Randers stærk i podcasts

08-01-2011 af Henrik Hermann
Med en 3. plads i European Podcast Award 2010 er Randers Bibliotek af juryen bag prisen blevet hædret for velproducerede podcasts, blandt andet fordi bibliotekets produktioner har form som små, professionelle radioudsendelser.

European Podcast Award er uddelt på baggrund af de danske brugeres vurdering, og den europæiske pris erstatter den danske pris Podcasterprisen for et år siden, og den er nu den eneste officielle pris, der uddeles i det danske podcast-univers.

Bibliotekar for webredaktør Mads Mejer Frederiksen har hos Randers Bibliotek stået for produktionen af podcasts næsten siden biblioteket for fem år siden kastede sig over mediet og er naturligvis glad for at biblioteket har opnået en så flot placering blandt mange deltagere i mange kategorier.

- Vi arbejder med at vinkle vores podcasts journalistisk, det får folk til at lytte. Podcast har den fordel, at du kan tage dem med på farten, og det er en anden oplevelse at lytte, siger Mads Mejer Frederiksen.

Han blev en smule overrasket over Randers Bibliotek havde fået den fine placering, for han var ikke klar over at hans og bibliotekets podcasts var nomineret til prisen. Omvendt er Mads Mejer Frederiksen en erfaren ”podcaster”.

- Jeg trækker en del på min erfaring med at lave radio i Aalborg. For det at kunne lave radio er jo backbone, når man skal lave podcast, siger Mads Mejer Frederiksen.

Randers Bibliotek brander sig tydeligt med deres podcasts, når man lytter mødes man i starten af produktionen med en bip-bip-bip-lyd og dernæst forkynder en kvindestemme ”Randers Bibliotek præsenterer en podcast”.

En podcast kan sammenlignes med en radioudsendelse. Forskellen er, at du selv bestemmer, hvornår du vil høre udsendelsen. Du kan downloade en podcast og afspille den på din computer eller overføre den til en MP3-afspiller.

Find selv mere om podcasts på Randers Biblioteks hjemmeside og hør journalisten og podcast-konsulenten Karin Høgh fortælle om de store muligheder med podcasts som medie her

 

 


 

Skriv en kommentar