IVA øger sit optag

06-07-2011 af Anette Lerche
Optaget på IVA fortsætter sidste års tendens og er stadig i vækst. 156 har en studieplads på IVA i Købenahvn som deres 1. prioritet, mens 47 har som 1. prioritet at komme ind i Aalborg. Rektor Per Hasle mener blandt andet, at de mange ansøgere skyldes uddannelsens klare profil inden for information og kultur.
Rektor Per Hasle vurderer, at navneskiftet til Det Informationsvidenskabelige Akademi betyder, at uddannelsen signalerer tværfaglighed og har en bredere appel hos de uddannelsessøgende. Foto: Jakob Boserup
Sidste frist for at søge om optagelse på de videregående uddannelser var tirsdag den 5. juli, og nu kan IVA glæde sig over, at flere unge end sidste år har ønsket en studieplads på IVA.

Antallet af ansøgere til IVA i København er steget med 55 procent, mens ansøgertallet til Aalborg er steget med 21 procent. Her er der dog tale om studerende, der ikke nødvendigvis har IVA som 1. prioritet.

Rektor, Per Hasle, er glad for de mange ansøgere.
- Blandt ansøgningerne har vi i København fået en stigning på 30 procent i 1. prioritet og 18 procent i Aalborg. Efter det gode optag sidste år har vi i år arbejdet for at få en stigning i 1. prioriteter, og det er lykkedes. Og det skyldes utvivlsomt alle medarbejdere og studerende på IVA, der har gjort en kæmpe indsats for at kommunikere og arbejde for IVA i forskellige sammenhænge.

Læs mere på IVA's hjemmeside.

Skriv en kommentar