Lydbøger hjælper i folkeskolen

28-03-2011 af Anette Lerche
Børn med læsevanskeligheder ville have stor gavn af at bruge lydbøger i folkeskolen, viser en ny undersøgelse. Men der findes ingen formel ordning, der sikrer adgangen til alternative medier i folkeskolen.

En tredjedel af de unge med læsevanskeligheder hører lydbøger dagligt eller ugentligt, viser en undersøgelse som Epinion har foretaget for Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder.

Samme undersøgelse viser også, at børnenes læsevanskeligheder betyder, at mange af dem planlægger at tage en erhvervsfaglig uddannelse i stedet for en boglig. Havde de unge lettere adgang til lydbøger, ville det forbedre deres skolepræstationer.

Derfor peger Nota på, at det er et problem, at der ikke eksisterer nogen formel ordning, der sikrer folkeskoleelever adgang til alternative medier, såsom lydbøger.
Du kan læse hele rapporten her

 

Skriv en kommentar