Slip for billetsalg ved skranken

25-02-2011 af Sabrine Mønsted
Horsens Bibliotek er ved at afprøve et nyt billetsystem. Brugerne betaler og printer billetterne over internettet. Og personalet slipper for at sende billetter ud manuelt.
Billetto hedder det system, som Horsens Biblioteker er ved at afprøve i forbindelse med Krimimessen.

Biblioteksassistent Pia Andersen ser flere fordele ved systemet.

- Før sendte vi billetterne ud manuelt, og skulle holde øje med om folk satte pengene ind på vores konto, siger hun.

Hun håber også, at det nye system kan betyde at flere køber deres billet  til krimimessen, før selv dagen, så medarbejderne ikke skal stå med så mange penge ved indgangen.

Gratis system 
Det er gratis for bibliotekerne at bruge Billetto, hvor det er muligt at designe sin egen eventside og lægge ud på bibliotekets hjemmeside.

For brugerne koster det fem kroner i gebyr for hvert købt på nettet. Biblioteket har ikke oplevet klager over gebyret.

- Folk kan jo stadig vælge at købe en billet hos os eller ved indgangen istedet, siger Pia Andersen.

Horsens Bibliotek har i længere tid været på udkig efter et billetsystem, og er indtil videre glade for Billeto. Pia Andersen ved dog ikke, om det er det system, de vælger på sigt.
Ulempen ved Billetto er nemlig, at det  kun er gearet til salg af billetter over nettet. Hvis brugerne vil købe en billet på biblioteket, kan personalet ikke printe billetter ud gennem systemet. Men må have en anden procedure for det.

Se mere på  www.billetto.dk 

Skriv en kommentar