Del Din Digitale viden og vind

11-04-2011 af Henrik Hermann
Digitaliseringen er over os med apps, smartphones og måske snart Danskernes Digitale Bibliotek. Deltag i Perspektivs artikelkonkurrence, hvor du kan udbrede dig om dine tanker og ideer om digitalisering.

Nye platforme kalder på tekniske løsninger, og det er også spændende at rode rundt nede i maskinrummet. Men digitalisering kalder også på formidling, og hvordan synes du for eksempel, at digitaliseringen udfordrer rollen som bibliotekar?

Hvordan skal danskerne bruge de stadigt flere digitale løsninger, når 40 procent af os groft sagt ikke ved, hvad er er op og ned på en computer og er mere eller mindre fortabte, så snart vi virtuelt bevæger os videre end Facebook og Google?

Find selv på flere vinkler til din besvarelse. Du kan fra nu af lægge din artikel eller artikler ud på Del Din Digitale viden her – deadline er mandag den 1. august klokken 12.00.

Perspektivs redaktion udvælger efter sommerferien bedste artikel, som vi også bringer i den trykte udgave af Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv. Præmien for bedste artikel er en iPad.

Skriv en kommentar