2012 byder på flere besparelser

31-10-2011 af Anette Lerche
Økonomisk smalhals i kommunerne får også næste år konsekvenser for de fleste danske folkebiblioteker.

60 procent af landets kommuner vælger at spare på biblioteksbudgetterne i 2012. Det viser en rundspørge, Danmarks Biblioteksforening har foretaget blandt landets kommuner. 30 procent af de adspurgte kommuner ender med et biblioteksbudget lig 2011, og dermed er det de færreste kommuner, der opprioriterer biblioteksvæsenet i det kommende år.  Det er desværre ikke sådan, at man kan konkludere, at de sidste ti procent af kommunerne planlægger at bruge flere penge på deres biblioteker i 2012, for flere kommuner har endnu ikke budgetterne for næste år på plads.

Igen filiallukninger
Besparelserne findes enten ved at reducere i personalet, spare på materialekontoen eller begrænse åbningstiden, og igen i 2012 vil der blive lukket filialer, konkluderer Danmarks Biblioteksforening.

Se Danmarks Biblioteksforenings kort over besparelserne her.

Skriv en kommentar