fornemste opgaver at støtte den nye unge og spirende musikscene.

Som det fremgår af ovenfor beskrevne, er der, udover at BibZoom.dk har alt musik og masser af kultur- og Worldmateriale, gode grunde til at BibZoom.dk rent faktisk benyttes af mange internetbrugere.
I forhold til at øge antallet af unikke brugere, er jeg glad for at den pointe som Jens Lauridsen fra Tårnby fremstiller i hovedartiklen, nemlig at det også handler om PR-fremstød for at øge antallet af unikke brugere. Jeg mener nemlig det i høj grad om at formidle online-tjenesterne aktivt over for brugerne. Bibliotekerne i Aalborg og Roskilde er gode eksempler på hvordan antal unikke brugere kan øges markant ved at gøre en indsats for at formidle tjenesten til brugerne. Der kræves en stor indsats og omprioritering fra de enkelte biblioteker, både i forhold til at gøre brugerne opmærksomme på tilbuddet, men i høj grad også ved at bidrage med viden til brugerne.

Jeg er klar over, at en omprioritering fra fysiske til digitale materialer ikke er let, da det forudsætter omlægning af mange af vores daglige processer og måder at tænke på, men danskerne og de biblioteksansatte fortjener, at vi gør det og er der ! Det betyder, at vi i sektoren skal turde at satse på det digitale, og dermed fravælge noget af det fysiske !

M.h.t ovennævnte sammenligning af BibZoom.dk med tjenester som eksempelvis Play, Wimp og Spotifiy er der nogle helt grundlæggende kendsgerninger, der tilsyneladende en gang imellem fortaber sig i tågen. Men lad mig blot fastslå, at der IKKE findes permanent gratis tilsvarende kommercielle services – Adgang til Play sikres via betaling af særligt dyre TDC abonnementer, og med de øvrige er der tale om kombinationer af abonnement, månedspris og reklamer. Alene forretningsvolumen på Play anslås til ca. 40 millioner kr. Pr. År – altså ca. fem gange så meget som BibZoom.dk, og det helt uden formidling, kulturarv og ”smalt dansk”.

Her er et eksempel: I Herlev Kommune betaler vi ca. 54.600 kr. for at give vores ca. 30.000 borgere fri adgang til musik, podcasts, Bollywood-film, artikler m.m. på BibZoom.dk. Skulle vi skaffe borgerne tilsvarende adgang til f.eks. Spotify ville det koste omkring 39 millioner kr., og det helt uden biblioteks profil, biblioteks medarbejdere m.v.

Det er i den sammenhæng også vigtigt at forstå, at formålet og forventningen med public service tjenester ikke er at levere Rolls Royce services, men derimod hensigtsmæssige services, der opfylder måske 80-90% af befolkningens behov – De sidste procent overlader vi gladeligt til særlige private premium services. Men det der er premium i dag er standard i morgen – så vi har tale om et behov for kontinuerlig udvikling.

At BibZoom.dk, ligesom alle andre services, har behov for løbende udvikling er korrekt. F.eks. er DRM-styring lige nu en del af betingelsen, men når det så er sagt, kan jeg løfte sløret for at der allerede i januar 2012 lanceres en ny version som vil udløse et kvantespring i brugeroplevelsen. Om mindre end tre måneder åbner BibZoom.dk op for fuldautomatisk download og fuldautomatisk fornyelse med den nye Organizer 2 til både Windows og Mac. Brugerne vil opleve en platform, der giver dem det bedste fra både download- og streaming verdenen, og som bringer BibZoom.dk på absolut omgangshøjde med selv de bedste kommercielle services på området, og så endda med en stærk formidling fra landets bibliotekarer oveni.

Et eksempel på forbedringspotentiale er søgninger, eller mere korrekt bedre metadata. Vi er afhængige, ligesom alle de andre digitale services, af pladeselskabernes digitale metadata, men der er begyndt at dukke ”tilkøbspakker” vedr. Metadata op i markedet, og dem vil vi se på integration i BibZoom.dk snarest.

Der er masser af nye spændende projekter i gang med BibZoom.dk både teknologisk og formidlingsmæssigt, og jeg mener at vi i fællesskab kan være med til at udvikle en tjeneste som vi allerede nu med rette bør være stolte af. BibZoom.dk har for længst overskredet grænser som mange ikke troede muligt: BibZoom.dk eksisterer uden støtte, BibZoom.dk er fuld flatrate, hvor andre services opererer med gammeldags klikafgift, og BibZoom.dk har mere end 500.000 unikke besøg om året.

Endeligt skal det bemærkes, at BibZoom.dk nu både tiltrækker sig interessen fra private firmaer der ønsker at købe ”BibZoom.dk service” samt nordiske lande, der ønsker at dele platform og udvikling med os

NB!
En sidste væsentlig pointe er at Det Kongelige Bibliotek fra det nye vil indgå som en partner af BibZoom.dk med det formål at styrke Kultur-sektionen på BibZoom.dk. En rigtig interessant udvikling, da KB ligesom Statsbiblioteket ligger inde med en stor del af den danske kulturskat.
12. oktober 2011 kl. 20:55
Niels Mark har fat i nogle væsentlige pointer.
Først prisen. Prøv at tage antallet af unikke brugere fra sidste år og divider det med det beløb biblioteket betaler for Bibzoom. Prøv tilsvarende at tage sidste års antal aktive lånere på biblioteket og divider det med det resterende materiale-budget.
Så vil det blive tydeligt for de fleste at Bibzoom ikke er dyr.
Besværlig at bruge første gang. Tja, jeg har lige forsøgt at logge på den nye Spotify. Først skal der downloades en fil. Den skal køres. Så bliver jeg bedt om at logge på min Facebook-profil. Nu skal jeg så bekræfte Spotify's betingelser. Nede i bunden fremgår det at jeg ved at acceptere dem giver Spotify adgang til min venneliste. Så stoppede jeg. Der er ingen programmer der får lov til at kigge i min venneliste.
Bibzoom er ikke så brugervenlig som den burde være, enig.
Men det er bibliotekernes bud på en digital musikplatform. Måske skulle vi bruge kræfterne på at gøre den bedre fremfor at skyde den ned. Vi kunne jo starte med at lytte til Martin Hvingtoft's bud på et kvalitativt løft.
13. oktober 2011 kl. 10:45
Nu har jeg lige afholdt kursus i Bibzoom i går for nybegyndere og lad mig lige slå fast: Siden er altså ikke særlig brugervenlig og filerne fylder alt for meget når man downloader dem! Jeg glæder mig meget til at se jeres nye Bibzoom version!
Og til at afholde kurser i brugen af den! :-)
13. oktober 2011 kl. 14:29
Et af de problemer med BbZomm er at der findes masser af andre tjenester, som er mere brugervenligt. Blandt andet Wimp og TDCs play. Så den digitale udvikling har overhalet BibZoom.
13. oktober 2011 kl. 16:01
BibZoom er ikke afhængig af pladeselskabernes metadata, sådan som Niels Mark skriver. Bibliotekssektoren er faktisk befolket med mennesker, som er uddannet til at lave metadata, men det har man fra BibZooms side fravalgt at gøre brug af. I stedet vælger man at benytte de mildest talt utilstrækkelige (for ikke at sige vildledende) metadata, som produceres af mennesker, der IKKE er uddannet til det.

Ligeledes vælger man at stille et produkt til rådighed, som ikke har anden selektion end den, som pladeselskaberne selv og Basepoint Media udfører. Dette også på trods af, at man har en hel faggruppe, der er uddannet til netop dette – og som er forpligtet til det i henhold til biblioteksloven.

Derfor kan bibliotekerne naturligvis heller ikke tage springet fra fysiske til online (cd’en er faktisk digital!) materialer, før BibZoom eller et tilsvarende produkt lever op til bibliotekslovens krav. Det ville ganske enkelt være ulovligt.

Hvis ikke det var, fordi BibZoom sluger så mange af de penge, som bibliotekerne ellers kunne bruge på tilvejebringelse af materialer i en form, der lever op til loven, ville det eneste problem med BibZooms eksistens være, at den ringe kvalitet undergraver bibliotekernes gode brand. Men de tre biblioteker, der sælger BibZoom, lobbyer voldsomt for, at tjenesten skal erstatte det eksisterende musiktilbud på bibliotekerne. Dermed ville musikformidlingen blive forringet i en grad, som vi simpelthen ikke kan være bekendt over for vores brugere.

Det er jo udmærket, at BibZoom publicerer artikler og andet, der kan formidle tjenestens indhold. Men at tro, at formidling gøres med det, er ganske enkelt naivt. Kernen i bibliotekernes formidling er, at man udvælger det egnede og fravælger det ikke-egnede – ud fra de lovfæstede kriterier kvalitet, alsidighed og aktualitet - og at man sørger for, at brugerne har en chance for at finde det, de søger. Det er ikke tilfældet i BibZoom.

BibZoom har sagt siden begyndelsen, at man var klar over problemet med mangelfulde metadata, men intet er der sket. Imens lyder mantraet fra BibZoom, at man mangler penge til markedsføring. Men hvad hjælper markedsføring, hvis det, man markedsfører, ikke er i orden?

Hvis BibZoom vil sælge deres produkt til bibliotekerne, er de nødt til at skabe et ordentligt produkt. Ellers er bibliotekerne både af økonomiske og faglige grunde forpligtet til at fravælge det.
13. oktober 2011 kl. 16:32

13. oktober 2011 kl. 16:35
Kort svar til Jakob Wandam:
Som jeg pointerede i mit indlæg ovenover, undersøges mulighederne for integration af metadata i BibZoom.dk.
13. oktober 2011 kl. 16:37

13. oktober 2011 kl. 19:42
Det er da glædeligt, at mulighederne for integration af metadata undersøges. Og hvis vi så får dem, må vi håbe, at de som minimum lever op til det bibliografiske kvalitetsniveau, bibliotekerne har på de øvrige musikbærende materialer. Vi kan jo ikke forsvare at byde brugerne en forringelse af musikformidlingen i fremskridtets hellige navn.

Hvilke tiltag gør BibZoom på selektionsområdet? Som bekendt siger bibliotekslovens § 1:

”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier”

- og § 2: ” Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed.”

Bibliotekerne SKAL altså foretage selektion ud fra de nævnte kriterier – også på netbårne materialer. Hvordan vil BibZoom løse den opgave?
4. november 2012 kl. 13:06
Gider ikke Microsoft Silverlight for at installere programmet på min mac
7. november 2012 kl. 17:06
Interessante indlæg, Men i sidste ende handler de meget mere om "os" (altså biblioteksansatte) end "dem" (alle musikforbrugere).
Jeg synes det er fint nok at vi forsøger at musikformidle på kryds og tværs af en platform. Jeg synes i teorien også at det er en god ide med et gratis alternativ til de betalingstjenester der findes (hvoraf det vel egentlig kun er Spotify som virkelig er succesfuld)

MEN.....som altid har vi svært ved at komme ud over vores egen verden. Vi er ikke der hvor folk er - og folk kommer ikke hvor vi er, for vi er ikke gode nok. Jeg mener personligt (og det har jeg aldrig lagt skjul på) at Bibzoom er en død sild, netop pga. vores manglende tilstedeværelse der hvor folk er.
Og hvor er folk så?? Tja,
Hvordan skal vi kunne konkurrere med Youtube? De har bedre søgefaciliteter end Bibzoom. Et udvalg der aldrig kan slås af nogen anden tjeneste. Og jo, jeg ved godt at meget af musikken er uploadet af folk der ikke har rettighederne til det (pladeselskaberne er også ude med riven fra tid til anden). Men går brugerne mon op i det?? Hardly. Youtube har playlist-funktioner og kræver kun at flash er installeret. Hvem har ikke det? Selv Mac-brugerne har gløde af det uden de store besværligheder.
Og formidlingen?? Kan vi så ikke slå på det? Nope! Også her har youtube en enestående brugerdeltagelse som ikke ses lige andre steder. Og der er virkelig guldkorn at finde mellem kommentarerne (som dog ikke er søgbare).

Summa summarum: Vi kæmper mod urimelige odds og spilder tid og penge på at holde liv i en dødsdømt ide. Jeg anser youtube som den allerstørste konkurrent til både os, Wimp, Spotify, iTunes etc..... Og den kommer på længere sigt til at gøre det af med dem alle.
21. november 2012 kl. 17:02
Bibzoom er en død sild, men det er ikke kun fordi andre streaming-tjenester har en bedre og mere simpel brugerflade. Det er en død sild fordi vi bevæger os mod et stadigt mere liberalt marked. Således er der endnu ikke et alternativ til Bibzoom for on-line musikindhold til bibliotekerne, men jeg tør bide spids på, at vi i løbet af få år vil se flere aktive partnere på markedet der kan tilbyde denne service til bibliotekerne.

Den udvikling var ikke til at forudse da netmusik.dk fusionerede med musikbibliotek.dk, men for mig leder det frem til denne konklusion: Bibzoom bør nedlægges, og i stedet for bør der arbejdes på et nyt site for de danske musikbiblioteker, så det store arbejde der i dag leveres af musikbibliotekarer landet over, kan komme til sin ret - modsat i dag, hvor det drukner i Bibzoom's skandaløse bruger-interface og marketing der udelukkende reklamerer for antallet af numre.

Der er ingen grund til, at vi som biblioteker i fremtiden skal bindes op på én og kun én leverandør af on-line musik. Ligesom vi køber bøger fra forskellige forlag, sender ting i udbud og har forskellige materialevalgsmoduler, således vil vi se flere leverandører og flere 'lokale' on-line musikprofiler. Udviklingen er så småt i gang:

http://perspektiv.bf.dk/Nyheder_BPR/2012/BibliotekerneKanDrageFordel

Skriv en kommentar