Biblioteker skal udbrede europæisk kulturarv

23-01-2012 af Sabrine Mønsted
Aarhus Kommunes Biblioteker har fået penge fra EU kommissionen til et projekt, der skal få folk til at bruge og bidrage til Europeana.eu. Et website for Europas kulturarv med digitaliserede bøger, malerier og museumsgenstande.

Bibliotekerne skal blandt andet være med til at udbrede budskabet om, at det ikke kun er professionelle, der kan levere indhold til Europeana, men alle borgere i Europa. I øjeblikket samlet sitet eksempelvis billeder, breve og genstande fra borgere i Europa til et tema om 1. verdenskrig.

Borgernes bidrag er vigtige

- Når bibliotekerne i Aarhus går ind i dette projekt, er det fordi, vi kan være med til at fremme udviklingen af et stort og vigtigt, internationalt kulturprojekt, der passer fint med Aarhus’ ambitioner om at blive kulturhovedstad 2017, siger forvaltningschef Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune. Han mener, at det er meget vigtigt, at sitet har åbnet sig for borgernes egne bidrag til historien.

- Co-creation og brugerskabt viden er ikke kun smarte buzz-ord, men en realitet i stadig flere digitale kulturprodukter – og det er en udvikling, vi i Aarhus Kommune meget gerne vil bidrage til, siger Rolf Hapel.

Gerne mere dansk

På sitet er der bidrag fra 32 lande og 1500 institutioner. En opgørelse fra januar 2011 viser, at kun 0,11 procent af bidragene kommer fra Danmark. Og det vil Aarhus Kommunes Biblioteker og Europeana Awareness (EAwareness) nu prøve at ændre på. 

Se mere på europeana.eu

 Artikel i Perspektiv nr. 1 om Europeana

Skriv en kommentar