Håndholdt Læselyst - et SMS-hit

08-03-2011 af Henrik Hermann
Et projekt om SMS-noveller har været populært blandt de børn og unge, som var med i forsøget.Københavns Biblioteker og Frederiksberg Biblioteker evaluerer projektet på en temadag 30. marts.

I et sammenhængende forløb har projektet "SMS-noveller – håndholdt læselyst" forsynet børn og unge med en novelle på deres mobil, børnene har dernæst arbejdet med novellen i undervisningen, hvor det har været tilladt at bruge mobiltelefonen. De har også mødt novellens forfatter i blioteket. De unge har desuden selv skrevet på et særligt website og som afslutning har særligt interesserede fået tilbudt et skriveforløb med den forfatter på biblioteket. Fem forfattere har deltaget i projektet.

- Børnene har været begejstrede for at bruge mobilen i undervisningen. Der har været stor lyst og interesse for at selv at skrive historier og dele dem med vennerne, fortæller Ingelise Nielsen, bibliotekar, Københavns Kommunes biblioteker og projektleder på projektet SMS-noveller – håndholdt læselyst. Hun tilføjer, at lærerne også har været begejstrede for at lade eleverne anvende mobiltelefoner i selve undrevisningen - til dette formål.

Projektet er støttet af Styrelsen for Biblioteket og Medier, og du kan læse mere om selve projektet her.

30. marts evaluerer projektgruppen forløbet på Frederiksberg Hovedbibliotek. Du kan tilmelde dig temadagen – dog ikke med sms – men ved at sende en mail til smsnovelle@frederiksberg.dk.

Læs mere om projektet som Ingelise Nielsen har beskrevet på vores site Del Din Viden her

Skriv en kommentar