Kritik af dyre udlån på KVINFO

06-05-2011 af Anette Lerche
1.100 pr. bog - det er prisen på et bogudlån fra KVINFO, har netavisen 180grader regnet ud.
Den liberale netavis 180grader har sat fokus på, hvad det koster, når KVINFO udlåner en bog. 1.100 kroner er regnestykket gjort op til. I den forbindelse har Ekstra Bladet  taget kontakt til KVINFO's leder Jytte Nielsen. Hun gør i et interview opmærksom på, at KVINFO ud over at låne bøger ud også servicerer dets brugere med blandt andet nyhedsbreve, et tidskrift og et website, der har mange brugere.

Samtidig spørger Ekstra Bladet.dk dets brugere, hvordan de bruger biblioteket. (og her menes sandsynligvis hovedsageligt folkebiblioteker). Et kik på statistikken fredag eftermiddag viser, at 45 procent svarer, at de aldrig låner bøger på biblioteket, mens knap hver fjerde skriver, at de låner mere end 25 bøger om måneden. Hele 61 procent af de adspurgte mener, at det antal biblioteker, der er i Danmark i dag er tilstrækkeligt, mens 26 procent synes, at der er for mange.


Læs selv mere på Ekstra Bladet.dk

Skriv en kommentar