Videre med Danskernes Digitale Bibliotek

06-01-2011 af Henrik Hermann

Danskernes Digitale Bibliotek eller én fælles digital indgang til biblioteksDanmark er én af anbefalingerne i den såkaldte Carina-rapport Folkebibliotekerne i Vidensamfundet. 19. januar  skal der mere kød på skelettet på et seminar, som arrangeres af Børnekulturchefforeningen, Bibliotekschefforeningen og Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Hvad er visionen med Danskernes Digitale Bibliotek, DDB – og er det overhovedet muligt at samle alt godt fra den danske biblioteksskat digitalt i én fælles databrønd – populært sagt. 

- DDB er ikke én enkelt ting, men rummer mange elementer. Der er behov for at arbejde med DDB lidt mere systematisk og putte fagligt kød på skelettet, skriver formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard i invitationen til seminaret i Middelfart. Seminaret henvender sig til ledere og ressourcepersoner i bibliotekssektoren samt forvaltningschefer og –direktører.

At selve visionen og grundlaget for Danskernes Digitale Bibliotek, DDB endnu ikke er helt på plads, fremgår også af programmet, hvor i det blandt andet hedder:

- Der er nedsat en arbejdsgruppe mellem Kulturministeriet, KL og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Hensigten med seminaret her er ikke at foregribe arbejdet i den arbejdsgruppe, men at gøre klar til at kunne bidrage med faglige input samt at få nogle væsentlige drøftelser af, hvad vi i bibliotekerne mener DDB skal være og indeholde.

På seminaret vil blandt andre Michael Anker, projektleder for DDB, Styrelsen for Bibliotek og Medier være på podiet, ligesom deltagerne kan høre om erfaringerne fra drift af fælles bibliotekssystem i samarbejde mellem Viborg, Silkeborg, Horsens og Randers. Endelig vil det fælles børnesite Palles Gavebod blive bragt på banen med spørgsmålet om, hvordan ”gaveboden” bliver en effektiv service på nettet.

Kommentarer (3)

11. januar 2011 kl. 20:00
I tilknytning til den almindelige begejstring for det digitale, vil jeg blot stillet et enkelt spørgsmål: Hvor mange medlemmer af Bibliotekar Forbundet er nu arbejdsløse i forhold til f.eks. 1980? Og hvor mange er der tilbage om to år?

Venlig hilsen Henning Prins
12. januar 2011 kl. 09:57
Kære Henning Prins
Udviklingen i bibliotekarledigheden har generelt ikke sammenhæng med udviklingen i edb/IT/digitalisering.

Du kan se de aktuelle ledighedstal for bibliotekarer på denne side: http://www.bf.dk/DinKarriere/Ledighed/Aktuel%20ledighed.aspx. Ledigheden er steget i takt med finanskrisen, men der er ikke umiddelbart grund til at tro, at stigningen i ledigheden (der i øvrigt er lav set i forhold til andre AC'ere) har andre årsager end dårlig økonomi.

Jeg kender ikke bibliotekarledigheden i 1980, men du kan evt. henvende dig (digitalt) til Danmarks Statistiks bibliotek (http://www.dst.dk/HomeDK/OmDS/Bib/spoerg.aspx) og få dem til at hjælpe dig.

Op gennem firserne var der en høj ledighed blandt bibliotekarer. Dette havde ikke noget med it-udviklingen at gøre, men drejede sig snarere om at antallet af færdiguddannede på Danmarks Biblioteksskole var større end hvad der kunne blive aftaget på folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne. En af konsekvenserne var at en større gruppe af bibliotekarer kom ud i det private erhvervsliv.

Denne udvikling er fortsat, således at ca. halvdelen af dimittenderne fra det, der nu hedder Det Informationsvidenskabelige Akademi kommer ud i det private erhvervsliv, hvor de blandt andet arbejder med informationsstyring og videnshåndtering - som følge af den digitale udvikling.

Der bliver for øjeblikket afskediget personale på folkebibliotekerne, ligesom ledige stillinger ikke genbesættes - dette sker på baggrund af nedskæringer i de kommunale budgetter, ikke på grund af "det digitale".

På trods af denne udvikling kommer der til at mangle biblioteks- og informationsvidenskabeligt personale. Efterspørgslen er steget, og om fem år forventes 30 procent af bibliotekarerne på de fleste offentlige biblioteker at være 60 år eller herover, svarende til omkring 1.300 personer. Bibliotekaruddannelserne ”producerede” i 2010 omkring 120 bibliotekarer årligt.

Jeg er klar over at du stillede et retorisk spørgsmål og jeg tror ikke selv at Danskernes Digitale Bibliotek er saliggørende for det danske biblioteksvæsen, men jeg mener simpelthen præmissen for dit spørgsmål er forkert.

Indførelsen af EDB i bibliotekerne startede i 1960'erne - og siden har bibliotekerne været på forkant, sammenlignet med den øvrige offentlige sektor. Bibliotekarerne redder ikke deres profession ved at stille sig på bagbenene overfor den digitale udvikling. Vi er nødt til at udvikle og ruste biblioteksvæsenet til fremtidens udfordringer. Det gør vi ved at udvikle vores kompetencer og redskaber, ikke ved at lege typografer...

Med venlig hilsen
Matthias Engberg Eiriksson
Forskningsassistent ved Det Informationsvidenskabelige Akademi
Medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse
13. januar 2011 kl. 17:11
Bibliotekararbejdsløsheden i 80erne satte bibliotekarerne tilbage, hvor de i 60erne og 70erne havde været ret så fremfusende (Læs biblioteksdebat og Bibliotek 70) og selvsikre, var det som om mange af de nye bibliotekarer begyndte at gå i et med panelerne, fordi der ikke var arbejde til dem.

Det havde noget at gøre med de økonomiske forhold, og at deltidsbibliotekerne i en periode havde fået hævd på dispensation fra bibliotekslovens heltidsbiblioteksbestemmelser, samt at biblioteksskolen var lidt for længe om at fatte, at man ikke bare skulle uddanne til den offentlige sektor, der ikke havde nogen nye stillinger at tilbyde, og at den danske udgave af decimalklassedelingen ikke var lykken allevegne. Men til sidst lykkedes det, og i dag er man nok kommet så vidt at det måske er den offentlige sektor uddannelsen mindst henvender sig til.

Skriv en kommentar