Vi vil også bruge Det Kongelige Bibliotek

19-01-2011 af Anette Lerche
At Det Kongelige Bibliotek har valgt at stå fast og insistere på, at Hizb-ut-Tahrir har lov til at leje lokaler på biblioteket, får nu også Danmarks Nationale Front til at blande sig i debatten. De siger, at de også vil leje lokaler på Danmarks Nationalbibliotek.
Debatten om, hvorvidt det er i orden, at Det Kongelige Bibliotek lejer lokaler ud til den omstridte forening Hizb-ut-Tahrir, får nu en anden omstridt forening til at melde sig på banen. Det er Danmarks Nationale Front, der vil høre, om den kan leje lokaler til debat om for eksempel indvandringens problemer. I ytringsfrihedens navn, selvfølgelig.

Indtil videre er der dog ikke tale om nogen konkret henvendelse, og derfor har Det Kongelige Bibliotek ikke taget stilling til spørgsmålet.

Kulturminister Per Stig Møller afviser at aflyse mødet, men har bedt Det Kongelige Bibliotek om at genoverveje sin beslutning om at leje lokaler ud til Hizb-ut-Tahrir. Det har dog ikke fået Det Kongelig Bibliotek til at aflyse Hizb-ut-Tahrirs møde fredag den 21. januar 2011.

Se mere om sagen på nyhederne.tv2.dk

Eller læs om Det Kongelige Biblioteks begrundelser her.

Skriv en kommentar