Frivillige som gratis arbejdskraft

29-04-2011 af Sabrine Mønsted
Billund og Ikast-Brande kommuner er snart klar med fire nye selvbetjenings-filialer med hjælp fra frivillige. Det er en fordel for bibliotekarerne med mere tid til tunge faglige opgaver, mener bibliotekschef i Ikast-Brande. Bibliotekarforbundets formand mener, at filialerne burde lukke, så borgerne kan forholde sig til det reelle kulturtilbud, kommunerne kan tilbyde.
Bibliotekschef i Ikast-Brande Martin Lundsgaard-Leth ser mange fordele i at få flere frivillige til at holde bibliotekerne åbne. Midt i maj bliver i alt tre filialer i Ikast-Brande selvbetjente med hjælp fra frivillige.

Hvordan kan du fagligt forsvare, at tre af kommunens biblioteker drives som selvbetjente og af frivillige?

- Du kan se filialerne som hente-bringe stationer, hvor der også er adgang til det fysiske bibliotek og internettet. Og det er altid muligt at ringe til en bibliotekar.

Realistisk set er det vel få mennesker, der vil ringe op for at spørge om noget, når de står på biblioteket?

- Det kan du have ret i. Der er heller ikke mange, der gør det. Men teoretisk har de muligheden.

Signalerer I ikke, at faglighed er ligegyldigt, når frivillige kan passe biblioteket?

- Vi skelner skæg fra snot. I dag er mange selvhjulpne og har ikke behov for faglig hjælp på biblioteket. I stedet kan bibliotekarerne bruge kræfterne på at formidle, komme ud i daginstitutioner, lave lektiecafeer og så videre. Det er der, bibliotekarerne skal træde i karakter – i formidlingen. Jeg tror, at flere medarbejdere er lettede, fordi de får frigjort tid til de mere meningsfyldte opgaver.

Saver I ikke den gren over, I selv sidder på? Hvis lokalpolitikerne oplever tre filialer, der fungerer som selvbetjeningsfilialer med frivillige, er der vel risiko for, at politikerne tænker »fint«, det er den vej vi skal gå?

- Det tænker de allerede. Det er frivillighedens år i 2011. Ideen til frivillige på biblioteker er født af lokalpolitikerne. Men vi hverken kan eller skal kæmpe imod den udvikling, men i stedet samarbejde og indgå i alliancer. På Ikast-Brande Bibliotek kommer der for eksempel et nyt frivillighedscenter, og det samarbejde forventer vi os meget af for eksempel i forhold til læsekredse.

Generelt er der stigende ledighed blandt bibliotekarer og HK’ere. Kan du som bibliotekschef forsvare at sætte frivillige til at betjene biblioteksbrugere med at lære søgesystemer og udlevere materiale. Opgaver som traditionelt har hørt til det faste personale?

- Ledigheden blandt HK’erne er koblet sammen med en øget automatisering. 80 procent af de opgaver HK’erne tidligere lavede, er der ikke mere. De frivillige skal for eksempel ikke oprette nye lånere, men ringe til en HK’er på hovedbiblioteket. De frivillige er også bevidste om, hvor deres grænser går, og at de skal henvise spørgsmål til en bibliotekar.

Men vil de fleste frivillige alligevel ikke forsøge at vejlede ud fra deres egne kompetencer?

- Jeg kan ikke se noget forgjort i, at de hjælper, hvis nogle spørger efter Turen går til Prag eller »hvor er krimierne?«. Men de prøver ikke at give den som barfodsbibliotekar. Det svarer til den gamle diskussion om, hvorvidt bogopsættere eller HK’ere måtte vise hen til Helle Helles bøger, afslutter Martin Lundsgaard-Leth.

Hellere lukke end være lagerhal

Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost mener, at det er bedre at lukke små filialer end at lade selvbetjening og frivillige redde dem.

- Så vil borgerne kunne forholde sig til, hvilket kommunalt tilbud de reelt kan få, siger hun.

Hun mener, at det i den grad forringer bibliotekstilbuddet, og at selvbetjente filialer drevet af frivillige på ingen måde kan kaldes et bibliotek, men er en lagerhal eller bogsamling.

- Det svarer til at lade en gruppe frivillige tage sig af undervisningen i folkeskolen eller af omsorgen for børnene i vuggestuen, siger hun og understeger, at trods de gode intentioner kan frivillige ikke løfte den opgave, det er at betjene brugerne på et bibliotek.

Når politikerne argumenter for, at det er af økonomiske årsager, at bibliotekerne skal bruge frivillige, så svarer de jo selv på hele problematikken.  Hvis en kommune ikke har råd til at drive en filial ordentligt, så hellere lukke den. Frivilligt arbejde skal give merværdi og ikke være gratis arbejdskraft, siger hun.

Økonomisk nødvendighed

Og netop det økonomiske argument er gældende i Ikast-Brande Kommune.

Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Hanne Pedersen (Fælleslisten i Ikast-Brande) siger, at det er en beslutning taget ud fra et økonomisk hensyn. Hun kan godt se, at det kan sende forkerte signaler i en tid med høj ledighed, at der skal flere frivillige på biblioteket.

- Men hele biblioteksvæsenet er under udvikling, og vil se anderledes ud om ti år, siger hun.

På spørgsmålet om det er fagligt forsvarligt at tilbyde borgerne et bibliotek uden bibliotekarer, siger Hanne Pedersen:

- Man kan jo eventuelt forestille sig, at det er en pensioneret skolelærer fra et skolebibliotek, der bliver frivillig, og på den måde bidrager med noget fagligt.  

Bibliotekarforbundet vil sætte fokus på området og blandt andet undersøge, hvor mange kommuner, der bruger frivillige.

Kommentarer (3)

4. maj 2011 kl. 14:08
Optimalt - alle biblioteker/filialer betjent af professionelt personale - men reelt kan BF sikre det - og argumentet fra forkvinden:så kan I se hvad I får - holder ikke -
tag dog bestik af de gode erfaringer med - gennem også sådanne løsninger - at fastholde biblioteket lokalt -
det er jo så bare de professionelles opgave at vise hvor de professionelle kan gøre en forskel -
men afvisning - nej - der troede jeg egentlig også BF var videre !!
4. maj 2011 kl. 16:12
Hvad er det præcis for opgaver, som de frivillige skal udføre? Og hvad skal de ikke udføre?
5. maj 2011 kl. 14:07
Jeg tror ikke, at man kan definere om en filial er et bibliotek eller en lagerhal, ud fra om det personale, der er til stede i udlånstiden, er ansatte eller frivillige.

De gamle sognebiblioteker var i høj grad afhængige af frivillig arbejdskraft. De kunne være gode folkebiblioteker, men de kunne også godt og grundigt været gået i stå, sådan som mange sognebiblioteker var det i 50erne og 60erne.

Det er skabelsen af filialens tilbud, der betyder noget, og det er her professionel arbejdskraft er nødvendig. Den materialebestand, der står i filialen, skal være levende og velplejet og udskiftes jævnligt, og så skal der være en fungerende forbindelse til hovedbiblioteket, så det er muligt at få råd herfra, og man ikke udelukkende er afhængig af filialens digitale muligheder.

Det var sådant vi i sin tid i en overgangsperiode gjorde de gamle sognebiblioteker funktionsduelige , og mon ikke nogle af erfaringerne også kunne du' i dag.

Skriv en kommentar